Befolkningens syn på udsætning af større græssende dyr i naturnationalparker

I naturnationalparkerne vil der være offentlig adgang, og derfor kan udsætning af dyr påvirke friluftslivet, og omvendt kan menneskelige aktiviteter påvirke dyrelivet. Dette videnblad beskriver, hvilke forestillinger der er i befolkningen om disse dyr – herunder hvordan man tænker sig, at dyrenes velfærd og forvaltningen af dyrene bliver. Disse forestillinger og holdninger kan være forskellige, afhængig af hvilken dyreart, der er tale om. Videnbladet bygger på undersøgelsen "Befolkningens syn på naturnationalparker – resultater fra en national spørgeskemaundersøgelse", der blev gennemført fra april til august 2022.

Holdning til udsætning af forskellige dyrearter i naturnationalparker

Befolkningen var mest positive over for, at der bliver udsat dyr, der i forvejen findes som vildtlevende i den danske natur, dvs. krondyr (80 %) samt mindre dyr, der allerede anvendes til naturpleje i naturområder med offentlig adgang såsom får (77 %), se figur 1.

To tredjedele var positive over for, at køer sættes ud. Tallet faldt dog til 43 %, når der er tale om en anden form for kvæg – stude, dvs. kastrerede tyre – og ned til 34 %, hvis det er tyre, der sættes ud. Tyre er de dyr, som færrest havde en positiv holdning til at sætte ud i disse områder.

Tilsvarende var omkring to tredjedele positive over for udsætning af heste, når der er tale om hopper (63 %), mens opbakningen faldt til 50 %, når det er vallakker, dvs. kastrerede hingste, eller hingste, der sættes ud. Der er således ikke tale om et lige så̊ stort fald i positiv holdning som for de forskellige former for kvæg.

Mindst tilslutning (bortset fra tyre) var der til udsætning af vildsvin (40 %) og bisoner (44 %). Det skal desuden bemærkes, at for de fleste undersøgte dyrearter var der omkring 20-25 %, der angav, at de hverken havde en positiv eller negativ holdning til udsætningen af de respektive dyr.

Dispensationer fra dyrevelfærdsloven og forestillinger om dyrevelfærden i naturnationalparker

Knap halvdelen (44-50 % afhængig af dyreart) fandt det acceptabelt, at der dispenseres fra dyrevelfærdsloven, således at tilsyn med dyr, der sættes ud i naturnationalparker, foregår på bestandsniveau i stedet for individniveau, se figur 2.

Kvæg er den dyreart, hvor flest ikke fandt det acceptabelt at ændre tilsynsniveau. Her fandt 27 % det helt og delvist uacceptabelt.

For heste gælder det på nuværende tidspunkt, at tilsynet skal ske dagligt. For heste udsat i en naturnationalpark bliver det muligt at dispensere fra dagligt til jævnligt tilsyn. Knap to tredjedele af svarpersonerne i undersøgelsen mente, at denne dispensationsmulighed er helt eller delvist acceptabel.

Knap halvdelen (47 %) af svarpersonerne forestillede sig, at der kan være risiko for, at hestene får mindre at æde, end de har behov for, specielt om vinteren eller i tørkeperioder (tilsvarende tal for kvæg er 49 %). 44 % forestillede sig, at de udsatte heste kan risikere at være syge uden at blive behandlet (tilsvarende tal for kvæg er 48 %), og 47 % forestillede sig, at hestene kan risikere at gå rundt med skader f.eks. et brækket ben i dagevis, før det evt. bliver opdaget (tilsvarende tal for kvæg er 51 %). Til trods for dette forestillede et flertal (73 %) sig, at hestene kan få gode muligheder for at udfolde deres naturlige adfærd (tilsvarende tal for kvæg er 72 %).

Forvaltning af dyr der er sat ud i naturnationalparker

Af figur 3 fremgår det, at cirka halvdelen mente, at heste (47 %) og kvæg (50 %) så vidt muligt bør overvåges på linje med andre heste eller andet kvæg i menneskelig varetægt, men at det er i orden at dispensere fra gældende regler og lovgivning (f.eks. færre tilsyn), hvis det skønnes nødvendigt. Ca. en tredjedel (31-33 %) mente ikke, at der bør kunne dispenseres fra gældende regler, dvs. de mente, at dyrene skal passes ifølge reglerne for andre tilsvarende dyr i menneskelig varetægt.

Det er især krondyr (30 %) og elge (29 %), at svarpersonerne mente helt bør passe sig selv, som hvis de var vildtlevende i naturen – og færrest når der er tale om kvæg (18 %).

Et flertal af de adspurgte (67 % for heste, 70 % for kvæg) mente, at det er acceptabelt, at foderstanden kan variere over året, så længe dyrene overordnet set er sunde og raske. Lidt færre (52 % for heste, 53 % for kvæg) mente, at det er acceptabelt, at sundhedstilstanden skifter over året, så længe dyrene har gode muligheder for at udfolde deres naturlige adfærd. Det var for kvæg, at der var flest, der fandt det uacceptabelt (11 % for foderstand og 20 % for sundhedstilstand). Generelt var der flere, der svarede ”ved ikke”, når det gælder bisoner og elge.

Holdning til flytning og aflivning af dyrene blev også undersøgt. Omkring tre fjerdedele mente, at det er acceptabelt at flytte heste og kvæg til andre områder på grund af fødemangel, sygdom eller risiko for indavl, men graden af accept faldt, hvis flytningen sker på grund af, der er risiko for, at naturen ikke udvikler sig tilstrækkeligt i den ønskede retning. Hvis dyrene tages ud af områder ved at blive aflivet, faldt graden af accept. Mest acceptabelt var aflivning på grund af sygdom (76 % for heste, 79 % for kvæg), men accepten faldt markant, hvis aflivning sker på grund af fødemangel (37 % for heste og 44 % for kvæg), eller på grund af at naturen ikke udvikler sig tilstrækkeligt i den ønskede retning (33 % for heste og 35 % for kvæg). 51 % fandt det helt eller delvist uacceptabelt, at døde heste efterlades i området (46 % for kvægs vedkommende).

Afsluttende bemærkninger

Blandt de væsentligste – og mest omdiskuterede – valg i forbindelse med etableringen af naturnationalparkerne er valget af dyreart og den tilhørende forvaltning heraf. Resultaterne, der er vist i dette videnblad, og som bygger på en bred befolkningsundersøgelse, giver indsigt i, hvordan befolkningen ser på de dyrearter, der har været i spil i forbindelse med planlægningen af parkerne så langt. En sådan indsigt kan bidrage til en mere oplyst debat. Samtidig kan denne viden også være nyttig for forvaltere og andre beslutningstagere i et arbejde med at sænke niveauet for evt. konflikter i forbindelse med udsætning af større planteædende dyr i naturnationalparker. For evt. mere generel information omkring konflikthåndtering, se fx Videnbladene 09.00-04, 09.00-05, 09.00-14.

Læs mere:
Jensen, F.S., Gamborg, C. & Sandøe, P. (2022): Befolkningens syn på naturnationalparker – Resultater fra en national spørgeskemaundersøgelse. IGN Rapport, oktober 2022. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg. 61 s. ill.