Friluftsliv og nationaløkonomi (3). Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk – målt i økonomisk aktivitet og beskæftigelse
Som beskrevet i Videnblad nr. 6.1-93 skaber forbrug i forbindelse med friluftsliv aktivitet i forskellige erhverv gennem forbrug af varer og tjenesteydelser, der anvendes i forbindelse med aktiviteterne, som eksempelvis tøj, udstyr, bøger, guidning, udlejning, transport, overnatning m.v.
Den anvendte input-output model udnytter nationalregnskabets information om hvilke erhverv, der leverer, producerer og/eller handler med de enkelte varer samt hvilken økonomisk og beskæftigelsesmæssig aktivitet, det giver anledning til. Det totale forbrug nævnt ovenfor er imidlertid ikke alt sammen noget, der skaber ny produktion og beskæftigelse i Danmark. En del dækker over import og andre dele er handel med brugt udstyr. For at vurdere effekten af forbruget er man nød til at få identificeret det aktivitetsskabende forbrug. Det er det forbrug, der giver anledning til direkte aktivitet i Danmark og dermed til indkomst og beskæftigelse.
Friluftslivets aktivitetsskabende forbrug
Det samlede forbrug i relation til friluftsaktiviteter kunne i Videnblad nr. 6.1-93 opgøres til godt 29 mia. kr. For at nå frem til det aktivitetsskabende forbrug er det nødvendigt at rense beløbet for en række bidrag, nemlig: (1) den direkte import knyttet til forbrug på friluftsliv på godt 4,2 mia. kr., (2) moms på knap 4,5 mia. kr., (3) afgifter på lige knap 270 mio. kr., og endelig (4) privat (brugt) handel, der udgør knap 3,5 mia. kr. Tilbage er så et aktivitetsskabende forbrug på godt 16,6 mia. kr., som altså er den del af det samlede friluftslivsforbrug, der skaber egentlig aktivitet i den danske økonomi. Denne del henføres i input-output modellen til de relevante sektorer i nationalregnskabet og deres nøgletal for beskæftigelse.
Af det samlede forbrug udgør importen 14,5 pct, men dette dækker over betydelige forskelle mellem de enkelte aktiviteter. Således er importindholdet for cykling og mountainbike lige over 30 pct, mens udgifterne til sejlads blot indeholder godt 6 pct. import.
Det nationaløkonomiske fodaftryk
De erhverv, der leverer varer og serviceydelser for de godt 16 mia. kr., skaber indirekte effekter i form af efterspørgsel i deres respektive produktioner. Derved opstår der såkaldte multiplikatoreffekter i hele den danske økonomi, som fører til, at friluftslivsforbrugets samlede effekt på produktionen kan opgøres til godt 27 mia. kr. (tabel 1, nederste linje). Den samlede bruttofaktorindkomst (BFI) i alle erhverv kan opgøres til 13 mia. kr. svarende til 0,9 pct. af den samlede danske bruttofaktorindkomst i 2012. Tillægges skatter og afgifter til bruttofaktorindkomsten fås bidraget til bruttonationalproduktet (BNP), som beregnes til 18,2 mia. kr. eller ca. 1 pct. af det danske BNP i 2012.
Den samlede produktion som følge af friluftslivsforbruget giver anledning til en beskæftigelse på godt 37.000 personer eller godt 1,2 pct. af det samlede antal beskæftigede i 2012. Omregnet til fuldtidsbeskæftigelse bidrager friluftslivsforbruget til knap 28.500 fuldtidsbeskæftigede.
Betragtes fordelingen på aktiviteter, fremgår det, at ‘På tur i naturen’ er den mest betydningsfulde.
Målt ved de enkelte indikatorer bidrager denne aktivitet med i omegnen af 1/3 af friluftslivets samlede effekt i den danske økonomi. Forskellene mellem de enkelte aktiviteter skyldes, at aktiviteterne ‘trækker’ forskelligt på de enkelte erhverv i dansk økonomi, og i særdeleshed det omfang som befolkningen deltager i de enkelte aktiviteter i, samt omkostningerne ved de enkelte aktiviteter.
Multiplikatoreffekt
En sammenligning af de forskellige friluftsaktiviteters betydning for dansk økonomi – uafhængig af aktivitetsomfanget – kan opnås ved at betragte de såkaldte multiplikatorer, der viser hvor meget en krones forbrug på en aktivitet skaber i nationaløkonomien i form af produktion, indkomst, beskæftigelse mm.
Betragtes ‘På tur i naturen’ viser det sig, at for hver 1 mio. kr. der forbruges i forbindelse med denne aktivitet, skabes der en produktion i dansk økonomi på 1,12 mio. kr. Det er en bruttofaktorindkomst på 0,52 mio. og et bidrag til BNP på 0,69 mio. kr. Derudover bidrager et sådant forbrug til beskæftigelse af 1,55 personer svarende til 1,16 fultidsbeskæftigede. Generelt er de afledte effekter for ‘På tur i naturen’ blandt de højeste, mens de laveste afledte effekter ses for ‘Cykling’ og ‘Mountainbike’. Baggrunden, for at de to cykel-aktiviteter ligger så meget lavere end mange af de øvrige, er, at netop disse to aktiviteter er karakteriseret ved et meget højt importindhold. Importmultiplikatoren for alle aktiviteter under ét er på 0,29, mens den for cykling ligger på 0,44. Disse to aktiviteter er således karakteriseret ved, at en betydelig mindre andel af forbruget fører til produktion og beskæftigelse i Danmark, sammenlignet med de øvrige aktiviteter.
Sammenligner man friluftsliv-multiplikatorerne med multiplikatorerne for den danske økonomi som helhed, viser det sig, at produktion og indkomstdannelse er noget højere for den samlede danske forbrugssammensætning, sammenlignet med friluftslivsforbrugets sammensætning. Effekten på beskæftigelsen er derimod noget højere for friluftslivets forbrug. Disse forskelle skyldes, at friluftslivet har en noget større andel af sit samlede forbrug koncentreret på serviceerhvervene, der typisk har en noget større indsats af arbejdskraft per aktivitetskrone, samtidig med at disse erhverv generelt har en noget lavere indkomstdannelse.
Afsluttende bemærkninger
Det skal afslutningsvis pointeres, at nærværende analyser ikke kan anvendes som egentlige scenario-analyser af betydningen af f.eks. et øget friluftsliv(-sforbrug). For et givet budget vil en stigning i befolkningens forbrug på friluftsaktiviteter samtidig betyde et fald i andet forbrug. En opgørelse af den samlede nettoeffekt vil kræve et nøjagtigt kendskab til sammensætningen af denne forbrugsændring. Man kan antage, at en forøgelse af forbruget på friluftsliv vil blive finansieret af forbrug taget jævnt fra alle andre forbrugsposter, men det er næppe en rimelig og realistisk antagelse. Det er mere sandsynligt, at en forøgelse af forbruget på friluftslivsaktiviteter vil reducere mere beslægtede aktiviteter som kulturelle oplevelser, sport, fitness eller andre fritidsbaserede aktiviteter. Endelig skal det bemærkes, at de indsamlede data ikke giver mulighed for analyser på mere detaljeret geografisk niveau.
Kilder:
Jacobsen, L.-B., Jensen, F.S., Bakhtiari, F. & Thorsen, B.J. (2014): Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk. IFRO Rapport 229. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. 51 s.+ appendiks.
Videnblad nr.: 06.01-94
Forfattere: Frank Søndergaard Jensen, Lars-bo Jacobsen, Fatemeh Bakhtiari og Bo Jellesmark Thorsen
