Hverdagsnatur
Skal byens rum tilbyde naturoplevelser? Det er spørgsmål som dette, der presser sig på, når man diskuterer bynatur. Der ses en voksende tendens til, ikke blot en accept af mere grønt i byerne, men en forståelse for, at det kan have en direkte positiv sundhedsmæssig effekt på byens borgere, at der er mangfoldige, grønne områder tæt på, hvor de bor.
Plads til natur
I en tid hvor det er vigtigt, at vi passer på og forstår vigtigheden af vores sårbare naturområder udenfor byerne, er det også værd at spørge sig selv, om det har betydning, at man i byen har et vist kendskab til og åben tilgang til naturen. Et kendskab der kan opnås ved at bringe en del af naturen ind i byen og derved give borgerne flere naturoplevelser helt tæt på. Ganske enkelt gøre plads til natur under de specielle kår et bymiljø bringer.
For at der kan udspille sig naturoplevelser i byen, er der visse udfordringer, der må overkommes. Byen opfører sig som et fragmenteret landskab for både dyr og planter. Mellem de grønne områder er der forhindringer, der besværliggør at dyr eksempelvis kan formere sig, finde føde og i det hele taget overleve i længere tid. Hvis forhindringerne nedbrydes, kan dyrene finde vej igennem det fragmenterede landskab og bidrage positivt til oplevelserne i byen på sigt.
Forhindringerne er naturligvis forskellige fra dyreart til dyreart, og derfor kan en mængde af krav sættes op for, at en større gruppe af dyr vil kunne bevæge sig igennem byen – og her bidrage til oplevelsen af biologisk mangfoldighed.
Spredningskorridorer
I den konkrete planlægning bliver det gjort muligt ved hjælp af spredningskorridorer, at dyrene kan bevæge sig mere frit igennem et område, der opstiller for store forhindringer. Det er i denne planlægning, at det kan blive nødvendigt at analysere, hvilke forhindringer der er de væsentligste at overkomme for at få korridoren til at fungere.
Korridoren kan krydse en vej eller et bebygget område og løbe langs et anlæg, blot er det væsentligt at betragte, hvilke faktorer, der kan henholdsvis tiltrække og udfordre dyrene, hvis de skal bevæge sig gennem området. Det er her, der kan komme interessekonflikter mellem de naturoplevelser, der ønskes og den almindelige drift af området.
Kompromiser mellem æstetik, drift og kvalitet kan være nødvendige men også en enestående mulighed for at lege med og udvikle byens udtryk, hvor natur og by mødes.
Eksisterende og potentielle spredningskorridorer. Illustration: Københavns Kommune / Cowi, 2010
Anbefalinger
Specialet »Hverdagsnatur – visioner for mangfoldighed« kommer med en række anbefalinger vedrørende spredningskorridorer til Københavns Kommune på baggrund af kommunens udkast til en strategi for biologisk mangfoldighed. De
fire væsentligste anbefalinger er:
- Brug patchkvalitet, isolationsgrad og modstand som grundlag for korridorer
- Differentiér mellem spredningskorridorer og habitater
- Bynær natur og bynatur bør vurderes på forskelligt grundlag
- Inddrag grønne områder på tværs af lodsejerforhold og forvaltning
Se boks for en uddybning af de enkelte anbefalinger.
|
Anbefalinger til at få mere natur i byen
1. Brug patchkvalitet, isolationsgrad og modstand som grundlag for korridorer Ganske få tiltag på en strækning mellem to habitater kan gøre stor forskel – der kan være meget at vinde, hvis man nedsætter trafiktrykket, beplanter på en måde, der tillader lidt »vildt« i byen, eller opsætter andre typer af ledelinier, som faunaen kan følge i form af blomstrende urter, hængende vegetation eller lignende.
2. Differentiér mellem spredningskorridorer og habitater Det skal understreges, at en korridor ikke behøver at indeholde samtlige kvaliteter som et velfungerende levested, for at dyr er villige til at bevæge sig i dem.
3. Bynær natur og bynatur bør vurderes på forskelligt grundlag I forvaltningen af grønne områder anbefales det, at kommunen differentierer mellem den bynære natur og bynaturen, forstået på den måde, at der kan være væsentlige udfordringer i byen, der gør, at en lang række prioriterede arter måske ikke kan indfinde sig, uanset, hvor mange anstrengelser man gør sig. Naturen i byen er den natur, borgerne ser hver dag fra cyklen eller bussen; hverdagsnaturen, som på ingen måde skal prioriteres lavere end naturen udenfor eller i kanten af byen, blot forvaltes anderledes.
4. Inddrag grønne områder på tværs af lodsejerforhold og forvaltning Der kan være en tendens til at skelne mellem de grønne områders forvaltninger, lodsejerforhold mv. I en plan, der skal sikre sammenhængende natur, er det vigtigt at inddrage samtlige områder i en spredningskorridor og arbejde på, at det skal kunne lade sig gøre at kommunikere med ejerlav, stat og andre forvaltninger. |
Kilde:
HVERDAGSNATUR – VISIONER FOR MANGFOLDIGHED, 30 point speciale i landskabsarkitektur af Majken Ingrid Sundahl, KU LIFE. December 2010
Videnblad nr.: 06.08-02
Forfatter: Majken Ingrid Sundahl
Login
Videnblad 06.08-02
Hent videnbladet som pdf (515 KB)
Forfattere
Majken Ingrid Sundahl