Færdsel langs danske vandløb II

Køge Å-stien er både godt formidlet og skiltet og anvendes hyppigt af både gående og cyklister.

Der findes flere opgørelser over de danske vandløb, men i den Store Danske Encyklopædi (2011) vurderes det, at der findes der ca. 65.000 km åbne vandløb, af disse er 14.500 km mellem 2,8 og 8 meter brede, mens 1.500 km er mere end 8 meter brede. I denne undersøgelse har vi alene medtaget de større vandløb dvs. 2. og 3. ordens vandløb ud fra GEUS’ database (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) der tilsammen udgør 9.305 km. Årsagen til fravalget af 1. ordens vandløb skyldes dels, at det var nødvendigt at bringe antallet ned så undersøgelsen blev praktisk gennemførlig, dels at vi antager, at de større vandløb også er forbundet med en større rekreativ værdi. Se Videnblad 6.1-62 for mere information om gennemførelsen af lodsejerundersøgelsen.

Veje og stier er en sjældenhed

Af undersøgelsen blandt lodsejerne fremgår det, at der langs hovedparten af vandløbene (80%) ikke findes nogen sti eller vej. Langs 8% findes der trampestier, mens der langs 6% af vandløbstrækningerne findes henholdsvis markveje eller et slået spor. Det fremgår også af analysen, at der kun i meget få tilfælde (1%) findes stier med egentlig belægning.

Veletablerede stiforløb ses især langs de største vandløb, hvor stien dog ofte kun er anlagt langs en kortere strækning. Et sammenhængende stiforløb på 22 km, som findes ved fx Køge Å, ses derfor kun sjældent.

Forskellige former for færdsel

Færdslen langs vandløb kan opdeles i en række forskellige kategorier, som samtidig er forbundet med forskellige behov afhængig af adgangsmuligheden. Lodsejerundersøgelsen viser, at kano-/kajaksejlads foregår på et mindretal af lodsejernes vandløb (12%). På de 8% foregår sejlads i både privat- og udlejningsregi, mens der på de resterende 4% alene er tale om privat sejlads. Kano- og kajaksejlads kan dog være udbredt på visse vandløb (tænk blot på Gudenåen og Susåen) og kræver i udgangspunktet ingen sti langs vandløbet, derimod er der behov for mindre raste- og evt. primitive teltpladser langs vandløbet.

Lystfiskere udgør en anden speciel kategori. På mere end halvdelen af ejendommene (54%) udnyttes fiskerimulighederne ikke, men 15% af lodsejerne har udlejet fiskeretten. På de øvrige ejendomme udnytter venner, familie og ejeren selv fiskeriet (eller også er der ingen reel mulighed for fiskeri).

Lystfiskerne stiller normalt ikke de store krav til færdselsveje, og i nogen grad skaber de selv mindre trampestier. Denne type stier ses hyppigt især ved de mest populære vandløb – trampestierne langs Karup Å er godt eksempel på denne type stier. Mere almen rekreativ udnyttelse, som det at gå en tur, fordrer normalt lidt bedre tilgængelighed i form af et slået spor, en markvej eller et egentligt stiforløb, mens cykling normalt vil kræve en sti med en egentlig belægning.   

Benyttelse og beliggenhed 

Af de adspurgte lodsejere fremgår det, at 1/3 af lodsejerne aldrig har set fremmede færdes langs deres vandløb, men ca. 20 % har set fremmede inden for de sidste 2 uger. Færdslen foregår (forventeligt) hovedsageligt om sommeren, eftermiddag og aften. I forbindelse med undersøgelsen blev der opstillet publikumstællere ved henholdsvis Køge Å, Kongeåen, Nymølle Bæk og Æbelholt Å. Disse vandløb varierer meget i størrelse og er også forskellige med hensyn til beliggenheden i forhold til nærmeste større byområde.

Stien langs Ny Mølle Bæk ved Jyske ås er formidlet i betydeligt mindre grad end stien ved Køge Å. Dette kombineret med den relativt afsides beliggenhed bevirker, at anvendelsen er mindre end hvad stiens oplevelseskvalitet indbyder til.

Der er flere faktorer, som har betydning for færdselsmønsteret. Fx spiller naturforhold og formidling også en væsentlig rolle, men de opsatte tællere viser, at der ud over disse forhold findes nogle generelle sammenhænge mellem benyttelse og beliggenhed. Fx er det tydeligt, at jo tættere vandløbet er på større bebyggede områder, og jo bedre tilgængelighed der er langs vandløbet, jo mere bliver stierne også benyttet. Et godt eksempel herpå er benyttelsen af Køge Å stien. Stien starter i udkanten af Køge og følger åen igennem et naturområde med flere fredede arealer. Året rundt benyttes stien dagligt af både gående og cyklister. Nymølle Bæk i Nordjylland løber igennem et varieret og bakket naturområde ved Jyske ås. Langs bækken findes en god sti, som desuden er knyttet til andre stier i området. Bækken er desuden speciel på grund af den høje vandkvalitet, som har medvirket til udviklingen af et specielt plante- og dyreliv. På trods af dette benyttes denne sti kun af relativt få. Den primære årsag er formodentlig, at stien er beliggende forholdsvis langt fra større bysamfund, og at oplandet generelt er tyndt befolket i forhold til oplandet omkring eksempelvis Køge Å.

Information og formidling

Information omkring stiforløbet og formidling i form af pjecer og internetsider har også en stor betydning for anvendelsen. Hovedparten af de adspurgte lodsejere angiver, at der ikke findes nogen form for information om adgang (89%). For de 11%, der giver en eller anden form for information, er der hovedsaglig tale om information til specifikke foreninger – hovedsageligt lystfiskerforeninger (2% angiver, at der er information om at adgang ikke er tilladt). Koblingen mellem information/formidling og anvendelse bliver tydelig, når man analyserer de vandløb, hvor der var opsat publikumstællere. Køge Å stien er godt formidlet via pjecer og internet og er samtidig skiltet ved vigtige adgangsveje. Kongeåen indgår i formidlingen af Pilgrimsstien, som er en del hærvejsforløbet, mens Nymølle Bæk og Æbelholt Å ikke formidles via internet og begge er samtidig relativt dårligt skiltede. Anvendelseshyppigheden afspejler denne forskellighed i formidling og skiltning.

Fremtidig udvikling

Undersøgelsen viser tydeligt, at der findes et værdifuldt uudnyttet rekreativt potentiale i forbindelse med de danske vandløb, men også at det vil være nødvendigt med etablering af stier af forskellige beskaffenhed, hvis man ønsker at udnytte dette potentiale mere bredt. Sammenfattende kan der fremhæves fire forhold, som har betydning for hvor ofte en sti anvendes:

• Beliggenhed
  Stiens beliggenhed i forhold til nærmeste større bymæssige bebyggelse og i forhold til befolkningstætheden i oplandet. 
• Udforming
  Stiens udformning med hensyn til belægning og bredde – muliggør den cykling, eller er der alene tale om en simpel trampesti?
• Formidling
  Formidling af stien via foldere – og i fremtiden især elektroniske medier – har betydning for kendskabet og dermed anvendelsen. Dertil kommer, at formidlingen på selve stedet i form af skiltning og piktogram-pæle også er værdifuld.
• Tilknytning/udstrækning
  Stiens længde og tilknytning til de omkringliggende veje og andre stisystemer har betydning for anvendelsen af det pågældende vandløb. 

Se evt. flere resultater fra undersøgelserne i Arbejdsrapporterne nævnt nedenfor.

Støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet

Kilder:
Caspersen, O.H. og Jensen, F.S. (2011): Færdsel langs danske vandløb. En undersøgelse af anvendelsen af fire vandløb. Arbejdsrapport nr. 130-2011, Skov & Landskab, Københavns Universitet, 47 s. + bilag.
Jensen, F.S. og Caspersen, O.H. (2011): Færdsel langs danske vandløb. En spørgeskemaundersøgelse blandt lodsejere. Arbejdsrapport nr. 142-2011, Skov & Landskab, Københavns Universitet, 42 s.
Caspersen, O.H. og Jensen, F.S. (2011): Færdsel langs danske vandløb. En undersøgelse af slitagen af 16 vandløb. Arbejdsrapport nr. 143-2011, Skov & Landskab, Københavns Universitet, 53 s.

Videnblad nr.: 06.01-63
Forfattere: Frank Søndergaard Jensen og Ole Hjorth Caspersen