Natur som incitament for udflytning

Figur 1. Naturen ses som den største fordel ved at bo på landet.

I 2007 aktiveredes kommunalreformen for ’at skabe et nyt Danmark, hvor en stærk og fremtidssikret offentlig sektor løser opgaverne med høj kvalitet og så tæt på borgerne som muligt’. Ikke kun kommunerne blev dengang sammenlagt. En række af landets skoler, børneinstitutioner og sygehuse er også siden blevet lukket og/eller centraliseret på bekostning af lokale arbejdspladser og medvirkende til, at de bosiddende i landområder dagligt skal transportere sig stadigt længere for stigende priser.

Omvendt skal der ved udgangen af 2017 flyttes ca. 3900 statslige arbejdspladser ud af København for at ’opnå en bedre balance og udvikling i hele landet og for at sikre statslige institutioner, der er tæt på borgere og virksomheder’. Man vil dermed forsøge at modvirke ’københavniseringen’ og få flere til at bo og/ eller arbejde i de udfordrede kommuner og på den måde minimere disse kommuners øgede affolkning. Det er brede og ressourcekrævende greb, der er taget i brug for at samle og sprede aktiviteten rundt i landet.

Hvad har landet, som byen ikke har?

Mange familier oplever sig ikke fattige på penge, men på tid. Og i dag hvor en lokal landsbystemning, altan eller eget lille havelod ofte kan opnås i byerne, i byfornyede baggårde, på gader og stræder - der endnu ikke præges af butiksdød -  vælger flertallet at bosætte sig, hvor der er kortere til arbejde og institutioner. Derfor kunne det være et greb – i øjenhøjde –  at se på, hvad de landlige yderområder stadig har, som (stor)byen ikke tilnærmelsesvis kan konkurrere med: Naturen.

Det er efterhånden bredt accepteret at færdsel i naturen påvirker vores kognitive og fysiske udvikling positivt, mindsker stress og forbedrer vores mentale helbred. Sågar vækker blot et billede af natur positive følelser. Naturen er vores livsgrundlag og måske er det ikke alle, der er udstyret med det filter, det kræver at bo så tæt som i byen, hvor både lyd og tempo er højt og stimuli kraftige. Mange danskere trives stadig bedst på landet.

Tættere på naturen

Et af hovedmotiverne for at flytte fra by til land er netop det: at komme ’tættere på naturen’. I en analyse foretaget af analyseinstituttet ’Yougov’ blandt 1004 danskere, viste besvarelserne bl.a., at 75 % af de adspurgte anså naturen som den primære fordel ved at bo på landet (fig. 1). 

Beliggenhed i attraktiv natur samt adgang dertil kan altså tiltrække og/eller fastholde bosættere, hvis der vel og mærke stadig er skoler, institutioner og læger. Og kravene er ikke så høje, for ’natur’ er ikke et begreb, der er ens for alle. Det kan blot være fornuftige adgangsforhold, stisystemer og mulighed for at følge årstidernes skiften. Kravene til naturen er ikke nødvendigvis ubrudte horisonter eller urørt skov. 

Undersøgelser indikerer også, at nogle af de landsbyer, der oplever minimal affolkning, støder op til veje markeret som ’Margueritrute’. Margueritruten leder forbi kulturelle seværdigheder og noget af landets smukkeste natur. Samtidig er Margueritruter ofte bugtede og snørklede veje som ikke foranlediger høj fart, hvilket kan indikere endnu en fordel for de bosiddende i umiddelbar nærhed: At der opleves øget tryghed i de pågældende områder som blød trafikant. Adgang til rekreative områder i yderområderne foregår ofte i bil og mange bosiddende i landområder oplever sparsom adgang til både natur og opkoblingscentre (nærmeste by) som bløde trafikanter. Tilgængeligheden til rekreative områder for cyklister, gående og motionister opleves som en mangelvare for bosiddende i yderområderne, for hvis man alligevel skal starte bilen for at komme en tur i skoven, er landområderne ikke forfordelt i forhold til byen i det regi heller. 

Viden om at naturen har en tiltrækningskraft for tilflytning til landområder, kan givetvis føre til at særligt svagt økonomisk stillede kommuner kan fristes til at udbygge boligområder i attraktiv (og måske sårbar) natur for at nyde godt af indkomsten fra nye skatteydere eller turisme. Med sådan et greb risikerer man at reducere yderområdernes unikke og uerstattelige goder. I stedet bør naturområder bevares og nye rekreative områder skabes, i tilknytning til eksisterende og nye boliger. Der bør derudover fokuseres mere på tryg adgang til eksisterende naturområder for cyklister og gående, hvis det skal være attraktivt at bo - og blive boende - på landet, og man bør i højere grad prioritere infrastruktur for andet end motoriserede køretøjer. 

Fællesskab som tiltrækningskraft

Et andet vigtigt incitament for at flytte ud af byen er at tage del i det fællesskab, man mener, eksisterer i højere grad på landet. Parcelhuset er en populær boligform i Danmark, men det er også en boligform, der optager meget (privat) plads (fig. 2.). Når der opføres nybyggeri på landet, bør der stadig tænkes lavt for at opnå en bedre tilgang til udearealer, men også tættere og med større fokus på fællesskabet og dele-ordninger som f.eks.: Fællesarealer med fælles udstyr samt fælles drift for et større fælles udbytte. 

Rækkehuse i cirkelform

Rækkehus-bebyggelser vinder indpas og er meget eftertragtede, fordi de tilbyder eget havelod og hoveddør, ikke langt fra naboen. Med et større fokus på fællesarealer i nybyggeri i yderområderne, kan man regulere trafikken til fælles parkeringspladser, så ikke alle behøver have egen carport og så trafikken rykkes til få arealer for øget tryghed for beboerne. Hvis man gentænker Kartoffelrækkerne i København og placerer boligerne cirkulært, kan man udvikle større rekreative områder i tilknytning til boligerne, friholde dem for biltrafik, og minimere bebyggelsesprocenten (fig. 3). Det resulterer i en mere bæredygtig boligform med flere offentlige, semi-offentlige og semi-private områder (fig. 4) fremfor eksempelvis traditionelle parcelhusområder hvor der skelnes skarpt mellem helt private og helt offentlige arealer.

Det er derfor anbefalelsesværdigt at indtænke disse tre parametre: Natur, fællesskab og bedre forhold for den bløde trafikant, når der planlægges for øget og blivende bosætning i landområder. 

Kilder:
Finansministeriet (2015). ’Bedre balance – statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder’. 

Hansen, Z. (2015). ‘The Importance of nature - as a parameter to boost the attractiveness of outer Denmark’. Speciale i Landskabsarkitektur ved IGN, Københavns Universitet. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2005). Kommunalreformen- kort fortalt (pdf)

Politiken (2015). ’De er små og upraktiske, men vi kan ikke få rækkehuse nok. 18. Okt. 2015. Spis & Bo

Yougov (2014). ’Yder Danmark’.

Videnblad nr.: 08.19-02
Forfatter: Ziff V. Hansen