Dato: 05-02-2018 | Videnblad nr. 08.19-03 Emne: Diverse

Flygtninge som ressource i mindre byer

I mange mindre byer i Danmark falder befolkningstallet, skole og købmand lukker og det bliver sværere at tiltrække nye beboere. Men samtidig bliver flygtninge placeret i mindre byer, hvilket giver ny befolkning og potentiale for udvikling. Ifølge flere borgmestre kan flygtninge være en ressource for yderområder og landområder. Forskning viser dog, at størstedelen af de flygtninge, der blev placeret decentralt siden 1990’erne er flyttet til de store byer, så spørgsmålet er, hvordan man kan få dem til at blive?

Det kan være svært at afkode, hvor bylivet foregår i de mindre byer, da gaderne ofte er tomme.

Det kan være svært at afkode, hvor bylivet foregår i de mindre byer, da gaderne ofte er tomme.

Med støtte fra byfornyelseslovens forsøgsmidler under Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har vi undersøgt flygtninges forankring i mindre byer, og hvordan lokalsamfund og andre aktører hjælper flygtningene med at falde til. Resultaterne formidles i tre Videnblade. Dette Videnblad undersøger flygtningenes forankring i hverdagslivet. Det indbefatter flygtningenes forankring på stedet og i lokalsamfundet, i hjemmet og boligen, i arbejdslivet, og i fritidslivet. Det er baseret på interview med 20 flygtninge placeret i 7 mindre byer. Vi har interviewet både enlige og familier, og mænd og kvinder fra henholdsvis Syrien, Eritrea, Somalia, Iran og Burma. 

De to efterfølgende Videnblade fokuserer på henholdsvis lokalsamfund og frivilliges aktiviteter for flygtninge i seks mindre byer (nr 08.19-04), og tilgange til samarbejde mellem frivillige, kommune og NGO’er (nr 08.19-05).

Transport og bolig

Alle de flygtninge, vi har talt med, har travlt i hverdagen. De fleste timer af dagen bruges på danskundervisning, i praktik eller job oftest et andet sted end den mindre by. Da flygtninge kun meget sjældent har egen bil, betyder offentlig transport meget i hverdagen. 

I de byer, vi har besøgt, er flygtningene placeret i nedlagte institutioner som plejehjem eller ældreboliger, eller i almen eller privat udlejning, hvis det findes i byen. De nedlagte institutioner henvender sig til enlige, så hvis man familiesammenføres, må man ofte flytte til en større by. Nogle flygtninge gav også udtryk for, at de gerne vil have en ’mere almindelig bolig, som ikke minder så meget om et asylcenter’ og hvor alle naboerne ikke er andre flygtninge. Det kan dog være svært især for de enlige mænd at flytte, selvom de gerne vil, da de ikke kan finde eller betale depositum på en bolig i en større by. Vi er dog stødt på flygtninge, som stadig kommer i deres ’tidligere by’, selvom de er flyttet til en større by, hvilket viser, at der kan opnås en forankring via de andre aspekter af hverdagslivet. Men den eneste mulighed for at komme tilbage til den mindre by er typisk at købe hus, hvilket de færreste flygtninge umiddelbart har mulighed for.

Flygtninge, der bor i almene boliger, er generelt mest tilfredse med deres bolig, da det er den type bolig, lokale også bor i. Disse boliger er dog ofte dyre at sidde i på flygtningeydelse. Billige lejeboliger er generelt et særsyn i de små byer, hvilket er en udfordring, hvis man gerne vil have flere flygtninge til at blive i byen. 

Brug af byen

De fleste flygtninge er vant til et mere uformelt fritidsliv end det danske foreningsliv: vant til at børnene render ind og ud, at man kommer på besøg, bevæger sig rundt i lokalområdet og taler med naboer og venner. Umiddelbart forbindes et godt lokalområde med liv på gaden og flere, specielt dem fra Syrien, omtaler sig selv som bymennesker. Når vi spurgte, om der i den mindre by er steder, hvor man går hen for at slappe af, når børnene skal lege, når man skal møde venner osv. var svaret ofte, at de ikke føler, der er steder, hvor de ’bare kan være’ uden at føle sig udstillede, da der ikke er mange andre mennesker på gaden. Hvis der er en legeplads eller et fitnesscenter, nævnes de som steder, man kan gå hen. Flygtninge, der har fællesområder ved deres bolig, er meget glade for dem og bruger dem i dagligdagen. Flygtningene er sjældent så bekendte med hallen og klubhuse. Som en flygtning siger, så går man ikke til sport i hendes hjemland, da der er så meget liv på gaden at børnene har nok at lave efter skole. Flygtningene skal derfor have hjælp til at blive en del af foreningslivet.

Sociale relationer

På spørgsmålet om man i sin by har relationer, og hvad disse kan, er det specielt den daglige sociale kontakt og hjælp til at navigere i det nye hverdagsliv, flygtningene nævner som værdifuldt. At have nogle at snakke og drikke kaffe med til daglig fremhæves som vigtigt. Her er det hovedsagligt andre flygtninge, man mødes med. De fleste flygtninge, vi har talt med, nævner også hjælp i hverdagen til at ’læse breve’, ’få tøj og møbler fra genbrugspladsen’ og ’komme til hospitalet’. Her er det hovedsagligt lokale danskere, som hjælper. Hvor lang tid man har kunnet kommunikere med lokale i byen, og omfanget af lokale aktiviteter for flygtninge er afgørende for, om flygtningene føler, de har nogle at gå til, når de har brug for hjælp. I flere af byerne er det også lokalt, at man søger hjælp og sparring til de mere komplicerede sager som familiesammenføring, at søge ind på uddannelse og at finde bolig og job. Der er dog i alle byer flygtninge, som ikke deltager i de aktiviteter og arrangementer for flygtninge, som lokalsamfundet arrangerer, og der er byer, hvor der ikke er aktiviteter. Disse flygtninge har derfor et mindre netværk med færre ressourcer til at hjælpe dem videre i deres nye liv, og de føler sig derfor heller ikke så tilknyttede.  

Så hvordan forankres flygtninge i de mindre byer?

For flygtningene i denne undersøgelse er det især familierne, der kan se et potentiale i at blive i de mindre byer, mens de unge mænd (som også danske unge) ofte er mere isolerede og gerne vil til storbyen, men kan have svært ved at komme videre pga. mangel på ressourcer og netværk.   

På baggrund af vores interviews kan vi konkludere at billige boliger, offentlige transportmuligheder, adgangen til bylivet og sociale netværk har betydning. Hvis man i en mindre by gerne vil tiltrække og beholde flygtninge i byen, er der i hvert fald 3 pointer at tage med fra vores undersøgelse:

’Har vi boligerne?’ er et relevant spørgsmål at stille. Flygtninge efterspørger billige lejeboliger, hvilket ofte er en mangelvare i mindre byer. 

Mellem byliv og foreningsliv. Mange flygtninge specielt fra Syrien kommer ofte fra store byer og er vant til et uformelt fritidsliv også ude i det offentlige rum, hvilket ikke er så karakteristisk for mindre byer. At finde frem til hvor og hvordan man så mødes i foreningslivet, hal og klubhuse i den nye by, behøver man hjælp til som ny borger fra en anden kultur.

Lokale aktiviteter for flygtninge nytter noget. Flygtninge efterspørger social kontakt men også hjælp til at navigere i deres nye liv, og det skaber en tilknytning til byen. 


Kilde
:
Skifter Andersen (2015): Indvandring, integration og etnisk segregation – Udvikling i indvandrernes bosætning siden 1985. SBI 2015:01.


Videnblad nr.: 08.19-03
Forfattere: Lise Herslund, Dorthe Hedensted Lund og Karina Sehested

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt