Fastgørelse af friluftsinstallationer i træer
Installationer i træer er i mange tilfælde udformet, så de medfører mekaniske skader på træerne (se Videnblad 6.2-13). Design af træhuse, klatrebaner og lignende anlæg er typisk fokuseret på teknisk sikkerhed og materialernes holdbarhed, men sjældent på træernes biologi og fysiologi. I hvert fald er mange installationer udformet på en måde, som giver alvorlige skader på træernes bark og i værste fald kan slå dem ihjel.
Da der ikke findes krav om, hvordan anlægget må påvirke træerne, er det op til leverandøren at give gode anbefalinger og til ejeren at tage de rigtige beslutninger. Vi har erfaring for, at en uvildig rådgiver kan være med til at kvalificere valget (se Videnblad 6.2-14).
Vækstlaget er værdifuldt
For mennesker er dybe sår de mest alvorlige. For træer er skader på vækstlagene kritiske. Træer har vækstpunkter i knopper og rodspidser, samt vækstlag (kambier), der danner hhv. kork og bark/ved. I forhold til installationer i træer er det skader på vækstlagene i stammen, som er det væsentligste problem.
Vækstlaget mellem bark og ved står for træers tykkelsesvækst. Det danner vedceller (xylem) indad og sivæv (phloem) udad (se figur 1). Træer har også en række såkaldte korkkambier, der sidder i den ydre del af barken og sørger for, at træet er dækket af beskyttende yderbark.
Afbryd ikke transporten
Transporten af vand og næringsstoffer fra rødder til krone foregår i splinten, mens transport af sukkerstoffer fra kronen ned til stamme og rødder foregår i barkens sivæv. Hvis bark og kambium ødelægges, er transport fra kronen og ned ødelagt, mens der stadig kan ske vandbevægelse opad i den del af splinten, som ikke er påvirket. Problemet er, at når kambiet er ødelagt, dannes der hverken nye årringe eller nyt phloem til afløsning af det gamle. Det går ud over sukkertransporten til rødderne og vandtransporten til kronen.
Enhver installation i træer, uanset om den er midlertidig eller permanent, skal tage hensyn til bark og kambium, for når skaden først er sket, kan det tage lang tid for træet at genoprette transportsystemerne.
Hvis stammen er beskadiget hele vejen rundt (ringet), vil træet dø. En simpel tommelfingerregel er, at træer er tolerante over for skader på langs af stammen, mens skader rundt i omkredsen er langt mere alvorlige.
Overvoksning af skader
Hvis et træ får et sår, som er så dybt, at splintveddet blottes, kan skaden kun genoprettes ved, at kambiet danner celler sideværts hen over sårfladen. Det samme gælder, hvis bark og kambium dræbes af et hårdt tryk, som fx en spændplade ved montering af en abebane. Men i dette tilfælde må væksten ske hen over pladen.
Den bedste metode til montering i træstammen er at bore en stang tværs gennem stammen. Dette afbryder kun transportsystemerne i bark og splint lige de steder, hvor stangen gennemborer stammen. Den indre del af stammen består af kerneveddet, der ikke har nogen væsentlig funktion for træets transportprocesser. Træet kan nemt lukke såret om stangen, og det meste af vækstlaget er upåvirket. Husk at gøre god plads til tykkelsesvæksten (se eksempel nedenfor).
Risikoen for et rådangreb i stammens indre kan fremføres som et argument mod metoden med en stang tværs igennem træet. Sandsynligvis vil træet lukke såret og mindske risikoen for råddannelse, men man bør naturligvis føre tilsyn, så råd bliver opdaget i tide. En eventuel udvikling af kerneråd betyder ikke noget for installationens holdbarhed og sikkerhed, så længe træet bliver ved med at vokse fast omkring stangen.
Videnblad nr.: 06.02-15
Forfattere: Simon Skov og Iben M. Thomsen