Digitale planer i Europa – status og ambitioner

Digitaliseringsgrad i planer

Men hvad er digitale planer overhovedet? Figur 1 viser en simpel model af digitaliseringsgrader i planer. Helt til venstre er der den klassiske plan på papir. Selvom alle planer, vi stødte på, er tegnet med digitale redskaber, så spiller den printede plan stadigvæk en rolle som det retligt bindende plandokument i mange lande. Dette hænger ofte sammen med en juridisk situation, som kræver adgang, offentliggørelse samt udseende af planer på en bestemt måde. Ofte er der heller ikke enighed om digitale standarder og procedure. Men det udelukker ikke, at planerne eller delelementer er tilgængelige digitalt, fx som PDF og/eller geodata. En mellemløsning er scannede planer, som er georeferenceret og tilgængelige via en kortportal, for at bevare en fast målestok af planen.

… i Danmark

I Danmark er PDF-versionen af en kommune- eller lokalplan, som er lagt på den nationale platform plandata.dk, den retligt bindende plan. I praksis er kommuneplaner dog ofte en hjemmeside og kortdata bliver udstillet på en kommunal kortportal samt på plandata.dk. Dvs. planer og plandata findes i flere forskellig formater. Ved at have de digitale plandata separat fra den retligt bindende plan, arbejder kommunerne også med flere forskellige slags datasæt, både et juridisk bindende og et ikke-juridisk bindende. Der er risiko for, at der opstår uoverensstemmelser mellem de to datasæt. Derfor er det oftest nødvendigt at have plandokumenterne åbne samtidig, mens man ser på de digitale planer.

Det eneste eksempel på en rigtig digital plan i Danmark i dag er Havplanen, som kom ud i 2021. Havplanen er en hjemmeside, hvor den juridisk bindende tekst og tilhørende kort bliver vist samlet. Dette betyder, at brugerne ikke først skal læse lovteksten og efterfølgende orientere sig på et separat kort. Der arbejdes dog på en fuld digital kommuneplan, som skal være mulig for kommunerne at implementere på frivillig basis fra 2023.

… i Europa

I andre lande er situationen mere divers. I Østrig er der stor forskel mellem de 9 regioner pga. det føderale system. I Tyrol har man allerede implementeret en fuld digital kommunal zoneplan, hvor systemet understøtter hele den formelle planproces. I andre regioner kører digitale og analoge planer i et parallelt system.

I Tyskland har man udviklet en fælles standard, som integrerer plan- og byggebranchen (XPlanung og XBau), men implementering varierer stærkt. I Frankrig har man i nogle storbyer (fx Strasbourg) bindende digitale planer og systemer, som også integrerer elementer af borgerinddragelse. På nationalt niveau arbejder man mod en standardisering, som skal tillade maskinlæsbare planer, dvs. planer og reguleringer, som fuldstændig kan tolkes af en computer. Det er dog ikke noget, der står til at blive realiseret inden for kort tid. Der er flere eksempler, hvor man prøver at integrere visse typer af reguleringer (fx beskyttelseslinjer, risikozoner) i digitale plansystemer. Formålet er foretage en automatisk screening af planerne, dog uden at tage automatiske afgørelser, fx ved byggetilladelser. På tværs af Europa er der INSPIRE direktivet, som bl.a. har ført til, at planmyndigheder i alle lande skal gøre et minimum af plandata tilgængelige digitalt.

Generelt er der store ambitioner i mange lande inden for digitalisering af planer. Længst fremme er man på det lokale/kommunale niveau, dog kan der være store forskelle mellem kommuner. Ofte har storbykommuner opbygget omfattende systemer, mens mindre kommuner kun lever op til regionale/nationale krav, bl.a. på grund af manglende ressourcer. Mange lande gennemgår en flerårig transitionsperiode fra udviklingen af retningslinjer til en implementering i alle landets kommuner, nogle gange hvor forskellige systemer kører parallelt.

Selvom Europa har haft digitale planer og standarder i lang tid, kan man derfor stadigvæk tale om, at vi kun er i startfasen af digitalisering af planer. Udviklingen løber parallelt med en generel digitalisering af den offentlige sektor rettet mod mere effektive processer, mere transparens og nye muligheder for inddragelse samt håbet om innovative løsninger. Det er først nu, med den store udbredelse og anvendelse af digitale planer, at de har fået en kvalitet, som gør det interessant at anvende. Tilmed kan vi kan se, at plandata bliver brugt mere og mere i andre sammenhænge og af flere forskellige brugertyper, fx private virksomheder.

Læs mere
ESPON DIGIPLAN – Evaluating Spatial Planning Practices with Digital Plan Data

Hersperger A.M., Thurnheer-Wittenwiler C., Tobias S., Folvig S. & Fertner C. (2021): Digitalization in land-use planning: effects of digital plan data on efficiency, transparency and innovation. European Planning Studies.

Videnblad nr.: 07.00-03
Forfattere: Christian Fertner og Sara Folvig