Dato: 18-06-2013 | Videnblad nr. 06.02-10 Emne: Diverse

Forskning i udeskole i Danmark - 2000-2013

Udeskole er en bred betegnelse for regelmæssig undervisning uden for skolen i omgivelser med natur eller kultur. Undervisning uden for klasseværelset er studeret i case studier. Resultaterne viser en positiv påvirkning af børns fysiske aktivitet, læring, sociale relationer samt holdninger til skole. Imidlertid er disse observationer baseret på relativt få case studier. Et forskningsprojekt, støttet med knap 7 millioner kr fra TrygFonden, skal i 2013 og i de kommende år afdække en række forskningsspørgsmål.

Forskning i udeskole som undervisningsmetode gør det muligt at få mere pålidelige oplysninger og en dybdegående forståelse af, hvorvidt og hvordan udeskole indvirker på skolebørns udvikling og læring.

Forskning i udeskole som undervisningsmetode gør det muligt at få mere pålidelige oplysninger og en dybdegående forståelse af, hvorvidt og hvordan udeskole indvirker på skolebørns udvikling og læring.

Fra nogle få udeskoleklasser i år 2000 er antallet steget til mere end 290 skoler i Danmark i 2013. Forskning i udeskole som undervisningsmetode gør det muligt at få mere pålidelige oplysninger og en dybdegående forståelse af, hvorvidt og hvordan udeskole indvirker på skolebørns udvikling og læring. De foreløbige undersøgelser har i særlig grad været målrettet skolebørn i alderen 7 til 16 år og er kendetegnet ved pædagogiske aktiviteter uden for skolens bygninger på regelmæssig basis (dvs. en dag ugentligt eller hver fjortende dag) Udeskole har primært været praktiseret i skove og grønne områder. Formålet er bl.a. at gøre brug af et miljø til at undervise i ofte abstrakte faglige begreber og færdigheder i en mere konkret og illustrativ virkelighed. For eksempel ved at måle og beregne mængden af ​​træer i matematik, skrive digte i og om naturen eller besøge historiske betydningsfulde steder. Udeskole har været brugt af lærere med et ønske om at gøre den faglige læring lettere at forstå for eleverne - samt at skabe en mere motiveret holdning til skolelivet hos eleverne.

Dansk forskning i udeskole er et ret nyt fænomen. Forskningen på dette område er begrænset til få case studier, hvor ​​bl.a. elevernes fysiske aktivitet blev målt, sociale relationer undersøgt samt sprogbrug og kommunikation analyseret.

Elevkommunikationen i udeskolemiljøet påvirkede kommunikationen i retning af et mere undersøgende sprogbrug ud over det mere beskrivende sprog­brug, der primært blev anvendt i klasseværelset. De fysiske aktivitetsmålinger viste et mere end dobbelt så højt gennemsnitligt fysisk aktivitetsniveau på udeskoledage sammenlignet med traditionelle skoledage. En dag med udeskole svarede i aktivitetsniveau til en dag med dobbelt idrætstime. I løbet af den treårige periode udeskoleprojektet blev gennemført etableredes mange nye sociale kammeratrelationer i uderummet. I alt 66% af eleverne legede sammen med nye kammerater af begge køn, hvilket ikke kunne observeres på skolen, hvor mere fasttømrede kammeratrelationer fortsatte. Udeskolens nye kammeratrelationer har ifølge både lærer- og elevudsagn virket positivt ind på klassemiljøet og den indbyrdes tolerance.

En landsdækkende undersøgelse af danske skoler viser, at 28% af de adspurgte skoler (mindst 14% af alle danske skoler) praktiserer udeskole på et eller flere klassetrin og ca. 60 klasser praktiserer udeskole en gang om ugen hele året rundt. Undersøgelsen viser også, hvordan lærerne foretrækker og bruger kulturelle eller naturlige rammer uden for klasseværelset. Udeskole som undervisningsmetode har bredt sig i både den danske folkeskole og i private / uafhængige skoler som en græsrodsbevægelse.

En række nylige nationale og internationale undersøgelser har identificeret sammenhænge mellem fysisk aktivitet og læring, der understøtter hypotesen om, at udeskole gennem sin kombination af akademisk læring og fysisk aktivitet, kan bringe ny læring og nye undervisningsperspektiver til den danske folkeskole. Et studie viste, at øget tid til daglig fysisk aktivitet og mindre tid brugt til akademiske fag i skolen ikke forringede faglige testresultater. Der synes at være en positiv korrelation mellem fysisk aktivitet og fx elevernes opførsel i klassen, elevernes kreativitet og IQ . En svensk undersøgelse af 1,2 millioner 18-årige mænd, der var indkaldt til militærtjeneste (1950-1976) undersøgte sammenhængen mellem fysisk aktivitet (dvs. fitness), intelligens (dvs. logisk tænkning, rumopfattelse, verbale og tekniske færdigheder), og kognition ( dvs. eksamensresultater i skolen), og fandt en klar positiv sammenhæng mellem kondition og kognitiv præstation. Undersøgelser af fysiologi sammenkædet med læring peger på en direkte årsagssammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitiv præstation, idet der under fysisk aktivitet sker en neural vækst i hippocampus som forklaring på en forbedret kognitiv funktion. Ud fra ovenstående er det interessant mere dybtgående at undersøge om udeskole kan bidrage signifikant til elevernes fysiske aktivitetsniveau.

Et review har konkluderet, at udendørs undervisning indvirker positivt på den langsigtede hukommelse og peger endvidere på, at følelsesmæssige og kognitive fordele gensidigt er med til at skabe en bro til øget indlæringsevne. I de skandinaviske lande understreger flere undersøgelser naturens særlige rolle i (ud)dannelsen af ​​børn og unge.

Samlet kan det konkluderes at undervisning uden for skolens rammer synes at rumme store potentialer med hensyn til at kombinere fysisk aktivitet, akademisk læring og sociale relationer. En dansk konference sammenfattede for nylig den eksisterende viden om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring, men peger også på, at der er behov for yderligere dokumentation på en række områder. Især bør forskningen undersøge forskellige typer af aktiviteter, omfang og organisering samt hvilken pædagogik og hvilke undervisningsmetoder, der giver den bedste læring og dermed det bedste faglige resultat.

Et forskningsprojekt om udeskole, støttet med knap 7 millioner kr fra TrygFonden, skal fra 2013 og i de kommende år afdække en række forskningsspørgsmål centreret omkring fysisk aktivitet, sundhed, læring, sociale relationer og trivsel.

Et forskningsprojekt om udeskole, støttet med knap 7 millioner kr fra TrygFonden, skal fra 2013 og i de kommende år afdække en række forskningsspørgsmål centreret omkring fysisk aktivitet, sundhed, læring, sociale relationer og trivsel.

Fremtidig forskning i udeskole

Forskning i udeskole har hovedsagelig været begrænset til undersøgelser baseret på et lille antal elever og lærere baseret på casestudier og aktionsforskning. Derfor er en større kvantitativ undersøgelse om effekten og betydningen af udeskole et stigende ønske blandt lærere, skoleledelse og politikere - et ønske, der suppleret med kvalitative undersøgelser, kan skabe det nødvendige grundlag for fremtidige politiske beslutninger om udvikling af undervisning og læring i folkeskolen.

Et forskningsprojekt, støttet med knap 7 millioner kr fra TrygFonden, skal fra 2013 og i de kommende år afdække en række forskningsspørgsmål centreret omkring fysisk aktivitet, sundhed, læring, sociale relationer og trivsel. Endvidere skal forskningsprojektet afdække, hvordan de indbyrdes faktorer er afhængige og påvirker hinanden. En del af forskningsspørgsmålene er formuleret som følger: Giver udeskole flere og bedre muligheder for at skabe sociale relationer (inklusion) end en tratitionel skolehverdag? Fremmes læring igennem udeskole som følge af, at fagene bliver eksemplificeret mere konkret og meningsfuldt? Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau, og hvordan er det relateret til læring og sundhed? Hvilken rolle har udeskole på ovennævnte parametre i forhold til elever med forskellig social baggrund (fx etnicitet, køn og social klasse) og elever med særlige behov?



Videnblad nr.: 06.02-10
Forfatter: Erik Mygind

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt