Design af tilgængelige grønne områder

Naturens sundhedsfordele i fokus

Store organisationer som WHO og FN peger på adgang til natur og grønne områder som en løsning på de sundhedsmæssige udfordringer, vi står over for som resultat af urbaniseringen. I FN’s verdensmål 11.7 står det bl.a., at der i 2030 skal sikres universel adgang til trygge, inkluderende og tilgængelige grønne områder for især kvinder, børn, ældre og mennesker med handicap.

Ikke alle får gavn af fordelene

På verdensplan lever mere end en milliard mennesker med en form for handicap, og denne gruppe har dårligere helbred end befolkningen generelt. Bevægelseshandicap er en af de mest udbredte former for handicap, og rammer omtrent 1/3 af den del af den danske befolkning, der har et handicap.

Tidligere forskning viser, at danskere med bevægelseshandicap har samme præferencer for natur og grønne områder som befolkningen generelt, og at de desuden bor tættere på disse områder. Til trods for det besøger de grønne områder sjældnere og får derfor ikke i samme grad som andre gavn af naturens potentielle sundhedsfordele.

Hindringer og muligheder undersøgt

I mit ph.d.-projekt ønskede jeg derfor at undersøge, hvordan mennesker med bevægelseshandicap oplever grønne områder, herunder hvilke barrierer de støder på, og hvordan landskabsarkitekttegnestuer arbejder med at reducere disse barrierer i deres projekter. Det skete gennem gruppeinterviews med i alt 24 deltagere med bevægelseshandicap og interviews med landskabsarkitekter, der repræsenterer 15 forskellige danske tegnestuer af varierende størrelse fordelt over hele landet.

Både fysiske og personlige barrierer

Jeg fandt, at mennesker med bevægelseshandicap værdsætter brugen af grønne områder, og at tid i naturen øger deres livskvalitet. Fysiske barrierer som ujævne stier, stejle skråninger, dårlige parkeringsforhold og mangel på information om et område forhindrer dem dog i at besøge naturen så ofte, som de ellers gerne ville. Også mere personlige barrierer som mangel på selvtillid og andres syn på ens evner har betydning for brugen af grønne områder.

Blandt de interviewede med bevægelseshandicap var der især et ønske om at besøge mere uberørt natur, hvor man kan komme fysisk tæt på naturen og fornemme dens lugte, lyde og røre ved planter, vand o.l. Paradoksalt nok var det dog også i netop den type områder, at de oplevede de største fysiske og personlige barrierer, som førte til en følelse af eksklusion.

Nogle af deltagerne foreslog på den baggrund, at bedre vedligeholdelse og let tilgængelig information enten online eller på stedet om f.eks. stihældninger, belægningstype, antal bænke samt parkerings- og toiletfaciliteter ville få dem til at besøge naturen oftere. Så ville de være i stand til at forberede sig til besøget på forhånd. Det var dog samtidigt vigtigt for dem alle at understrege, at selvom de værdsætter uberørt natur, ønsker ingen af dem, at naturen skal være 'for' tilgængelig, så den ’autentiske’ naturoplevelse går tabt.

Tegnestuerne udfordret af bygningsreglementet

Det var tydeligt i interviewene med mennesker med bevægelseshandicap, at det især er fysiske barrierer i miljøet, der forhindrer dem i at besøge naturen eller mere bynære grønne områder. Derfor var det relevant også at undersøge, hvordan landskabsarkitekter forstår og håndterer tilgængelighed i deres daglige arbejde på tegnestuerne.

På baggrund af interviewene med tegnestuerne stod det klart, at bygningsreglementet har stor betydning for, hvordan der arbejdes med tilgængelighed. Landskabsarkitekterne ønsker at designe rum, der kan bruges af alle, men de står over for en række udfordringer knyttet til bygningsreglementet og programmeringen af tilgængelighed.

En af de store udfordringer er, at kravene i bygningsreglementet ofte bliver anset som tekniske forhold på linje med f.eks. brandtekniske krav og parkering, hvilket resulterer i ikke-integrerede designløsninger. Disse løsninger vil ofte få brugeren til at føle, at de er henvist til at bruge en særlig løsning designet kun for dem, hvilket kan føles både stigmatiserende og ekskluderende. Det vil samtidig komme til at skygge for ’det gode design’ og den smukke æstetiske løsning. Resultatet er, at tilgængeligheden i projekterne ofte bliver et spørgsmål om programmering af enten A) et rum designet med en specifik brugergruppe med handicap for øje eller B) et rum med de samme rumlige oplevelser for alle brugere.

Manglende uddannelse i tilgængelighed

Slutteligt pegede tegnestuerne på, at der generelt mangler uddannelse i tilgængelighed på tværs af alle institutioner, der uddanner landskabsarkitekter i Danmark. De fremhævede også, at man på tegnestuerne selv kunne være bedre til at evaluere egne projekter i forhold til brugen og ikke kun tekniske forhold. Der blev desuden ytret ønske om et designkatalog eller en eksempelsamling over gode integrerede tilgængelighedsløsninger, som man kunne søge inspiration i.

Procesmodel for evidensbaseret sundhedsdesign

I forlængelse af det introducerer jeg i afhandlingen procesmodel for evidensbaseret sundhedsdesign i landskabsarkitektur. Det er en metode til at sikre, at målet med designet rent faktisk bliver til virkelighed, og at man opnår positive sundhedsresultater. Med udgangspunkt i modellen indsamles evidens (viden om bl.a. målgruppen, stedet, brug af natur og sammenhængen mellem natur og sundhed), som f.eks. kan hentes fra forskningslitteratur, teorier, i rapporter og arbejdsdokumenter, praksis o.l. Med udgangspunkt i landskabsarkitektens praktiske og æstetiske færdigheder og viden omsættes den indsamlede evidens til specifikke designkriterier- og løsninger, som danner grundlaget for det endelige design.

Denne transparente tilgang sikrer, at man efterfølgende kan evaluere, om designet lever op til målsætningen. Modellen har tidligere været brugt i designet af bl.a. Terapihaven Nacadia med succes. Den indgår også som en grundsten i undervisningen af de landskabsarkitektstuderende på valgfaget ’Health Design’, hvor de lærer at kombinere deres praktiske færdigheder med evidens.

I mit projekt lå procesmodellen til grund for designet af en sundhedsfremmende og tilgængelig natursti i Arboretet i Hørsholm, som forventes anlagt i løbet af 2022.

Integrerede løsninger styrker tilgængeligheden

Ved at skabe grønne områder med integrerede tilgængelighedsløsninger kan landskabsarkitekter hjælpe med at nedbryde nogle af de fysiske såvel som personlige barrierer, som mennesker med bevægelseshandicap oplever i relation til at besøge naturen. Som landskabsarkitekter bærer man et stort ansvar for at skabe disse områder – ikke kun for det enkelte individ på daglig basis, men også i en meget større skala, så vi som samfund kan leve op til f.eks. FN’s verdensmål 11.7 om at skabe trygge, inkluderende og tilgængelige grønne områder.

Læs mere:
Du kan læse meget mere om brug og design af tilgængelige grønne områder i ph.d.-afhandlingen ’(In)accessible Landscapes – Designing accessbile and healh-promoting green spaces for people with mobility disabilities’, i rapporten ’Sundhedsfremmende natur for mennesker med bevægelseshandicap’ og i disse artikler:

Corazon, S. S., Gramkow, M. C., Poulsen, D. V., Lygum, V. L., Zhang, G. & Stigsdotter, U. K. 2019. I would really like to visit the forest, but it is just too difficult: a qualitative study on mobility disability and green spaces. Scandinavian Journal of Disability Research, 1, pp. 1-13. 10.16993/sjdr.50

Gramkow, M. C., Sidenius, U., Zhang, G. & Stigsdotter, U. K. 2021. From Evidence to Design Solution – on How to Handle Evidence in the Design Process of Sustainable, Accessible and Health-Promoting Landscapes. Sustainability, 13, pp. 3249. https://doi.org/10.3390/su13063249

Stigsdotter, U. K., Corazon, S. S. & Ekholm, O. 2018. A nationwide Danish survey on the use of green spaces by people with mobility disabilities. Scandinavian Journal of Public Health, 46, pp. 597-605. 10.1177/1403494817745188

Stigsdotter, U. K., Gramkow, M. C., Lygum, V. L., Corazon, S. S., Zhang, G., Poulsen, D. V., Soulié, T., Kissow, A.-M., Ryhl, C., Sigbrand, L., Grangaard, S., Troelsen, J. & Ekholm, O. 2017. Sundhedsfremmende natur for mennesker med bevægelseshandicap – Arbejdsrapport fra et tværvidenskabeligt forskningsprojekt med fokus på design og brug af naturen, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark.

Zhang, G., Poulsen, D., Lygum, V., Corazon, S., Gramkow, M. & Stigsdotter, U. 2017. Health-Promoting Nature Access for People with Mobility Impairments: a systematic review. International Journal of Environmental Research and Public Health, 14, pp. 703. 10.3390/ijerph14070703

Videnblad nr.: 06.02-25
Forfatter: Marie Christoffersen Gramkow

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt