Brug og design af naturen for mennesker med bevægelseshandicap

Hvordan bruger mennesker med bevægelseshandicap naturen

Vi ved fra flere studier, at der er en positiv sammenhæng mellem natur og sundhed, men vi ved også, at op til 10 % af alle danskere aldrig besøger naturen og dermed går glip af potentielle sundhedsfordele. Derfor gik Forskergruppen for natur, sundhed og design i 2016 i gang med at undersøge, om en del af denne gruppe eventuelt består af mennesker med bevægelseshandicap.

Projektet Sundhedsfremmende natur for mennesker med bevægelseshandicap er gennemført sammen med Handicapidrættens Videnscenter, SBi, Institut for Idræt og Biomekanik og Statens Institut for Folkesundhed. Bevica Fonden, 15. Juni Fonden, Friluftsrådet og Miljø- og Fødevareministeriets ’Den Sociale Naturpulje’ stod for finansieringen.

Undersøgt med flere forskellige indgangsvinkler

For at komme spørgsmålet nærmere indsamlede vi viden blandt andre danske forskningsinstitutioner og lavede en systematisk litteraturundersøgelse. Desuden foretog vi en statistisk analyse af data fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen 2015, der undersøger sammenhængen mellem målgruppens helbredstilstand, afstand til og brug af natur.

Vi gennemførte også en række fokusgruppeinterviews med målgruppen og indsamlede erfaringer fra fagpersoner, der arbejder med målgruppen i naturen. Sideløbende besøgte vi en lang række steder i Danmark og Finland for at se på eksempler på tilgængelig natur. Vi så blandt andet på skovstier, byparker, hedelandskaber, strandparker og havbade.

Ikke meget evidens og forskning at finde

Den systematiske litteraturundersøgelse identificerede 27 artikler, som handlede om passive, mere aktive og terapeutiske aktiviteter i naturen for mennesker med bevægelseshandicap. Det blev hurtigt tydeligt, at der ikke findes meget evidens (dokumenterede erfaringer) og forskning på området. Desuden er det, der findes, ikke af særlig høj kvalitet. Vi kunne dog se, at der for målgruppen er både mentale, sociale og fysiske fordele ved at komme ud i naturen.

Færre besøg, selv om folk bor tæt på

Ud fra den statistiske analyse kunne vi desuden konstatere, at danskere med et bevægelseshandicap besøger naturmiljøer sjældnere end andre danskere, selv om størstedelen bor tæt på et naturmiljø (mindre end 1 km). Sværhedsgraden af bevægelseshandicappet har også indflydelse på hyppigheden af besøg i naturmiljøer. Således besøger mennesker, der sidder i kørestol, naturen mindre hyppigt end f.eks. mennesker, der bruger stok eller rollator.

Sammenhæng mellem naturbesøg og helbredskvalitet

Generelt hænger hyppigheden af naturbesøg sammen med den helbredsrelaterede livskvalitet (figur 1). Det gælder uanset, om man har et bevægelseshandicap eller ej. De, der sjældent besøger naturmiljøer, har også dårligere helbredsrelateret livskvalitet. Figuren viser dog også, at gruppen med bevægelseshandicap sammenlignet med gruppen uden, scorer lavere på samtlige faktorer, der handler om helbredsrelateret livskvalitet.

Figur 1. Sammenhængen mellem de 8 faktorer, der udgør den helbredsrelaterede livskvalitet, og hyppigheden af besøg i naturmiljøer fordelt på mennesker med og uden bevægelseshandicap. Mennesker med bevægelseshandicap scorer generelt lavere på alle faktorer. F.eks. har mindre end 30 pct. af dem med bevægelseshandicap, der sjældent eller aldrig besøger naturen, god livskvalitet ift. psykisk betingede begrænsninger.

Både fysiske og psykologisk barrierer

Ud fra litteraturundersøgelsen og interviews med målgruppen kunne vi slå fast, at det ikke kun er de fysiske barrierer såsom manglende ramper, bumpede og ujævne stier, trapper etc., men også psykologiske barrierer, der afholder målgruppen fra at besøge naturmiljøer. Det skal forstås som ens egne tanker om eget handicap, og om man ”tør” begive sig ud i naturen, samt hvad andre mennesker tillægger det af betydning, at man har et handicap. Mange mennesker med bevægelseshandicap oplever helt fra barnsben at blive ”pakket ind i vat” af bl.a. deres forældre. Derfor ved de ikke, hvordan de skal bruge og være i naturen, når de bliver voksne.

Mange muligheder, men mindre fejl ofte en hindring

I Danmark findes der heldigvis rigtig mange tilgængelige områder og designløsninger for mennesker med bevægelseshandicap. De kan dog være svære at lokalisere på egen hånd og kræver ofte forudgående research. Vi oplevede desværre også, at nogle af stederne, trods det, at de på hjemmesider o.l. fremgik som værende tilgængelige, alligevel ikke var det ved ankomst. Oftest på grund af mindre fejl som f.eks. manglende handicapparkeringsplads eller dårligt vedligehold.

Gennemtænkt design kan minimere barrierer

Gennemtænkt design kan være med til at minimere i hvert fald de fysiske barrierer, der hindrer denne gruppe mennesker i at besøge og få gavn af naturen. Med udgangspunkt i vores undersøgelse har vi bl.a. erfaret, at det er vigtigt, at naturens sundhedsfremmende potentiale ikke går tabt i designet af løsninger. De besøgende skal kunne komme så tæt på naturen som muligt. Naturmiljøerne skal både give mulighed for, at man kan udfordre sig selv fysisk og for (mental) restitution. De skal så vidt muligt kunne besøges på egen hånd uden hjælp, hvis det er det, man ønsker. Der skal dog også være mulighed for socialt samvær.

Nyt projekt om design af tilgængelig og sundhedsfremmende natur

Hvordan gør man så det i praksis? I 2019 tog vi fat på et nyt og større forskningsprojekt ved navn Move Green. Her undersøger vi, hvordan man med udgangspunkt i evidens kan designe og tilrettelægge naturmiljøer, så de bliver tilgængelige og sundhedsfremmende for mennesker med bevægelseshandicap. Det sker i et tværfagligt projekt med forskere, der har baggrund i landskabsarkitektur, fysioterapi og pædagogisk psykologi.

Projektet skal resultere i et 1:1 de­sign­laboratorium, hvor vi vil udforske og teste forskellige designløsninger. Håbet er, at resultater og erfaringer kan være til nytte for landskabsarkitekter, planlæggere og andre fagpersoner og selvfølgelig for målgruppen selv. Projektet finansieres af Bevica Fonden, 15. Juni Fonden, Nordea Fonden og Lokale og Anlægsfonden.

Videnblad nr.: 06.02-21 
Forfatter: Marie Christoffersen Gramkow