Formidling i landskabet: Tjekliste kan optimere indsatsen

Udfordringer og erfaringer undersøgt

Den stigende digitalisering de sidste 10 år har ført til mange nye tiltag inden for formidling af natur og kultur i landskabet. Nogle er gået godt, andre er ikke. Samtidig har mange spørgsmål om indhold og kvalitet rejst sig, både i forhold til analog og digital formidling. IGN har derfor undersøgt udfordringer og erfaringer sammen med Museernes Videncenter for Digital Formidling og Nordea-fonden, der har finansieret projektet. Resultaterne formidles i rapporten Overvejelser om formidling i landskabet.

Afsæt for tjekliste

Målet er at synliggøre centrale problemstillinger og indkredse de overvejelser, man bør gøre sig, når man igangsætter formidlingsprojekter. Undersøgelsen gennemgår teoretiske rammer, der sætter især den digitale formidling i perspektiv, og præsenterer en række eksempler fra praksis til inspiration på tværs af analog og digital formidling. Det er afsæt for en tjekliste, der kan fungere som strukturende overvejelsespunkter, når man skal træffe konkrete valg om formidling i landskabet.

En jungle af muligheder

Det kan være en jungle at finde rundt i de mange muligheder for formidling, som allerede findes og er under udvikling. Det kan være svært at få det nødvendige overblik, fordi enhver formidlingssituation er unik. Formidlingen vil være forskellig fra sted til sted og fra bruger til bruger. Opgaven påvirkes også af de tilgængelige ressourcer i form af økonomi til udvikling, driftsøkonomi, personale, tid, frivillige kræfter, tilgængelige formidlingsværktøjer og formidlingsteknologier i hastig udvikling.

Eksempler på analog og digital formidling

Rapporten præsenterer et bredt udsnit af de formidlingstiltag, som bruges i landskabet, og ser på, hvornår og hvordan forskellige typer formidling spiller godt sammen. Desuden kortlægges muligheder og begrænsninger inden for digital og analog formidling.

Stier er et grundlæggende analogt formidlingsgreb

Blandt de helt analoge eksempler trækkes landskabs-infrastruktur frem: vigtigheden af at tilrettelægge stier for forskellige brugergrupper og forløb, som leder forbi markante steder i landskabet. Certificerede stier kan være en metode til at synliggøre rekreative muligheder for danske og udenlandske besøgende og signalere et vist kvalitetsniveau. De følger nemlig et defineret sæt af standarder med afsæt i en række kvalitetskriterier.

Digital formidling ude i landskabet

Mange steder kombineres analog formidling med digital formidling af viden, som er målrettet til at understøtte den besøgendes oplevelse, mens man er i landskabet. Det kan være installationer, hvor viden hentes ned til egen telefon, f.eks. via QR-koder, og installationer, hvor viden formidles via en station i landskabet. Et eksempel på sidstnævnte er seks lytteposter, der er formgivet som skibsrat. I vestkystens klitlandskaber kan man ved disse skibsrat høre fortællinger om netop det sted, hvor man står. Når man drejer på rattet, genereres der bevægelsesenergi til at afspille lydfilerne. Det vil sige, at installationerne er uafhængig af 220V infrastruktur og dermed fleksible i opsætningsmulighederne. Lydfilerne kan nemt redigeres eller ændres og kan gøres tilgængelige på flere sprog.

Kan bruges strategisk

Platformen www.udinaturen.dk er et eksempel på digital formidling, der kan benyttes før besøget i landskabet. Ambitionen er at samle alle danske tilbud om friluftsliv på én hjemmeside. Den er netop udkommet i en ny udgave, der trækker data fra en ny fælles national database for friluftsliv, men også indeholder data, som uploades af brugere. Udinaturen.dk er dermed ikke bare et redskab for brugeren til at planlægge sit næste besøg i landskabet, men kan også bruges i strategisk planlægning på tværs af kommunegrænser ved at give et nationalt overblik over muligheder for friluftliv.

Samspil mellem metoder

De besøgende bruger ofte analog og digital formidling i samspil, alt efter behov og det sted man befinder sig eller gerne vil besøge. Derfor bør arbejdet med formidling indtænke både den viden, folk ønsker, før de besøger landskabet, under besøget, men også efter besøget. Desuden bør man overveje, hvilke typer brugere man henvender sig til, og hvilket behov for viden de måtte have. Man kan selv generere al den viden, der skal være tilgængelig, eller lade de besøgende være en del af videndelingen.

Stil spørgsmål til din formidling

Med udgangspunkt i teori, eksempler og en workshop med formidlere præsenterer rapporten en række overordnede spørgsmål, man kan stille sig, når man skal i gang med en formidlingsindsats:

• Hvilken oplevelse ønsker du at give din gæst?
• Hvilken formidling lægger oplevelsen op til?
• Hvilken målgruppe skal formidlingen ramme?
• Hvilke formidlingstyper understøtter dette?
• Hvad er gæstens videnbehov?
• Hvad er afsenderens videnudbud?
• Skal der formidles information før, under eller efter besøg i naturen – eller både/og?
• Hvilke rammer og ressourcer er forudsætninger?
• Synergi – kan formidlingen kobles op på andre tiltag?
• Evaluering – hvordan virker formidlingen?

Rapporten uddyber disse punkter med en række underspøgsmål, som tilsammen udgør en detaljeret tjekliste, der kan bruges som køreplan for arbejdet.

Stort behov for at dele erfaringer

Mangel på erfaringsudveksling og en digital udvikling i stor fart har gjort det svært at navigere i mulighederne for formidling. Der findes ikke en ’one-size fits-all’ løsning, fordi hvert sted i landskabet er enestående i form af fysiske og sociale faktorer. Alligevel kan forskellige tiltag sagtens lære af hinanden og bruge hinandens ressourcer. Derfor opfordrer rapporten også til, at erfaring deles blandt formidlere i netværk, ved møder og på konferencer for på den måde at lære af hinandens fejl og successer. Det kan også skabe bedre grobund for samarbejde blandt formidlingstiltag.

Læs mere:
Maja Steen Møller, Anton Stahl Olafsson, Frank Søndergaard Jensen og Mette Kanstrup: Overvejelser ved formidling i landskabet: Et inspirationskatalog om analog/digital natur- og kulturformidling, IGN Rapport, januar 2020.

Videnblad nr.: 06.02-22
Forfatter: Maja Steen Møller

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt