Naturpleje med græssende dyr og friluftsliv – en række opmærksomhedspunkter

Rewilding med store græssere

Problemstillingen omkring friluftsliv i områder med græssende dyr er i disse år blevet mere aktuel med udlægningen af store sammenhængende naturområder med store græssende dyr under hegn. Formålet er at øge biodiversiteten ved at lade naturens egen dynamik bestemme udviklingen. Denne forvaltnings- og plejeform betegnes rewilding. Der benyttes både elge, bison, heste, kvæg og får til afgræsningen.

Nødvendigt at være opmærksom

I 2017 skete der et dødsfald som følge af et angreb fra kvæg, og efterfølgende har der været flere ulykker med personskader. Derfor har IGN gennemført en litteraturundersøgelse for Naturstyrelsen, som samler erfaringer fra en række lande (se Videnblad 06.01-121). Undersøgelsen viser, at det i langt de fleste tilfælde er sikkert at kombinere rekreativ færdsel og græssende dyr i større indhegninger. Men det er samtidig nødvendigt at være opmærksom på potentielle farer. Korrekt adfærd hos de besøgende og aflæsning af de signaler, som dyrene sender, spiller en vigtig rolle. Mange uheldige episoder kan minimeres ved at formidle, hvad der er korrekt adfærd og ved god udformning af indhegninger.

Mindsteafstand afhænger af forholdene

Græsædende dyr som kvæg og heste har øjnene på siden af hovedet. Hunde, katte og nogle gange mennesker, der nærmer sig direkte for- eller bagfra, bliver derfor opfattet som en potentiel trussel af kvæget. Både køer og heste er byttedyr og reagerer nogle gange voldsomt på forhold, som de enten finder skræmmende eller truende, specielt når det sker inden for dyrenes beskyttelseszone.

Kvæg har en flugtzone, som varierer efter en lang række forhold, men i forhold til mennesker er den typisk mellem 3 og 5 m. Men man kan ikke med sikkerhed angive en præcis mindsteafstand, da den vil afhænge af forholdene.

Køers hørelse er på niveau med menneskets, men de er dårligere til lokalisere, hvor lyden kommer fra. Kvæg kan derfor opfatte støjende adfærd som truende, og hurtige bevægelser kan opfattes på samme måde. Derfor er det f.eks. ikke nogen god idé at blande legende børn med græssende kvæg.

Køer med kalve er meget beskyttende

I de undersøgte artikler nævnes det ofte, at køer med kalve kan være meget beskyttende/aggressive. En stor del af de fundne uheld sker netop i forbindelse med en moderko, der opfatter de besøgende som en trussel, specielt hvis man kommer mellem koen og dens kalv.

Hunde er et væsentligt problem

En engelsk undersøgelse identificerede via aviser 54 ko- eller kvægangreb over 20 år. Af disse var 24 % med dødelig udgang. I 94 % af disse tilfælde var der en hund involveret i ulykken. Hunde er med andre ord meget ofte impliceret, når der opstår farlige situationer med køer og kvæg. Et canadisk studie fandt, at malkekvægets årvågenhed var betydeligt større, når der var en hund til stede i forhold til, at der var et menneske alene. Andre artikler fremhæver hunde som problematiske både i forhold til kvæg og heste.

Der er også flere eksempler på, at cyklende kan fremprovokere uønsket adfærd hos kvæget, og at cyk­listerne kan blive udsat for fare, hvis de kommer overraskende og for tæt på dyrenes flugtzone.

Græsning med tyre frarådes

Andre undersøgelser fremhæver tyre som "upålidelige" og fraråder generelt, at man har tyre græssende, hvor der også er mulighed for friluftsliv. Tyre søger ofte lidt på afstand fra kvæget og kan i løbet af året have forskellige revirzoner. Overskrides tyrens territorium eller komfortzone vil den typisk udvise truende adfærd.

Normalt er der ikke problemer forbundet med stude og kvier. De er typisk nysgerrige, men ikke aggressive. Man bør dog være opmærksom på, om der er ungtyre blandt kvierne.

En række undersøgelser peger også på det forhold, at dyrenes adfærd varierer imellem de enkelte racer. Nogle racer er mere rolige end andre. Det er et forhold, man kan inddrage i beslutningsgrundlaget omkring valget af græsningsdyr.

De besøgenes adfærd

Ved gennemgang af de forskellige artikler var det tydeligt, at mange uheld tilsyneladende er selvforskyldte. De er ofte karakteriseret ved, at de besøgende enten har været uopmærksomme, skødesløse eller har manglet den fornødne viden om dyrenes adfærd og reaktioner. Ikke mindst er det tydeligt, at der ofte er for lidt opmærksomhed på de forhold, som bevirker, at dyrene kan blive utrygge eller aggressive.

Mangel på viden og opmærksomhed

Samtidig illustrerer de undersøgte episoder, at de besøgende meget ofte har for lidt viden om de signaler, dyrene viser, når de bliver utrygge eller ophidsede. Dyrene udviser en karakteristisk adfærd, der er forholdsvis let at aflæse men kræver opmærksomhed. Den manglende viden og opmærksomhed bevirker desværre i nogle tilfælde, at de besøgende uforvarende kan komme til at bringe sig selv, eller andre, i en uheldig eller faretruende situation.

Fører til uheldige reaktioner

Og når uheldet er ude, og der opstår en truende situation, reagerer de besøgende nogle gange uheldigt på grund af manglende viden. F.eks. løfter folk ofte hunden op i favnen i stedet for at slippe den løs, når den jages af kvæget, hvilket kan være livsfarligt. I en faretruende situation skal man gå hurtigt væk, men ikke løbe, og man skal ikke kigge dyrene i øjnene. Med en sådan adfærd kan man undgå mange uheld.

Forvaltningsmæssige forhold

Der vil ofte være behov for skiltning og overskuelig information, som er placeret på en tydelig og strategisk velvalgt måde, så de besøgende let kan forholde sig til den. På steder, der ofte bruges af turister, er det hensigtsmæssigt at informere på flere sprog. Information kan formidles traditionelt gennem foldere og skilte, men kan eventuelt også gøres tilgængeligt online via QR-koder, som aflæses med mobiltelefon.

Indhegninger og stier

I indhegningerne er det hensigtsmæssigt, at der findes et tilstrækkeligt antal låger/åbninger. Det er en fordel, hvis de er markeret, så de er lette at se. Det er vigtigt, at de besøgende føler sig trygge og har mulighed for at komme ud af indhegningen på en hurtig og enkel måde.

Dyrene benytter ofte de anlagte stier igennem indhegningen, hvilket skaber mulighed for uønskede møder mellem dyr og besøgende. Det kan udgås ved at sikre mulighed for, at de besøgende kan søge væk fra stien for at komme uden om dyrene i tilfælde af en nødvendig passage. Samtidig kan man søge at anlægge stier og veje, så man undgår dybe grøfter eller skrænter langs stierne, der gør det svært at komme væk.

Behov ved planlægning af arrangementer

Det er ikke hensigtsmæssigt at planlægge større arrangementer, hvor der er fritgående kvæg. Sådanne begivenheder kan med fordel tilrettelægges i samarbejde med den/de, der har ansvaret for dyrene. Dermed kan man minimere risikoen for uheldige konfrontationer mellem dyr og besøgende. Afslutningsvis skal det bemærkes, at de ansvarlige, gennem jævnlige tilsyn, bør kontrollere dyrene og fjerne de dyr, som har en truende eller uheldig adfærd over for publikum.

Kilde:
Ole Hjorth Caspersen og Frank Søndergaard Jensen (2019): Friluftsliv og græssende dyr i naturplejen. Notat om mulige konflikter ved mødet mellem besøgende og dyr. IGN Notat, december 2019. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 34 s.

Videnblad nr.: 06.01-122 
Forfattere: Ole Hjorth Caspersen og Frank Søndergaard Jensen