Digitalisering af planer i Danmark – mellem afrapportering og støtte til planlægning

Fælles digitalt plansystem

Der er en lang historie med at udvikle digitale planer i Danmark (se Videnblad nr. 07.00-02). Udviklingen er i høj grad sket i et frivilligt samarbejde mellem kommuner og planmyndigheder om, hvad digitale løsninger skal indeholde, og hvordan planer bedst kan digitaliseres. I 2017 gennemgik det fælles digitale register en større udvidelse og fik navnet Plandata.dk. Alle planer, som udarbejdes ifølge planloven, f.eks. kommuneplaner og lokalplaner, skal registreres i systemet.

Formålet med Plandata.dk var i første omgang at udvikle et fuldt digitalt plansystem. Dette blev dog ændret i forbindelsen med udviklingen af et nyt ejendomsvurderingssystem, der kunne behandle plandata på matrikelniveau. Skatteministeriet har i vid udstrækning medfinansieret og medbestemt udviklingen af digitalisering af plandata de seneste år. Fokus for digitaliseringen blev drejet over på den politiske bestilling af ejendomsskattevurderingen, og i mindre grad på, hvorvidt dette kunne lade sig gøre inden for kommunernes datasæt. Grundet en stram tidsplan for udvikling af det nye system var der i høj grad kun tid til at digitalisere data til brug for ejendomsvurderinger og ikke data til brug i planlægning.

Standardisering af planer

Det er kun udvalgte oplysninger fra planerne, der indberettes til Plandata.dk og det er derfor nødvendigt at være opmærksom på, hvor godt de digitale plandata afspejler planens bestemmelser. Det er ikke altid muligt at tage højde for bekendtgørelser, undtagelser og forklarende tekster til en lokalplan, når man indberetter planerne. Som eksempel er det muligt at indberette en bebyggelsesprocent fra lokalplanerne; det er dog ikke muligt at registrere de måske flere undtagelser til bebyggelsesprocenten ud over som generel kommentar i tekst. De plandata, der skal indberettes, er ikke nødvendigvis en del af den nuværende planlægning i kommunerne, og plansystemet gavner derfor heller ikke altid kommuneplanlægningen.

Det er et stort opmærksomhedspunkt i planmiljøet, om lokalplaner bliver tilpasset konkrete kasser, hvilket kan begrænse brugen af lokalplaner som redskab og måden, de er tiltænkt gennem planloven. Der er risiko for, at for omfattende standardisering kan udelukke eller begrænse de planlægningsmuligheder, der tidligere var til rådighed. For eksempel at der i nogle tilfælde kun vil være standardløsninger tilgængelige inden for en række bestemmelser i stedet for lokal planlægning fra sag til sag. Kommuner kan vælge at bruge kategorierne fra Plandata.dk i deres planlægning, da dette gør plandataene nemme at indberette. Dette er dog også en begrænsning, da kommunerne dermed kan gå på kompromis med, hvad de egentlig ville have planlagt.

For tiden ligger fokus af digitaliseringen dog på kommuneplanerne. Planstyrelsen er ved at tilpasse deres datamodel i Plandata.dk, så det vil være muligt (på frivillig basis) at indberette kommuneplaner fuldt digitalt. Indberetningen vil i første omgang løbe over platforme fra private leverandører som mange kommuner allerede har i brug. De første digitale kommuneplaner forventes klar i 2024. Det vil stadigvæk være PDF’en, som er det retlig bindende dokument, men den bliver automatisk generet i systemet med den fordel, at PDF’en altid vil indeholde alle tillæg.

Vigtig informations- og inspirationskilde til planlæggerne

De digitale planer kan gøre det nemmere for planlæggerne at sætte sig ind i nabokommunernes planer og arbejdsgange. Muligheden for at søge efter planer via nøgleord i søgemodulet i Plandata.dk er et værktøj til inspiration til kommunernes egne planer, f.eks. hvor der planlægges detailhandel i andre lokalplaner eller hvordan en lokalplan for et vindkraftværk kan se ud. Denne søgefunktion afhænger dog også af, hvordan kommunerne har indberettet anvendelseskategorier i planerne. De 98 kommuner har ikke nødvendigvis samme praksis. Derudover kan der være mange forskellige måder at tolke og benytte anvendelseskategorierne på i kommunerne, hvorfor det kan være nødvendigt at have plandokumenterne åbne samtidig med, man ser på plandata.

Balance mellem standardisering og udvikling af planformer

Man skal ikke være i tvivl: De digitale planer har etableret sig som en kæmpe ressource for alle, som arbejder med planlægning. I DIGIPLAN er der givet udtryk for, at kommunerne i bund og grund er meget interesserede i digitale planer og digitale planprocesser. Kommunerne har dog været bekymrede for, at implementering af fuldt digitale planer i et sådant system vil begrænse deres planlægningsmuligheder og processer med kommune- og lokalplaner. For kommunerne er det vigtigt, at den digitale planproces stadig er inden for rammerne i planloven, en ramme, der i dag er meget bred. I den fremtidige digitalisering af planer i Danmark vil balancen mellem den centrale standardisering og en struktur, som tillader (og måske yderligere understøtter) en videreudvikling af planformerne derfor spille en stor rolle.

Læs mere
ESPON DIGIPLAN – Evaluating Spatial Planning Practices with Digital Plan Data

Videnblad nr.: 07.00-04
Forfattere: Sara Folvig og  Christian Fertner