Friluftsliv i landskabet 2008 (2). Antal naturbesøg pr. år

I 2007-2008 gennemførte Skov & Landskab en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med samme metodik som den tidligere nationale friluftslivsundersøgelse fra 1990’erne (se evt. Videnblad 6.1-83). I dette Videnblad præsenteres beregningerne af befolkningens årlige antal naturbesøg.

Figur 1. Naturtypernes årlige antal besøg af den voksne danske befolkning i 1995 og 2008 (angivet i millioner). ANM.: I gruppen “Andet” indgår svar som f.eks.: fjord, kanal, bakke, klit, plantage, grusgrav, golfbane samt stednavne.

Danskerne foretager over 100 mill. naturbesøg årligt

Svarpersonerne er ikke direkte blevet bedt om oplysninger om det årlige antal naturbesøg. Men på baggrund af beregningerne af det årlige antal skovbesøg, foretaget i forbindelse med projektets separate skov-undersøgelse (se evt. Videnblad 6.1-65), er det muligt at give et skøn over befolkningens antal naturbesøg årligt.

I projektets skov-undersøgelse er det beregnet, at den voksne danske befolkning i 2008 havde ca. 70 mill. skovbesøg. På baggrund heraf, samt oplysningerne om hvilke naturtyper der er besøgt i forbindelse med det seneste besøg i naturen/landskabet (jf. figur 2), er det muligt at estimere de forskellige naturtypers besøgstal – samt befolkningens samlede årlige antal besøg i den danske natur (inkl. skovbesøg).

Besøgstallene for de enkelte naturtyper fremgår af figur 1, hvor det ses, at skovene og strandene med henholdsvis ca. 70 og 43 mill. besøg er de mest besøgte naturtyper, mens hedearealer i den anden ende af skalaen modtager ca. 7 mill. besøg.

Det totale antal årlige naturbesøg skønnes til ca. 108 mill. for den voksne danske befolkning i 2008 (110 mill. i 1995).

Det skal bemærkes, at der alene er tale om besøgstal for den i Danmark bosiddende voksne befolkning. Der er således ikke indregnet besøg af børn og unge under 16 år og udenlandske turister – hvilket specielt har betydning for strandenes besøgstal.

På en tur i det danske landskab besøges ofte flere naturtyper

Figur 2 giver et overblik over hvilke naturtyper der er de mest besøgte i forbindelse med befolkningens ture i det danske landskab. Skoven (65%) og stranden/kysten (40%) er stadig de mest besøgte naturarealer med marken og søen på de næste pladser med 33 og 22%.

Friluftsliv indebærer ofte besøg på flere naturtyper i forbindelse med den samme tur. Svarene viser, at der i gennemsnit besøges 2-3 forskellige naturtyper på en tur ud i naturen/landskabet.

Figur 2. ”Hvilke typer områder besøgte De på Deres seneste besøg i naturen/landskabet?”. Svarpersonernes fordeling i 1995 og 2008. (Der var mulighed for at sætte kryds ved mere end én naturtype, %-sum=242). ANM.: I gruppen “Andet” indgår svar som f.eks.: fjord, kanal, bakke, klit, plantage, grusgrav, golfbane samt stednavne.

Skoven og stranden er hovedmålet for besøget

Men hvilket af disse naturområder var så det væsentligste mål for turen? Det viser sig – måske ikke overraskende – at skoven og stranden er de vigtigste mål for henholdsvis ca. 40 og knap 30% af gæsterne. Herefter er der et ganske stort spring ned til de næste områder, nemlig marken, søen og havet med 4-8%, jf. figur 3.

Figur 3. ”Hvilket af de besøgte områder var det væsentligste mål for Deres seneste besøg i naturen/landskabet?”. Svarpersonernes fordeling i 1995 og 2008. ANM.: I gruppen “Andet” indgår svar som f.eks.: fjord, kanal, bakke, klit, plantage, grusgrav, golfbane samt stednavne.

Vejret afgør om vi tager til stranden eller ej

Af figur 1 og 2 fremgår det, at der ikke kan konstateres nogen markant forskel mellem besøgstallene for 1995 og 2008 for de forskellige naturtyper – lige bortset fra strand/kyst- og havbesøgene.

Men hvad kan den konstaterede forskel i det strand/kyst/hav-baserede friluftsliv skyldes? Det er velkendt, at vejret betyder ganske meget for de fleste, når der skal tages beslutning om en sommertur til stranden eller ej – hvorimod skovturen typisk er noget mere ”robust” i forhold til vejret.

2008-undersøgelsen er gennemført i perioden 1/8-2007 – 31/7-2008, hvilket betyder at sommervejret i begge år kan influere på antallet af strand/havbesøg. Samlet set kan man med en vis rimelighed karakterisere disse to somre som typisk dansk sommervejr: Juni og juli måned i 2008 var ganske solrige og lidt varmere end normalt – hvorimod sommeren i 2007 var meget ustadig og regnvåd (tredje vådeste registreret).

Ser vi derimod på sommeren 1994, som indgår i 1995-undersøgelsen (1/6-1994 – 31/5-1995), blev den af DMI karakteriseret som en ”kanonsommer”, hvor specielt juli-vejret slog alle rekorder. F.eks. blev antallet af såkaldte sommerdage, hvor maks. temperaturen kommer over 25 oC, målt til 15 (normal 3) – i Nordsjælland blev der visse steder registreret over 20 sommerdage. Også antallet af soltimer og tropedøgn (hvor døgnets temperatur ikke kommer under 20 oC) slog de tidligere rekorder.

På baggrund af ovenstående, kan vi således – måske ikke uventet – konstatere, at forskellen på en middelmådig og en usædvanlig god sommer kan betyde op til ca. 25% flere besøg ved strandene, kysten og på havet.

Note:
Resultaterne for 2008 er baseret på 1217 svar indsamlet ved en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse over 12 måneder i 2007-2008. For flere detaljer om både 1995- og 2008-undersøgelserne (herunder metodespørgsmål mm.) henvises til Videnblad 6.1-83, samt nedenstående kilder.

Støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet.

Kilder:
Cappelen, J. (1994): Kanonsommeren 1994. Vejret (60), august 1994, s. 23-24.
Cappelen, J. (2009): …og vejret i 2008. Vejret (119), maj 2009, s. 33-44.
Jensen, F.S. (1998): Friluftsliv i det åbne land 1994/95. Forskningsserien nr. 25-1998, Forskningscentret for Skov & Landskab. 151 s.
Jensen, F.S. (2003): Flere besøg i de danske skove end tidligere antaget. Videnblade Planlægning og Friluftsliv 6.1-10.
Stoltze, M. & Cappelen, J. (2008): Vejret 2007. Naturens Verden, 4/2008, s. 2-10