Forprojektet beskrives i dette og det følgende Videnblad 6.0.9
Naturpark Amager II 

Fig.1. I forprojektet foreslås og visualiseres en række ideer til den fremtidige udvikling af Naturpark Amager. Bl.a. foreslås der et antal nye hovedindgange, som knyttes til nye stier og bedre forbindelser til den omkringliggende by.

Det har længe eksisteret et ønske om, at skabe et stort sammenhængende naturområde i forbindelse med de grønne områder på Vestamager. Med udpegningen af Naturpark Amager er dette lykkedes. Partnerskabet, bestående af Naturstyrelsen, Københavns, Tårnby og Dragør Kommuner samt By og Havn, udarbejdede i 2014 i fællesskab en strategi for udviklingen af området. Strategien indeholder en overordnet vision og formulerer en række ønsker til områdets fremtid. I strategien vægtes det naturmæssige og rekreative perspektiv højt. Efter strategien fulgte en egentlig naturparkplan, som i vinteren 2014 resulterede i en officiel udpegelse af naturparken. Udpegningen følger de kriterier, som er opstillet for danske naturparker af Friluftsrådet. Naturparkplanen præciserer strategien, og den svarer mere konkret på de spørgsmål og krav, som er opstillet i forbindelse med kriterierne for danske naturparker. 

Med de formelle og lidt overordnede planer på plads, var der behov for analyse af en yderligere udvikling af de rekreative muligheder både lokalt og i samspil med den større københavnske kontekst. Det skyldes, at de tre grønne områder Amager Fælled, Kalvebod Fælled og Sydstranden, fra Kongelunden til Dragør, nu er blevet samlet i Naturpark Amager. De tre områder udgør tilsammen et areal på mere end 3.000 ha., hvilket er mere end tre gange større end Dyrehaven. Der er tale om, et efter danske forhold, meget stort grønt område. Her er arealanvendelsen, og dermed også den rekreative anvendelse, hidtil blevet forvaltet af forskellige myndigheder og på forskellig måde. Det er ikke tidligere blevet opfattet som et sammenhængende område, og der har derfor heller ikke været nogen fælles strategi for udvikling af de rekreative muligheder.

Forprojekt

I forbindelse med etableringen af naturparken har IGN udarbejdet et forprojekt, som omfatter temarapport (Muligheder og indsatser, Temarapporter, IGN rapport 2015) og et visionskatalog (Muligheder og indsatser, Katalog, IGN rapport 2015). De er udarbejdet på baggrund af en dialog med Nordea Fonden og Naturstyrelsen. Denne dialog resulterede i en ansøgning og efterfølgende bevilling fra Nordea Fonden på en million kroner til udarbejdelse af forprojektet.  Projektet tager afsæt i de allerede foreliggende planer for naturparken og områderne. Man afviger fra disse planer bl.a. i kraft af detaljeringsgraden og gennem de konkrete forslag til indfrielse af målene i disse planer. Yderligere visualiseres oversete og uforløste potentialer og muligheder i et katalog. 

Temarapport og katalog omfatter et antal analyser af ret forskellig karakter

Kalvebodfælled, Amagerfælled og Sydstranden indgår i Storkøbenhavns overordnede grønne struktur, men hidtil har de primært fungeret som lokale grønne områder. Med etableringen af Naturpark Amager forstærkes det regionale perspektiv. Derfor fokuseres der på sammenhængen mellem de nærliggende byområder og naturparken. Forprojektet undersøger med andre ord ikke blot muligheder indenfor naturparkens afgrænsning, men i særdeleshed er der fokus på, hvordan naturparken kan gøres mere tilgængelig og attraktiv.  Som et led i dette beregnes rejsetiderne til området med afsæt i eksisterende veje og stier. Og gennem rumlige undersøgelser analyseres, hvor kantzonen og adgange kan forbedres og udvikles. Naturparkens sammenhæng med byens øvrige grønne områder foreslås forbedret igennem udvikling og tiltag, som vil bidrage positivt til byens plante og dyreliv, samtidig med at den rekreative adgang til naturparken udvikles.  

Da der endnu er forholdsvis få naturparker i Danmark, er internationale erfaringer med udvikling af naturparker interessante. Forprojektet indledes derfor med en undersøgelse af fem forskellige internationale eksempler på grønne områder i henholdsvis USA, Sverige, Holland, Norge og Australien. Disse fem områder repræsenterer meget forskellige typer grønne områder, der spænder fra en tidligere losseplads over rekreative fjeldområder til byparker i klassisk forstand. Analysen af de fem referenceområder tager udgangspunkt i ni forskellige emner: natur, planlægning, vartegn, faciliteter, stier, organiserede aktiviteter, uddannelse, forskning, branding og kommunikation, samt organisation.  De fem eksempler illustrerer et væld af forskellige løsninger, der kan virke som inspiration i det videre arbejde med Naturpark Amager, fx. et netværk af faciliteter som vartegn, specialdesignede skilte og kultur- og naturuddannelsescentre.

Visionskataloget rummer arkitektoniske og oplevelsesmæssige analyser, der er foretaget i samspil med temaanalyserne. Analyserne undersøger mulige tiltag i relation til den konkrete fysiske sammenhæng i et strategisk og visionært perspektiv. Kataloget formidler forprojektets konklusioner og forslag og viser i ord og billeder, hvilke fysiske muligheder der i det fremtidige arbejde kan styrke og understøtte udviklingen af naturparken.

I Videnblad 6.0.9 uddybes analyserne yderligere, og derudover er de to udarbejdede rapporter tilgængelige på www.ign.ku.dk - eller i links i listen med referencer nedenfor. Rapporterne indgår i datagrundlaget i det videre arbejde med udviklingen af Naturpark Amager.

Kilder:
Naturpark Amager. Muligheder og Indsatser. Katalog. Munck Petersen, R., Caspersen, O.H., Nyed, P.K., Stilling, S., Christensen, I.K., Lynggaard, I., Schoor, I., Santini, A., Østerbye, K.G.D., Pejldrup, S. og Hartman, L.  Københavns Universitet, Frederiksberg. (IGN Rapport / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, januar 2015)

Naturpark Amager. Muligheder og indsatser. Temarapporter. Caspersen, O.H., Munck Petersen, R., Nyed, P.K., Stilling, S., Christensen, I.K., Lynggaard, I., Schoor, I., Santini, A., Østerbye, K.G.D., Pejldrup, S. og Hartman, L. Københavns Universitet, Frederiksberg. 205 s. ill. (IGN Rapport / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, januar 2015)

Videnblad nr.: 06.00-08 
Forfattere: Ole Hjorth Caspersen og Rikke Munck