Friluftsliv i landskabet 2008 (1). Introduktion

Fra politisk side lægges der stadig større vægt på naturområdernes betydning for befolkningens friluftsliv, jf. bl.a. Friluftsrådets udarbejdelse af en ny Friluftsstrategi og Miljøministeriets initiativ i efteråret 2012 til skabelsen af en National friluftspolitik. At friluftslivet også i øget omfang indgår i arbejdet med folkesundheden fremgår f.eks. af Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007, hvor et helt kapitel er viet til naturen.

Men hvordan anvender den danske befolkning så rent faktisk naturen til fritidsaktiviteter, og hvilke udviklingstendenser ses der? En sådan viden er basal, for at friluftslivet kan behandles på forsvarlig vis, i både politiske, planlægnings- og forvaltningsmæssige sammenhænge. En opdateret viden på dette område kan bidrage til en mere ligeværdig inddragelse af friluftslivsaspektet i den sammenfattende planlægning og forvaltning – hvor der ofte (og naturligt) er konkurrence mellem en række behov og hensyn – f.eks. naturbeskyttelse og byudvikling.

Tidligere undersøgelser

Der er tidligere gennemført en enkeltstående national undersøgelse af befolkningens brug af naturen/landskabet til friluftsliv: Friluftsliv i det åbne land 1994/95 (Projekt Friluftsliv ’95).

Med baggrund i den øgede fokus, der fra mange sider i disse år sættes på den danske naturs rekreative funktion (oplevelse, motion, sundhed, miljøbevidsthed, livskvalitet, læring, turisme, branding mv.), er det væsentligt, at der findes et grundlæggende og opdateret videngrundlag. Eksempelvis viste undersøgelsen fra 1990’erne, at den voksne danske befolkning aflagde ca. 110 mill. besøg om året i naturen, og at man i gennemsnit brugte 33 minutter på transporten derud. Spørgsmålet er, om det også tilfældet i dag, og om der er behov for yderligere viden, for at kunne træffe de bedst kvalificerede beslutninger om friluftslivet?

Nye undersøgelser

I 2007-2008 gennemførte Skov & Landskab en ny national spørgeskemaundersøgelse med samme metodik som undersøgelsen fra 1990erne, hvilket gør det muligt at foretage direkte sammenligninger mellem de to undersøgelsers resultater.

Formålet med undersøgelsen var: 1) Opdatering af den hidtidige nationale undersøgelse, herunder analyse af udviklingstendenserne i befolkningens naturbesøg fra 1994/95 til 2007/08, (efterfølgende blot benævnt 1995 og 2008), og 2) Undersøgelse af nye forhold og problemstillinger i forbindelse med befolkningens friluftsliv. Eksempelvis blev trængsel og dyrelivets betydning for befolkningens naturoplevelser undersøgt. At dyrelivet indgår som et væsentligt tema skyldes, at dataindsamlingen også har tilgodeset databehovet i forskningsprojektet Vildt & Landskab.

Det skal bemærkes, at begreberne det åbne land, naturen og landskabet benyttes synonymt. I spørgeskemaet er formuleringen naturen/landskabet konsekvent benyttet, ligesom det er præciseret, at undersøgelsen ikke omhandler friluftsliv/arealer i byen. Undersøgelsen omhandler således alle (natur)arealer i landskabet uden for byerne – herunder skovene. Det er værd at notere sig, at der parallelt med nærværende undersøgelse er gennemført en særskilt undersøgelse af skovenes friluftsliv (præsenteret i Videnbladene Friluftsliv i skovene 2008 (se evt. Videnblad 6.1-64 for en introduktion hertil). 

Dataindsamlingen

Det er den danske befolkning som sådan, der ønskes viden om. Dette gøres rent praktisk ved hjælp af en stikprøve. Her kræves det, at: 1) populationen er veldefineret, 2) der foreligger en velegnet liste, der kan vælges fra, samt 3) udvælgelsen sker tilfældigt. Udvælgelsesproceduren opfylder disse krav, og har været den samme som i Projekt Friluftsliv ‘95. Den population, som undersøgelsernes resultater dækker, omfatter den bosiddende befolkning i Danmark i alderen 16-78 år. Det Centrale Personregister (CPR) er benyttet som grundlag for udvælgelsen. Herfra er der tilfældigt udtrukket 2000 personer i august 2007.

Flere af de forhold, der karakteriserer et naturbesøg, varierer med årstiden. Idet der ønskes resultater, som kan genera­liseres for et helt år, er udspørgningen, ligesom ved de tidligere undersøgelser, fordelt over ét år. Stikprøven på 2000 personer er derfor opdelt i 12 portioner, således der kunne udsendes spørgeskemaer pr. brev til én portion hver måned i perioden 1. august 2007 til 31. juli 2008.

Det benyttede spørgeskema og følgebrev er udarbejdet i snæver tilknytning til det materiale, der blev anvendt i forbindelse med den tidligere undersøgelse. Der er også benyttet stort set de samme rykkerskrivelser og fremgangsmåde som tidligere: Første rykker er udsendt 14 dage efter udsendelsen af spørgeskemaet og anden og tredje rykker er udsendt henholdsvis 21 og 35 dage efter spørgeskemaet.

Der er altså lagt megen vægt på at få de udvalgte personer til at svare. Dette har bevirket, at 63,1% svarede, hvilket i dag må siges at være acceptabelt (tabel 1). Svarprocenten er dog betydeligt lavere end ved undersøgelsen i 1990’erne, der opnåede 86%. Denne nedadgående udvikling i svarprocent er et generelt fænomen, der opleves inden for praktisk taget alle former for spørgeskemaundersøgelser.

Er svarene repræsentative?

Selv om interview-personen er korrekt udvalgt, kan det ikke udelukkes, at der blandt svarpersonerne tilfældigt er en urimelig stor andel af for eksempel unge mænd fra Nordjylland. Det er undersøgt om dette er tilfældet, og der viste sig generelt at være en mindre overvægt af ældre og kvinder, mens den regionale fordeling ikke er skæv. Resultaterne er vægtet, således at denne skævhed udlignes.

Fejlkilder og usikkerhed

Undersøgelser af denne type vil altid være behæftet med en vis usikkerhed der kan skyldes forskellige fejltyper: Repræsentationsfejlen, bortfaldsfejlen, målefejl og bearbejdningsfejl.

Repræsentationsfejlen – der dækker over den fejlmulighed, at vi kun har kontaktet én ud af et stort antal mulige stikprøver af den voksne danske befolkning – kan beregnes på objektiv vis. I dette tilfælde er den af en størrelse, der med 95% sikkerhed kan antages at være bedre end ±3% på de fundne resultater (procent-tal).

Bortfaldet er en anden kilde til fejl. Af tabel 1 fremgår det, at 36,9% ikke svarede. Det kan ikke udelukkes, at nogle af disse personer ville have svaret anderledes end de personer, der har svaret på spørgeskemaet. Derudover vil der være et varierende bortfald af mindre omfang for de enkelte spørgsmål – spørgsmål som nogle af svarpersonerne simpelthen har sprunget over. De to øvrige fejlkilder (måle- og bearbejdningsfejl) kan ikke beregnes på objektiv vis, og vil ikke blive diskuteret nærmere her.

Tabel 1. 2008-undersøgelsens svarprocent og interview-bortfald.

Resultater fra undersøgelsen

Undersøgelsens resultater præsenteres i en række efterfølgende Videnblade, der hvert belyser et selvstændigt tema. For hvert tema præsenteres selve hovedresultatet, og hvor det er muligt, sammenlignes der med resultater fra den tidligere undersøgelse for at afdække eventuelle udviklingstendenser.

Endvidere præsenteres der eventuelle forskelle i resultaterne for en række udvalgte grupperinger af befolkningen – kommer mænd eksempelvis hyppigere alene ud i naturen end kvinder gør? Som udgangspunkt præsenteres alene markante forskelle/sammenhænge der er 99% statistisk sikre, hvilket betyder, at der er under 1% sandsynlighed for, at sammenhængen eller forskellen er tilfældig.

Det skal bemærkes, at der i undersøgelser som denne, der er af beskrivende/sammenlignende karakter, ikke kan siges noget om årsag og virkning. Andre variable kan nemlig have en afgørende vekselvirkning med den variabel man tror ”forklarer” en fundet sammenhæng/forskel. Visse af de fundne sammenhænge kan synes umiddelbart indlysende – hvilket dog også kan tages som udtryk for at undersøgelsens resultater er meningsfulde. Yderligere beskrivelse af disse problemstillinger, og mere information om metode, fejlkilder og usikkerhed mm. kan findes i kilden nedenfor.

Note:
Selve dataindsamlingen er gennemført i regi af forskningsprojektet Vildt & Landskab, finansieret af jagttegnsmidler v. Naturstyrelsen i 2003-2008. Se evt. mere om dette projekt i publikationen ”Vildt & Landskab. Resultater af 6 års integreret forskning i Danmark 2003-2008”.

Analysen og præsentationen af de resultater der har direkte relation til befolkningens friluftsliv er støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet.

Kilde:
Jensen, F.S. (1998): Friluftsliv i det åbne land 1994/95. Forskningsserien nr. 25-1998, Forskningscentret for Skov & Landskab. 151 s.

Videnblad nr.: 06.01-83
Forfatter: Frank Søndergaard Jensen