Dato: 28-06-2019 | Videnblad nr. 06.01-119 Emne: Friluftsliv

Stærk strategi for arbejdet med rekreative stier i Irland

Irland er fremtidsorienteret i sin forvaltning og formidling af rekreative stier, der bl.a. omfatter en central database og kvalitetskrav til stier og ruter. I Danmark arbejdes der i øjeblikket på at videreudvikle databasen ’Ud i naturen’, og det irske system kan bidrage med vigtig inspiration til den fremtidige registrering og formidling af rekreative stier.

Vellykket udviklingsprojekt

I Irland erkendte man i begyndelsen af år 2000, at der var et behov for at udvikle et mere sammenhængende sti- og rutenet. Økonomiske beregninger viste, at der er en betydelig samfundsværdi ved et veludviklet net af stier og ruter. Samtidig stod det klart, at det ville kræve en bedre koordinering, før denne merværdi kunne realiseres. Udviklingen blev igangsat via en bredt sammensat komité med interessenter på området, og der blev formuleret en egentlig udviklingsstrategi.

Irlands nationale strategi for stier og ruter betyder bl.a., at skiltningen er genkendelig på tværs af landet, her på halvøen Howth Head nordøst for Dublin. Foto: Ole Olsen

Kan bruges som inspiration

Strategien resulterede i etableringen af et nationalt stikontor, som siden har koordineret og bidraget kraftigt til udviklingen af stier og ruter i Irland. Processen medvirkede samtidig til opbygning af et nyt klassifikationssystem for stier. Det kan håndtere meget forskellige stityper og skaber på en enkel måde et veldokumenteret overblik for både forvalterne og brugere. Der er ingen tvivl om, at det irske system er nytænkende og velorganiseret og burde kunne inspirere til udvikling i dansk sammenhæng.

Om projektet
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning har undersøgt de eksisterende forhold på sti- og ruteområdet i Danmark inklusive den måde, stierne administreres på, og områdets organisering. For at sætte det i perspektiv er der også gennemført undersøgelser af udvalgte forhold i fem forskellige lande i Europa. Målet er at afdække nye muligheder og løsninger til en fremtidig videreudvikling af de rekreative stier og ruter i Danmark. Undersøgelsen er finansieret af ’Udlodningsmidler til friluftsliv’.

Fælles strategi for fire typer stier

Den fælles strategi for stiudvikling i Irland blev offentliggjort i 2007. Det overordnede formål var og er: To create, nurture and maintain a world class recreational trail network that is sustainable, integrated, well utilized and highly regarded, that enhances the health, wellbeing and quality of life of all Irish citizens and that attracts visitors from around the world. The Irish Sports Council 2008 p. 7.

Irish Sports Council står som udgiver af strategien, fordi vandring i Irland placeres på lige fod med andre sportsgrene. Organisationen hedder i dag Sport Ireland og kan i store træk sammenlignes med Danmarks Idrætsforbund, som dog har en mere uafhængig status. Sport Ireland er defineret ved lov og har pligt til at planlægge, lede og koordinere tiltag inden for konkurrencesport og rekreativ sport.

Ud over vandrestier omfattede udviklingsstrategien også cykel- og ridestier og ruter til vands. Det vil sige, at fire vigtige stityper blev samlet under en hat og derfor kunne udgøre et centralt udgangspunkt for et nationalt stikontor.

Administreres af nationalt stikontor

The National Trails Office (NTO) etableredes i 2008 som et af otte arbejdsområder i Sport Ireland. Stikontoret repræsenterer en nytænkning inden for det rekreative stiområde, da det bidrager til at samle forskellige stirelaterede aktivitetsformer under et samlet regelsæt. Samtidig udfører kontoret nogle specifikke rekreative opgaver, som i øjeblikket ikke varetages på nationalt niveau i Danmark.

National Trails Office opererer inden for disse områder:

  • Udvikling af stistandarder, evaluering og mærkning
  • Opbygning af et nationalt stiregister for alle akkrediterede stier, dvs. stier som overholder de opstillede standarder
  • Inspektion af nye stier og årlig inspektion af alle akkrediterede stier
  • Støtte til vedligeholdelsesprogrammet for stier, som varetages af lokale firmaer
  • Tidlig rådgivning i forbindelse med stiudvikling
  • Efterfølgende detaljeret teknisk rådgivningsservice
  • Uddannelse og træning i forbindelse med planlægning og forvaltning
  • Stiformidling og oplysningskampagner
  • Forskning i stier

Rådgivningskomité til støtte

Stikontoret havde indledningsvis tilknyttet en national stirådgiv­nings­komite. Den blev dannet med det formål at understøtte samarbejde mellem aktører og organisationer m.m., som er involveret i finansiering, udvikling og forvaltning af stier. Alle nøgleorganisationer, som har interesser i udviklingen af stier, var repræsenteret i denne komite, som fik direkte adgang til og indflydelse på NTO. Rådgivningskomiteen fik derfor stor betydning for den nuværende koordinering og nyudvikling af stier i Irland. Komiteens arbejde er nu afsluttet.

Overskuelige og fleksible standarder

NTO har udarbejdet et sæt standarder for de fire stityper. De tager udgangspunkt i nogle fælles krav og regler, som gælder for alle registrerede stier og ruter. Derudover indeholder standarden specifikke regler, der er målrettet de enkelte aktivitetsformer: vandring, cykling, ridning og blå ruter. Derved kommer det irske regelsæt for stier og stirelaterede aktiviteter til at fremstå som meget overskueligt og fleksibelt. En vigtig egenskab er, at standarderne er genkendelige på tværs af aktivitetsformer. De indeholder også nogle grundlæggende krav, der skal være opfyldt, for at en sti kan optages i det nationale stiregister.

De enkelte standarder er alle bygget op efter samme model:

  • Information om stien
  • Ruteangivelse
  • Mærkning
  • Stiens overflade
  • Vegetation og affald
  • Bænke og andre installationer
  • Forsikring
  • Forvaltning af stien
  • Service

Hvert af punkterne beskrives på samme måde ud fra det fælles regelsæt, men punkterne indeholder også en tilpasning til den enkelte aktivitetsform. F.eks. er der krav om, at der på en vandresti skal være et ruteskilt for hver kilometer og et understøttende mærke for hver 500 meter. Der stilles også krav til belægningen, hvoraf det f.eks. fremgår, at ikke mere end 20 % af stien må bestå af asfalt. Samtidig henviser beskrivelsen til en mere udførlig vejledning om stibelægning. En sti, der opfylder alle krav, vil blive akkrediteret som vandresti i stiregisteret.

Nationalt register med klassifikationssystem

NTO har også ansvaret for det nationale stiregister, som ligger til grund for den efterfølgende formidling på hjemmesider og apps. Stierne inddeles overordnet i fem klasser, alt efter hvor mange af kravene i standarderne de opfylder. Det bevirker, at stier af forskellig kvalitet kan optages.

  • Akkrediterede: Stier, som opfylder alle krav i de opstillede standarder for rekreative stier.
  • Delvist akkrediterede: Stier, som har sikkerhedsforhold eller andet, der skal forbedres, før de opfylder alle krav.
  • Ikke-akkrediterede: Stier, som opfylder de grundlæggende krav, men derudover ikke lever op til de opstillede standarder.
  • Lukkede: Stier, som ikke opfylder de grundlæggende krav, eller stier som har betydelige mangler.
  • Under udvikling: Nye stier under udvikling, eller eksisterende stier som er ved at blive nyudviklet.

Opdelingen i fem kvalitetsklasser skaber mulighed for at opbygge en effektiv og relativt simpel database, som kan bruges i den efterfølgende formidling og i forvaltningen. Denne mulighed findes ikke på samme måde i den danske registrering af stier. Registreringen er heller ikke lige så systematisk som i det irske system. Der er med andre ord flere forhold, der kan inspirere i opbygningen af et fremtidigt system til registrering og formidling af stier i Danmark.

Kilder:
Rekreative stier og ruter – Erfaringer fra Tyskland, Holland, Schweiz, UK og Irland, Friluftsrådet 2019
Fremtidens stier og ruter, Friluftsrådet 2019
Managements Standards for Recreational Trails, The Irish Sports Council, 2008
Irish Trails Strategy – Promoting and developing activity in the Irish Outdoors, The Irish Sports Council, 2007


Videnblad nr.: 06.01-119
Forfatter: Ole Hjorth Caspersen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt