Lodsejeres erfaringer med Spor i Landskabet

Formålet med Spor i Landskabet er ad frivillighedens vej, at skabe øget adgang til natur- og kulturlandskabet gennem etablering af vandrestier (spor) på lodsejeres private ejendom. Foto: Mette B. Nørregaard.

Landbrugslandskabet udgør arealmæssigt størstedelen af vores "grønne" områder og har dermed væsentlig betydning for befolkningens rekreative muligheder. De fysiske adgangsmuligheder i landbrugslandskabet er dog blevet ganske markant reduceret gennem de seneste årtier, idet relativt mange markveje og stier er blevet nedlagt (se evt. Videnblad 6.1-59 Udviklingen i markveje 1954 - 2010).

Spor i Landskabet

Spor i Landskabet er et fælles projekt mellem jordbrugserhvervene og en række organisationer, som startede i 1997. Formålet er ad frivillighedens vej at skabe øget adgang til dele af natur- og kulturlandskabet, som normalt ikke er tilgængeligt for offentligheden, gennem etablering af vandrestier (spor) på lodsejeres private ejendom. Ud over at forbedre befolkningens muligheder for naturoplevelser er Spor i Landskabet desuden et tiltag, der skal fremme dialog mellem lodsejere og friluftsudøvere. Spor i Landskabet er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Naturstyrelsen, Landbrug & Fødevarer samt Landdistrikternes Fællesråd. Siden starten i 1997 er der etableret ca. 150 spor (der involverer en eller flere lodsejere), men med en nylig relancering er det nu målet at etablere ca. 350 nye spor over de næste fem år. Sekretariatet for Spor i Landskabet står derfor over for en rekruttering af mange nye lodsejere.

Lodsejernes erfaringer er undersøgt

Spor i Landskabet er baseret på frivillighed, og dermed spiller lodsejerne en afgørende rolle i tilblivelsen af nye spor. Det er derfor yderst relevant at tage udgangspunkt i de lodsejere, der allerede har et spor på deres ejendom, og undersøge, hvilke erfaringer de har med sporet og den rekreative færdsel, samt hvad deres bevæggrunde er for at deltage i Spor i Landskabet (se Videnblad 6.1-61 Hvorfor deltager lodsejere i Spor i Landskabet?). Denne viden vil kunne bidrage til det fremtidige arbejde for frivillig etablering af flere spor, men også bidrage til større forståelse af lodsejernes indsats og give mulighed for at forebygge eventuel utilfredshed og problemer.

Gennem en postomdelt spørgeskemaundersøgelse målrettet samtlige lodsejere, der lægger jord til et spor, er lodsejernes erfaringer og motivation for at deltage blevet undersøgt. Undersøgelsen blev foretaget i foråret 2011, hvor det lykkedes at få kontakt til 300 lodsejere med spor, hvoraf 207 svarede (69 %). Det har ikke været muligt at komme i kontakt med samtlige sporejere. Det skyldes hovedsageligt et forældet adressearkiv. Bemærk, at det enkelte spor kan involvere en eller flere lods-/ sporejere.

Figur 1. Fordelingen af mulige gener blandt de 69 % af lodsejerne, der havde gjort sig bekymringer herom forud for deres deltagelse i Spor i Landskabet.

Hvem er den typiske lodsejer i Spor i Landskabet?

Lodsejerne, der lægger jord til et spor, er overvejende mænd omkring 60 år bosiddende i Region Syddanmark eller Midtjylland. Størstedelen er fuldtidslandmænd med ejendomme under 100 ha, hvorpå der drives planteavl, blandet bedrift eller kvægbrug.

7 % af lodsejerne i Spor i Landskabet er utilfredse/meget utilfredse med de gældende regler for rekreativ adgang i landbrugslandskabet, mens 62 % er tilfredse/meget tilfredse. Desuden foregår der ikke mindre jagt på ejendomme med spor end på landets øvrige landbrugsejendomme.

De fleste lodsejere er tilfredse med omfanget af færdsel

I undersøgelsen blev lodsejerne bedt om at angive, hvor ofte de observerer brugere på sporet vurderet ud fra et årligt gennemsnit. 27 % ser brugere på sporet hver eller hver anden dag, og 24 % ser folk på sporet cirka en gang om ugen. Det vil sige, at lige over halvdelen af lodsejerne observerer brugere på deres spor en gang om ugen eller mere.
14 % har angivet, at de ikke har kendskab til brugen af sporet – hovedsageligt fordi sporet ligger så langt fra beboelsen, at der ikke er egentligt udsyn til det. Lodsejerne er generelt tilfredse med omfanget af færdsel på deres spor, idet to tredjedele svarer, at de er tilfredse, mens 23 % ville ønske, at flere besøgte deres spor. 85 % har ikke haft egent-lige omkostninger som følge af færdsel på sporet, mens 15 % angiver udgifter i et vist omfang (heri indgår også udgifter til alm. vedligeholdelse i et ukendt omfang).

Lodsejernes bekymringer er større end de reelt oplevede gener

Som en del af undersøgelsen blev lodsejerne bedt om at angive eventuelle bekymringer forud for deres deltagelse i Spor i Landskabet. En lang række mulige bekymringer var oplistet, og der måtte afkrydses op til tre gener eller sættes kryds i kategorien: Jeg havde ingen bekymringer. 31 % havde ikke gjort sig bekymringer om mulige gener, hvorimod de resterende 69 % af lodsejerne havde. I figur 1 illustreres, hvilken form for bekymringer lodsejerne havde gjort sig, og det ses, at gener forårsaget af løse hunde og affald tydeligvis har givet de største betænkeligheder forud for deltagelsen. I kategorien Andet er der uddybet med bekymringer som: Skræmte kreaturer, Forsikring, Manglende forståelse for landbruget og Åben ild/grill.

Lodsejerne blev herefter bedt om at oplyse, om de efterfølgende reelt har oplevet nogen gener, siden sporet blev etableret. Her er svarfordelingen så nærmest byttet rundt, idet 75 % af lodsejerne angav, at de ikke har oplevet nogen gener, mens de resterende 25 % har oplevet gener, efter sporet er åbnet. Her var det helt overvejende løse hunde, der havde generet lodsejerne (36 % ud af de i alt 50 lodsejere angav, at de har oplevet gener), mens affald, hærværk, problemer med hegn/led, ridning og færdsel uden for sporet havde generet betydeligt færre (5-9 %).

Konklusion

Lodsejernes erfaringer med færdselsomfang på deres spor, bekymringer forud for deltagelse og gener ved at lægge jord til et spor er alt sammen ny viden, der kan indgå i den forestående udvikling af konceptet Spor i Landskabet og rekruttering af nye lodsejere. De fleste lodsejere var inden etableringen af deres spor bekymrede for gener og andre negative aspekter ved deltagelsen, men kun en fjerdedel har oplevet gener, efter at sporet er etableret. Dette resultat fortæller noget om, hvilke barrierer der generelt kan formodes at forhindre lodsejere i at etablere et spor. Samtidig fortæller det noget om, hvad lodsejerne forestiller sig, at der kan ske, og hvad der reelt sker. Der kan således konstateres et ganske stort omfang af ubegrundet frygt for gener blandt lodsejerne i Spor i Landskabet - men også at specielt løse hunde synes at udgøre et reelt problem. Se evt. Videnblad 6.1-61 for flere resultater fra undersøgelsen.

Kilder:
Mette Bindesbøll Nørregård (2011): Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet – En spørgeskemaundersøgelse af lodsejeres frivillige indsats for øget offentlig tilgængelighed i landbrugslandskabet. Speciale i Landskabsforvaltning ved Skov & Landskab, Københavns Universitet.
Spor i Landskabet

Videnblad nr.: 06.01-60
Forfattere: Mette Bindesbøll Nørregård og Frank Søndergaard Jensen