I dette videnblad gives en mere indgående beskrivelser af de analyser, som foretages i forprojektet.

Figur 1. Naturpark Amager er i forbindelse med projektet blevet inddelt i en række landskabskarakterområder, som kan anvendes i forbindelse med den fremtidige udvikling og forvaltning af landskab og friluftsliv.

Projektet Naturpark Amager, Muligheder og Indsatser præsenteres i to publikationer:  Temarapport og katalog. I dette videnblad redegøres for de analyser og visualisering samt ideer som præsenteres i de to publikationer.

International analyse. Naturpark Amager er blot den fjerde naturpark i Danmark, som er udpeget ud fra de kriterier, som er udviklet af Friluftsrådet, men der findes mange naturparker i landene omkring os. For at kunne drage fordel af andres erfaringer med begrebet, er der gennemført en analyse af fem internationale naturparker ud fra et antal parametre. De illustrerer et væld af forskellige løsninger, der kan virke som inspiration i det videre arbejde med Naturpark Amager.

Landskabskarakter. Der er udarbejdet en landskabskarakteranalyse, hvis formål er at skabe en samlet beskrivelse af landskabets karakter i naturparken. Analysen udpeger 18 karakterområder (se figuren) i naturparken. Analysen er udvidet med en analyse af områdernes og karakterernes rumlige virkning og kropslige indvirkning, som er vigtige aspekter af rekreative oplevelser. Analysen afsluttes med vurdering af de behov og muligheder, som findes i hvert af de udpegede områder.

Rejsetider. Rejsetiderne til naturparken kortlægges. Det sker igennem en netværksanalyse, som er baseret på bopælsadresser og de eksisterende vej- og stiforbindelser. Undersøgelsen omfatter offentlige transportmidler, som bus og metro, og personlig transport i form af gang, cykel og bil. Analyserne viser en meget varierende transporttid. Fx. kan 78 % af Storkøbenhavns befolkning nå til naturparken på 22 minutter via bil, dette tal er ca. 29% for transport via cykel. Men der fremkommer også nogle klare mønstre, som er problematiske. Fx viser analysen, at det tager lang tid at komme på tværs af Amager, og transport via bus for det meste er meget tidskrævende. Undersøgelsen anvendes til at foreslå forbedringer af den infrastrukturelle kobling til parken.

Infrastruktur. Tilgængelighedsanalysen som foretages i forprojektet foreslår en række nye infrastrukturelle forbindelser i form af cykel- og gangstier og tydelige adgangsveje. Nogle af disse forslag knytter op til en række allerede eksisterende stier og infrastrukturforløb. Men projektet understøtter også andre forslag, som endnu ikke er realiserede, som fx de tværgående cykelstier, som er foreslået fra øst mod vest over Amager. 

Indgange. Et væsentligt element i forprojektet har været, at undersøge, hvordan tilgængeligheden er til området. Der findes næsten 120 indgange, men ikke alle er lige kendte, og nogle anvendes kun lokalt.  Forprojektet udpeger og foreslår et antal hovedindgange, og fremsætter forslag til faciliteter i forbindelse med disse. 

Stier. Antallet af stier i naturparken er stærkt varierende, det samme gælder stiernes kvalitet. På Amager Fælled er der fx mange stier, men en del af disse stier er af temmelig ringe karakter. På Kalvebod Fælled er der derimod forholdsvis få stier, og stierne her er oprindeligt anlagt til et militært formål. De er derfor ikke specielt interessante set ud fra et rekreativt og oplevelsesmæssigt formål. Derfor foreslås det, at der udvikles nye stier af forskellige type og længde. Stierne udføres til brug for forskellige grupper, fx cykelstier for motionister samt gangstier, der er oplevelsesrige for gående og ikke mindst familier med børn. Herved gives forskellige transportformer plads, hvilket ellers kan skabe konflikter, hvis de kombineres. De nye stisystemer udgår fra de nye foreslåede hovedindgange, så man kan starte og ende ved en af hovedindgangene. 

Den sociale dimension

Ældre. En spørgeskemaundersøgelse udsendt til 26 plejehjem, (hvoraf 13 har svaret) viser, at der endnu er meget få plejehjem, som benytter naturparken. Men samtidig fremgår det, at de fleste er interesserede, og flere vil anvende den, hvis de nødvendige faciliteter er til stede. Nogle af de efterspurgte faciliteter og egenskaber findes allerede, andre vil kunne udvikles forholdsvis enkelt. Det er tydeligt, at transport til og fra naturparken spiller en stor rolle. Flere efterspørger fx en mulighed for at blive afhentet ved plejehjemmet.  Det er samtidig klart, at der generelt er en manglende viden om naturparken og dens muligheder. Mere og målrettet information er nødvendig. 

Unge.  Vi har kontaktet 345 skoler, børnehaver og fritidshjem og undersøgt deres kendskab til naturparken. Heraf har 75 svaret. En behovsanalyse undersøger, hvad de efterspørger, såfremt de skal anvende naturparken oftere. De faciliteter, der findes i forbindelse med naturskolerne, er meget anvendte. Men svarene viser også, at institutionerne oftest anvender de grønne områder, der er nærmest, da transporttid, og økonomi spiller en stor rolle. Ikke desto mindre er det tydeligt, at hvis institutionerne oplever, at der er mulighed for specielle oplevelser, så er de også villige til at bruge den tid, det tager for at sikre de unge en ekstraordinær oplevelse.

Udsatte boligområder. Naturpark Amager er beliggende tæt på en række socialt udsatte boligområder. Denne nærhed berettiger derfor, at der er et specielt fokus på, hvordan naturparken kan udvikle faciliteter, som er specielt målrettet beboere i disse områder og institutioner. Derfor foreslås en række tiltag, og nye faciliteter, som vil kunne bevirke, at parken i højere grad end tilfældet er i dag, vil blive opfattet, som et attraktivt rekreativt område.  Særligt parkens kantzone kan udformes med områder til specifikke faciliteter og uformelle aktiviteter.

Facilitets oversigt.  For at illustrere de mange muligheder er der udvalgt en række referencer på faciliteter fra andre projekter og naturområder. Oversigten er tænkt som inspiration til udvikling af kommende faciliteter i området, hvor faciliteterne via deres funktion, udtryk, materialitet og farver vil kunne fungere som vartegn og dermed skabe en klar identitet for parken.

Nøgleprojekter. På baggrund af de foretagne undersøgelser og analyser foreslås en række nøgleprojekter, som anses for centrale for udfoldelsen af naturparkens potentialer. Forslagene har fokus på udviklingen af rekreative anlæg i forbindelse med kantzonen og på forbedring af indgangsforholdene.

Spydspidsprojekter. Projektet afsluttes med et forslag til fire større projekter, som hver især omfatter etablering og udvikling af nye hovedindgange. Der er tale om betydelige anlæg som kræver større investeringer, men en realisering vil medvirke til at synliggøre naturparken i langt højere grad end tilfældet er i dag. 

Kilder:
Naturpark Amager. Muligheder og Indsatser. Katalog. / Munck Petersen, R., Caspersen, O.H., Nyed, P.K., Stilling, S., Christensen, I.K., Lynggaard, I., Schoor, I., Santini, A., Østerbye, K.G.D., Pejldrup, S. og Hartman, L.  Københavns Universitet, Frederiksberg. (IGN Rapport / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, januar 2015).

Naturpark Amager. Muligheder og indsatser. Temarapporter. / Caspersen, O.H., Munck Petersen, R., Nyed, P.K., Stilling, S., Christensen, I.K., Lynggaard, I., Schoor, I., Santini, A., Østerbye, K.G.D., Pejldrup, S. og Hartman, L. Københavns Universitet, Frederiksberg. 205 s. ill. (IGN Rapport / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, januar 2015).

Videnblad nr.: 06.00-09 
Forfattere: Ole Hjorth Caspersen og Rikke Munck