Dato: 22-02-2022 | Videnblad nr. 2022-3 Emne: Rådgiversvar

Rådgiversvar: Gul fløjlsfod

Spørgsmål

Hvilken slags svamp er det på billedet, og er den skadelig? Træet er en ask og har mange døde grene. Det er nok ramt af asketoptørre, men forværrer svampen på billedet tilstanden? Eller kommer den på grund af, at der allerede er råd i stammen? Træet står lige ved en vej, klemt inde mellem andre træer.

Orange svampe på ask
Orange svampe på stammebasis af ask.

På vores kirkegård er der en stor lind, hvor barken er død på sydsiden. Vi har en mistanke om, at det skyldes rodskader fra gravearbejde i stien foran træet. Vi har tidligere fået konstateret østershat på træet, men nu er der dukket disse orange svampe op. Kan I hjælpe med en artsbestemmelse?

Orange svampe på lind
Orange svampe på lindetræ med død bark
Østerhat på lind
Østerhat frugtlegeme set på samme lind

Svar

Der er ikke så mange svampe, som sætter frugtlegemer om vinteren. I kombination med den orange farve peger det på gul fløjsfod (Flammulina velutipes), især hvis der er gullige lameller på undersiden. Når der sendes foto ind af svampe, er det altid godt at tage billede af både over- og underside.

Undersiden af fløjlsfod har lameller.
Undersiden af fløjlsfod har gulorange lameller.

Fløjlsfod er en saprotrof vednedbryder, dvs. den kan kun spise i allerede dødt ved. Svampen dukker kun op på levende træer, hvis barken på forhånd er død, og splinten er ramt af udtørring. Råddet sidder derfor helt overfladisk i stammen. Man kan sige, at fløjsfod fremhæver, at træet har et problem, men den kan ikke forværre det ved at brede sig til levende dele af stammen.

Østershat (Pleurotus sp.) fungerer på nogenlunde samme måde, men er lidt mere grådig. Den kan starte med et overfladisk råd og derfra brede sig ind i det døde kerneved. Men den kan også komme ind i træets midte fra et sår med blottet kerneved, og derfra brede sig ud i splinten, hvis træet svækkes. Styrketabet kan derfor være mere omfattende ved forekomst af østershat.

Vi ser hyppigt begge svampe på hestekastanjer, som er ramt af hestekastanje-bakteriekræft. Men de kan forekomme på alle slags løvtræer, hvor barken er død. Hvis forekomsten af svampene er kombineret med omfattende kronesymptomer i form af døde grene eller med forekomst af død bark på hele stammens omkreds, er det tegn på, at træerne er døende.

Død bark på gammel lind
Den døde bark på sydsiden af lindetræet afsløres af forekomst af østershat (t.h.) og fløjsfod (t.v.).

Jeg vil anbefale, at I får fældet asken snarest, især hvis I har mistanke om, at der kunne være honningsvamp i rødderne. Brug en skovningsmaskine hvis muligt, da døende og døde asketræer kan være farlige at fælde med motorsav.

Hvis lindetræet stadig har en sund side af stammen, kan I nøjes med at styne det kraftigt, så kun den nederste tredjedel af kronen bevares. Det kan udskyde behovet for fældning en del år. Rodskader, som opstår ved gravning tæt på stammen, er som regel fatale for gamle træer. Derfor er det også en uskik at lave nye urnegrave under kronen på gamle træer, og især sarte træarter som bøg, lind og ahorn.

Lind med urnegrave under kronen
Selvom der er en sti mellem linden og gravsteder med urnegrave, kan der stadig være sket skader på rodsystemet, i hvert fald indtil rodforbindelsen blev kappet ved gravearbejde i stien. Der bør ikke anbringes nye gravsteder under gamle træers kroner.

Det vil være fint at efterlade en torso på 2-3 meter til biodiversitet og svampesamlere. Både østershat og fløjlsfod er gode spisesvampe.