Guidning af borgerne til naturoplevelser

Mulighederne for formidling til borgerne i naturen er utallige, og der er ikke et entydigt svar på, hvad der fungerer bedst til hvilken målgruppe, og hvad der er mest ressourceeffektivt. En række opmærksomhedspunkter kan imidlertid være en hjælp til at kæde målgruppe og formidling sammen.

Inspiration til refleksion

I løbet af de sidste ca. 10 år er mulighederne på formidlingsområdet nærmest eksploderet, takket være den teknologiske udvikling. Ud over den klassiske analoge formidling som trykte foldere, skilte og markerede ruter giver digitale kanaler som QR-koder, hjemmesider, SoMe mv. også rig mulighed for formidling til borgerne i og om naturen.

Det store spørgsmål er, hvordan man som forvalter vælger den bedste og mest ressourceeffektive metode. Det har vi undersøgt i en udredning til Naturstyrelsen. Udredningen er et oplæg til refleksion, diskussion og analyse af besøgende og deres måde at bruge information og kommunikationskanaler på. Den bygger på eksisterende viden og munder ud i en række konkrete opmærksomhedspunkter i forhold til formidling i naturen.

Syv mennesker i forskellige aldersgrupper hører en guide fortælle om naturen — Målgruppen for guidning i naturen kan være meget forskellig. På billedet er deltagerne både børn, voksne og pensionister – en blandet gruppe, der har forskellige præferencer ift. formidlingens indhold og form. Foto: Berit C. Kaae

Mange veje at gå

Der findes ikke ét enkelt svar på, hvad der er den bedste naturformidling. Brugere af naturen er lige så forskellige som de steder i naturen, hvor der ønskes formidling. Det er netop derfor, det er så vanskeligt at opgøre, hvad der er mest ressourceeffektivt. Nogle besøgende søger viden online og værdsætter at kunne bruge teknologi, både før de skal ud i naturen, under og efter besøget. Andre lader bevidst mobiltelefonen blive hjemme for at kunne afkoble og fokusere på oplevelserne i naturen og vil helst guides gennem analoge formidlingsformer. Andre igen kombinerer både analoge og digitale formidlingsformer ved deres naturbesøg, mens nogle besøgende slet ikke er interesseret i eller har behov for formidling.

Hvilken formidling skal man så vælge at gå efter? Det kommer helt an på, hvad du som forvalter gerne vil med din formidling: Hvad skal formidles, hvor skal der formidles – og til hvem? Og selv når du ved det, er der mange veje at gå og samtidig begrænsninger at forholde sig til.

En palet af tiltag

Det er som udgangspunkt en god idé at kombinere forskellige formidlingstiltag – både de analoge såsom skiltning, foldere og certificerede stier og de digitale såsom hjemmesider, sociale medier og apps, hvor mange videnlag kan udfoldes både fra ekspert til bruger og fra bruger til bruger. Der er ofte begrænsninger for, hvor mange forskellig formidlingstiltag man kan udvikle og vedligeholde. Derfor kan det være, at frivillige grupper i nærområdet, formidlingspartnerskaber eller fælles online platforme kan hjælpe med at løfte formidlingen i et konkret område eller blot inspirere til deling af viden.

Variation over tid

Skal formidlingen være langvarig, eller skal den have et mere ‘nu-og-her’ format? Det ene er ikke nødvendigvis bedre end det andet, men det kan være en god idé at indstille sig på, at formidlingen skal kunne varieres over tid (f.eks. i relation til årstiden eller som i skrivende stund, hvor en pandemi stadig florerer).

Nye digitale teknologier har været i rivende udvikling de seneste år, f.eks. sociale medier, Apps, Virtual Reality2, Augmented Reality3 m.m., og der må forventes yderligere teknologisk udvikling i fremtiden. Den nye version af udinaturen.dk er et eksempel på, hvordan data stilles til rådighed for, at brugere med særlige interesser kan bygge videre og selv fremstille egne apps eller platforme oven på den åbne data.

Samtidig er målgrupperne også i forandring. Nye generationer har forskellige værdier og er ’digitale indfødte’, som må forventes at stille større krav til kvaliteten af diverse digitale teknologier end tidligere – men som måske også søger naturen som et frirum i RR (real reality) til bare at sanse og opleve uden digitale værktøjer.

Relationen til stedet afgørende

Det er helt grundlæggende vigtigt, at formidlingen har en understøttende funktion i forhold til det indhold og det sted, som den skal udfolde viden omkring. Derefter kan den målrettes forskellige brugere. I dag er der mulighed for at bygge mange lag på sin formidling ved at kombinere den analoge formidling til de mange mulige lag i den teknologiske formidling (via skiltning på stedet, apps, sociale medier, hjemmesider, spil osv.). Man kan derfor lave formidling, der henvender sig til forskellige målgrupper, men har det samme grundlæggende fokus på indhold og sted.

Uddrag af tjekliste: Hvilken oplevelse ønsker du at give din gæst?

Frem for at starte med at tænke i specifikke formidlingsværktøjer, kan det være godt at starte med at overveje, hvilken oplevelse det ønskes, at gæsten skal have i landskabet.
Hvordan kan informationen være tilgængelig for gæsten på stedet? Tænk på at formidlingen ikke skal skygge for selve naturoplevelsen. Naturen og oplevelsen er i centrum.
Overvej, hvordan gæsten bliver klædt bedst muligt på til oplevelsen (før besøget), om der skal formidles under besøget for at understøtte oplevelsen, og hvordan der kan tilbydes mere viden/information (efter besøget) – når nysgerrigheden er blevet vakt, og gæsten vil udforske mere, faktatjekke eller måske selv dele viden eller oplevelser fra besøget.

Se hele tjeklisten i Guidning af borgerne til naturoplevelser

Erfaringsopsamling et vigtigt redskab

Det er vigtigt fortsat at afsøge nye metoder til at udvikle formidling i naturen, men også at få opsamlet viden løbende, om hvad der virker, og hvem det virker for. Etablering af løbende målinger af, hvordan de besøgende bruger og vurderer forskellige typer af formidling, kan hjælpe med at forstå, hvad der virker, og hvad folk prioriterer p.t. samt forandringer i præferencerne fremadrettet. Digitale værktøjer kan støtte en del af denne videnopsamling, men den bør også støttes af analoge og mere dybdegående analyser, der søger svar på, hvad der motiverer, og hvor der er barrierer ift. forskellige brugergrupper og typer af formidling.

Prioriter brede netværk

Et samarbejde mellem Naturstyrelsen (og andre naturforvaltere), forskere inden for naturforvaltning, naturoplevelser og kommunikation og f.eks. fonde med interesse for natur og folkesundhed vil være en god måde at udvikle naturformidlingen på. Det er et område, hvor mange så at sige lægger skinnerne, mens de kører, og den bredde og variation, der findes i udbuddet af formidling, er værd at samle op, diskutere og udvikle i et netværk af formidlere og forvaltere.

Læs mere
Guidning af borgerne til naturoplevelser – kort udredning til Naturstyrelsen, IGN Rapport juni 2021, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Videnblad nr.: 06.02-24
Forfattere: Sandra Gentin, Maja Steen Møller og Berit C. Kaae