Slitage af skovbunden II

Forsøget blev udført på tre lokaliteter: Tisvilde Hegn (skovfyr på sandjord), Grib Skov (bøg på lerjord) og Nødebo (græsmark på sandblandet lerjord). På hver lokalitet blev der gennemført slitage ved gang, løb og cykling i forskelligt omfang. Effekten blev målt som jordkomprimering, bredde og ved en subjektiv vurdering. Metoden er gennemgået i detaljer i Videnblad 6.1-54.

Figur 1: Udviklingen i jordens vægtfylde (tør, kg/m3) registreret vha. en overflade-isotopsonde (Troxler 3440). Målingerne for de tre lokaliteter er foretaget i 10 henholdsvis 30 cm’s dybde på de baner hvor der gennemførtes 105 passager med cykel pr. forsøgsgang. I alt 1995 passager i forsøgsperioden; 16/3 – 26/11, 2005.

Hvad kan man bruge som mål for slitage?

Efter at der hver 14. dag var blevet gennemført slitage på de anlagte lokaliteter, blev der som nævnt foretaget en række registreringer af den fysiske påvirkning. Desuden blev der i hvert målepunkt optaget et digitalt billede. Meget i de indsamlede data tyder på, at tolkningen i felten af bredden af sporet har været problematisk. Det viste sig at være vanskeligt at vurdere, hvor grænsen af sporet egentligt gik. Breddemålene anvendes derfor ikke yderligere. Der blev anvendt to målemetoder til registrering af jordkomprimering: Måling af jordens vægtfylde (tør) vha. en overflade-isotopsonde (Troxler 3440) og dybden vha. en tommestok i forhold til jordoverfalden i målepunktet i udgangssituationen. I figur 1 ses resultatet for Troxler-målene for et spor udsat for den maximale påvirkning med cykel. Som det fremgår, giver påvirkningen kun anledning til begrænset komprimering af jorden i Grib Skov og Tisvilde. Ingen – eller ligefrem et mindre fald – i Nødebo. Det markante fald midt i forsøgsperioden falder sammen med en periode med relativt kraftigt regnvejr. I de efterfølgende vurderinger af effekten af forskellige aktiviteter, og forskellige grader af påvirkning, anvendes alene målingerne foretaget vha. tommestok.

Hvor hurtigt dannes "stier" ved forskellige aktiviteter?

Som det fremgår af figur 2, er der i Tisvilde og i Kagerup den mest markante effekt allerede ved den første påvirkning. Mod forsøgets afslutning er sporene i de to områder komprimeret og slidt 6-7 cm ned i forhold til udgangspunktet. Den kraftige effekt i starten skyldes sammentrykning af vegetationen i sporet. Hvis man ser bort fra sammentrykningen af vegetationen i begyndelsen af forsøget er den reelle komprimering af jorden ca. 1 cm i Grib Skov og 2 cm i Tisvilde. For løb (figur 2b) er den reelle sammentrykning af samme størrelsesorden for Tisvilde og Grib Skov, mens der for Nødebo er en mindre effekt. Det samme gør sig gældende for gang, dog med en gennemgående mindre effekt – op til 1,5 cm’s komprimering (figur 2c). Igen er effekten svag i Nødebo.

Figur 2: Påvirkningen - målt som sporets dybde i cm - ved maksimal påvirkning: 105 passager hver anden uge (1995 passager i alt i forsøgsperioden; 16/3 – 26/11, 2005).

Af figur 3 fremgår det – ikke overraskende – at jo større påvirkning (jo flere passager) jo større er komprimeringen af jordbunden. For cykling og løb sker den mest markante sammentrykning ved 105 passager pr. forsøgsgang. Dog ses det, at selv her er den reelle effekt, efter den indledende sammentrykning af vegetationen, begrænset. Specielt for gang ses det, at der – stort set – ikke er nogen registrerbar effekt ved de lave påvirkningsgrader (7, 14 og 28 passager). Lokale variationer mellem de enkelte baner gør at resultaterne ikke giver helt det "forventede" indtryk. Fx ses det, at både for cykling og løb at banerne med 56 passager pr. forsøgsgang har den gennemgående mindste effekt.

Da resultaterne stammer fra forsøg anlagt på flade, lige strækninger, er der grund til at bemærke, at sliddet på mere udsatte steder (sving, ned-/opkørsler etc.) må forventes lokalt at være væsentligt kraftigere.

Figur 3: Effekt af stigende påvirkningsgrad - målt som sporets dybde i cm - ved forskellige aktivitetsformer. 7 - 105 passager hver anden uge (119 - 1995 passager i alt i forsøgsperioden; 16/3 – 26/11, 2005). Registreringer fra Grib Skov.

Hvor hurtigt forsvinder "stierne" igen?

Efter forsøgets ophør var der stor forskel på hvor hurtigt sporene forsvandt igen. På græsmarken i Nødebo kunne sporene overhovedet ikke erkendes allerede først på sommeren året efter ophøret. På lerjorden i Grib Skov var sporene tydeligt erkendelige 3 år efter ophøret, medens de 5 år efter var vanskelige at se. På sandjorden i Tisvilde er sporene 5 år efter stadig tydelige.

Samlet vurdering

Det fremgår af forsøget at den lysåbne græsmark er mindre følsom over for nedslidning end skovbunden på både ler- og sandjord. Moutainbikes er tilbøjelige til at give en mere markant nedslidning end både løb og gang. Forsøget i Tisvilde viser at skovbunden under fyrretræerne på sandjorden nedslides ved en mindre påvirkning end lerjorden i Grib Skov. Sporet bliver hurtigere tydeligt. Dertil kommer at vegetationen i sporene på sandjorden er væsentligt længere om at gendannes end på lerjorden, der igen er væsentligt længere om at gendannes end sporene på græsarealerne i Nødebo.

Da målingerne med overflade-isotopsonde viser, at ingen af de afprøvede jordarter trykkes nævneværdigt sammen – lige meget hvilken aktivitet der er tale om - må det konkluderes, at den slitage friluftslivet er årsag til, under alle omstændigheder er overfladisk og på ingen måde forårsager den ’traktose’ tungere køretøjer kan være årsag til.

Videnblad nr.: 06.01-55
Forfattere: Hans Skov Petersen og Frank Søndergaard Jensen