Muligheder og begrænsninger for familiefriluftsliv i Danmark
Forskellige samfundstendenser og undersøgelser viser en tilbøjelighed til, at familiefriluftsliv er for nedadgående. Undersøgelser viser en tendens hen i mod henholdsvis mindre og større grupper ved skovbesøg i modsætning til førhen typiske familiegruppestørrelser på 3-6 personer. Undersøgelser viser desuden, at den gruppe af mennesker, som børn i alderen 10-14 år helst vil og oftest følges med ud i naturen, er deres venner frem for familiemedlemmer.
Der har i de seneste år været meget fokus på naturens og friluftslivets værdier i Danmark, herunder flere undersøgelser der viser naturens, grønne områders og friluftslivets positive samspil med både børns og voksnes fysiske og psykiske velbefindende, trivsel, sundhed og livskvalitet.
Tidligere var naturen en del af menneskets hverdags- og arbejdsliv, men i takt med samfundsudviklingen er grundlaget for den moderne familie og børns opvækstvilkår ændret. Måske er familien ikke længere den grundsten i børns socialisering til samfundet og dermed til natur og friluftsliv som tidligere?
Teori om begrænsninger for at dyrke friluftsliv
Med henblik på at opnå større indsigt i hvad der påvirker og bestemmer handling, præference for og deltagelse i friluftsliv, bidrager teorien "Leisure Constraints" med et perspektiv, der inddrager de oplevede begrænsninger herfor.
Der skelnes mellem tre typer af begrænsninger: De intrapersonelle begrænsninger, der involverer interne psykologiske faktorer, tilstande og holdninger, som påvirker individet på det personlige plan. Hvis en familie oplever deres samlede færdighedsniveau i forhold til friluftsliv som værende dårligt, så kan det måske holde dem fra at dyrke friluftsliv.
De interpersonelle begrænsninger, der forholder sig til den personlige interaktion mellem mennesker, fx hvis nogle medlemmer i en familie ikke er motiveret for at dyrke friluftsliv, begrænses hele familiens friluftslivsdeltagelse.
Strukturelle begrænsninger, der kan være økonomisk formåen, tid eller tilgængelighed til naturen.
De tre begrænsningstyper rangordnes hierarkisk efter vigtighed, således at de intrapersonelle opfattes som de mest centrale begrænsninger, dernæst følger de interpersonelle og sidst de strukturelle begrænsninger.
De oplevede begrænsninger skal ikke ses som uovervindelige barrierer, men kun som forhindringer, det kan lade sig gøre at "forhandle" sig ud af. Teorien inddrager ikke alene begrænsninger, men også fremmende faktorer - bl.a. motivation.
Ud fra "Leisure Constraint Statements", og i samspil med forskellige barriereforestillinger som familier kan tænkes at opleve i forbindelse med at ville dyrke friluftsliv, er opstillet ni tænkelige barriereteser:
|
|||
Figur 1. Barriereteser
Figur 2: Familiers deltagelse i friluftsliv.
Muligheder og begrænsninger for familiefriluftsliv i Danmark
Ud fra barriereteserne (Figur 1) kan det generelt konkluderes, at hverken familien som helhed, børnene eller forældrene hver for sig føler sig nævneværdig begrænset i forhold til at dyrke friluftsliv. De er hverken/eller, enige eller helt enige i de oplevede begrænsningsspørgsmål. Der ses en lille forskel i prioriteringerne mellem oplevede begrænsninger for hele familien og hvad børnene og forældrene oplever som begrænsende. Af begrænsningstypernes indbyrdes forhold ses, om end forskellene er små, at familierne samlet føler sig mest begrænset af strukturelle begrænsninger, dernæst af intrapersonelle og sidst af interpersonelle begrænsninger. Sammenlignes begrænsningerne med familiernes friluftslivsdeltagelse (Figur 2) viser det sig, at de begrænsninger, der har størst betydning for familiernes friluftslivsdeltagelse, er forældrenes oplevede begrænsninger.
Resultaterne indikerer yderligere, at det ikke er mangel på færdigheder, motivation eller lyst, der begrænser familiernes friluftslivsdeltagelse. Med hensyn til hvilke tiltag, familierne giver udtryk for kan øge deres friluftslivsdeltagelse, svarer 80 % af dem ”hvis vi fik mere tid”.
Baggrunden for dette videnblad er et speciale på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, der udspringer af en undren over og interesse for familiers brug af naturen og det at dyrke friluftsliv sammen som aktivitet – herunder hvilke begrænsninger der opleves. Resultaterne er baseret på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse uddelt til 416 familier med en svarprocent på 52,4 % (218 familier deltog i undersøgelsen). Respondenterne var 2. klasses-elever og deres familier fra 11 folkeskoler i Ny Assens og
Faaborg Midtfyns Kommuner.
Mere information:
Yderligere diskussion af teorien og flere resultater om familiers friluftslivsdeltagelse og mulige begrænsninger herfor kan findes i specialet ”Begrænsninger for familiefriluftsliv” på www.danskfriluftsliv.dk under opgaver. Heri findes også en række grundlæggende kilder til teorien om ”Leisure Constraints”.
Videnblad nr.: 06.03-06
Forfattere: Martin Johnsen og Peter Bentsen
Login
Videnblad 06.03-06
Hent videnbladet som pdf (330 KB)
Forfattere
Martin Johnsen
Peter Bentsen
Se også