Friluftslivets samfundsværdi – Københavns Universitet

Dato: 29-08-2013 | Videnblad nr. 06.00-05 Emne: Generelt

Friluftslivets samfundsværdi

Friluftslivets samfundsværdi er titlen på et hæfte udgivet af Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Teksten er udarbejdet af forskere fra Skov & Landskab, Københavns Universitet og oplyser om, at oplevelser og aktiviteter i naturen er vigtige goder.

Et hæfte på 32 sider fra Miljøministeriet fortæller om Friluftslivets samfundsværdi.

Et hæfte på 32 sider fra Miljøministeriet fortæller om Friluftslivets samfundsværdi.

Forordet i hæftet Friluftslivets samfundsværdi er skrevet af miljøminister Ida Auken, og her bringes et udpluk:

Friluftsliv har allerede i dag en stor samfundsmæssig værdi – og der er et kæmpe potentiale for at skabe velfærd, vækst og arbejdspladser. For eksempel har vi set, at turister rejser langvejs fra for at surfe i bølgerne ved Vestkysten eller for at fange præmiestore laks i vores åer.

Friluftslivet berører mange sektorer i samfundet, og der er et stort potentiale for at opnå endnu større samfundsøkonomiske fordele, end vi opnår i dag. For at udnytte dette potentiale bedst muligt, er det vigtigt, at vi arbejder tæt sammen på tværs af private interesser, erhvervsliv, organisationer og offentlige myndigheder.

Mulighederne for friluftsliv skal bredes ud, så det bliver nemt at være aktiv i naturen. Derfor skal det også være lettere at finde alle mulighederne derude – og finde frem til de oplevelser, der passer os hver især bedst.

Samtidig er det naturligvis vigtigt, at vi ikke kommer til at drive rovdrift på naturen, og derfor skal udvikling og vækst gå hånd i hånd med naturbeskyttelse og hensyn på tværs af forskellige præferencer for friluftsliv.

Vigtige konklusioner fra hæftet er, at friluftslivet er med til at udvikle sociale relationer, at styrke folkesundheden, at bidrage til integration og ikke mindst give naturoplevelser. Det kan få os til at føle ansvar for naturen og lyst til at passe på den.

Der er derfor al mulig grund til at gå derud – og tag børnene med, når du skal have frisk luft i lungerne! – opfordrer Ida Auken til slut i forordet.

14 korte tekster

Hæftet består af 14 korte tekster omhandlende friluftsliv i Danmark lige fra antal af skovbesøg og forskellige etniske gruppers brug af naturen - til udeskole og motion i naturen.

  • Besøg i naturen – en vigtig fritidsaktivitet.
    I 2008 aflagde den voksne del af den danske befolkning ca. 110 millioner besøg i naturen. Skovene er det vigtigste besøgsmål, efterfulgt af strandene. Antal besøg overgår mange andre fritidsaktiviteter.
  • Nogle kommer mere ud end andre.
    Ikke alle grupper i befolkningen besøger naturen lige meget. F.eks. besøger yngre skoven mindre end ældre, indbyggere i hovedstadsområdet besøger skoven færre gange pr. år end indbyggere i resten af Danmark gør.
  • Naturoplevelser lokker os ud.
    Ikke overraskende er naturoplevelser hovedmotivet for at tage ud i landskabet. Befolkningen mener at mere og bedre natur vil føre til flere besøg.
  • Naturen opfattes forskelligt.
    I Danmark opfatter de fleste naturen som et fredfyldt sted med positive oplevelser. Men sådan er det ikke nødvendigvis for alle etniske grupper. For eksempel nærer ca. 15 % af dem der har ikke-vestlig baggrund så stor frygt for at møde visse dyr i den danske natur, at de lader være med at tage derud.
  • Adgang til naturen har værdi.
    I dag finder 33 % af alle skovbesøg sted inden for en radius af 2 km fra bopælen. Og folk er villige til at betale for let adgang til skoven gennem husprisen. Selv inden det første træ er plantet, afspejles værdien af den kommende skov i huspriserne.
  • Friluftsliv bidrager til samfundsøkonomien.
    Besøg og aktiviteter i naturen er andet end gode oplevelser og samvær med familie og venner. Friluftslivet bidrager også til økonomisk aktivitet i samfundet. Kanoudlejning og guidede ture til "Sort sol" er eksempler på tjenester, der er direkte knyttet til naturen.
  • Grønt udemiljø – et aktiv på arbejdspladsen.
    Virksomheder er begyndt at få øjnene op for at grønne udemiljøer på arbejdspladsen er med til at skabe et arbejdsmiljø, der fremmer sundhed og trivsel.
  • Friluftsliv og natur – en fordel for sundheden.
    Både internationale og danske forskningsresultater viser, at visuel og fysisk kontakt med naturen er en fordel for sundheden.
  • Mange er glade for at motionere i naturen.
    Over de sidste 20-25 år er flere unge og voksne blevet fysisk aktive i fritiden. De fleste er dog stadig inaktive. En række undersøgelser tyder på, at træning udendørs giver større glæde og tilfredshed med aktiviteten end træning indenfor.
  • Stort potentiale i mere fysisk aktivitet.
    Fysisk inaktivitet anses i dag for at være en af de største risikofaktorer for tidlig død. Naturen kan måske motivere til mere aktivitet. Flere studier tyder på, at deltagere i fysiske aktiviteter har mere lyst til at være med igen end deltagere i indendørs aktiviteter.
  • Nemmere at lære udendørs.
    De seneste 30 år er friluftsliv i stigende grad blevet et redskab i uddannelsen af børn og unge. Flere og flere undersøgelser viser, at f.eks. udeskole og naturbørnehaver understøtter læring og trivsel. Forklaringen er blandt andet, at man gennem de udendørs aktiviteter kan koble teori og praksis.
  • Information – et vigtigt redskab
    Information kan bidrage positivt til folks tilfredshed med deres besøg i naturen. F.eks. ved at tydeliggøre, hvad man kan forvente af oplevelser, og hvor mange besøgende, der kommer i området.
  • Der er plads til flere.
    110 millioner besøgende i naturen hvert år er et stort tal. Og det omfatter endda kun voksne danskere. Man kan spørge om der er plads til så mange – eventurelt til flere. Svaret er, at de besøgende ikke oplever naturen som overfyldt.
  • Og så er der alt det andet. Den sidste tekst i hæftet består af en kort opremsning af emner som ikke berøres nærmere i hæftet. Emner som ikke er uvæsentlige, men hvor dokumentationen for omfang og/eller betydning er sparsom, f.eks.:
    Friluftsliv og…
    …branding,
    …nationalparker,
    …frivillige,
    …udviklingshæmmede,
    …frivillige aftaler med lodsejere,
    …klimaændringer.

Til slut citerer vi den resterende del af Ida Aukens forord i hæftet:

Arbejdet med at lægge planer for fremtidens friluftsliv skal baseres på den seneste viden. På den måde kan vi målrette vores indsats og benytte os af værktøjer, vi ved, der virker. I hæftet har forskere fra Københavns Universitet samlet forskningsbaseret viden om friluftsliv, så vi andre kan få et overblik, som kan nyttiggøres.

Kilde

Friluftlivets samfundsværdi. Oplevelser og aktiviteter i naturen er vigtige goder. November 2012. Redaktion: Frank Søndergaard Jensen og Tilde Tvedt, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Tekstbidrag: Frank Søndergaard Jensen, Sandra Gentin, Lene Lottrup, Ulrika K. Stigsdotter, Niels Ejbye-Ernst og Erik Mygind. Hæftet på 32 sider kan downloades gratis fra www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2012/Friluftslivets_samfundsvaerdi.htm



Videnblad nr.: 06.00-05
Forfatter: Bibi Lisbet Edinger Plum