Borgerinddragelse i den rekreative planlægning I

Figur 1: De undersøgte områder med 1 kilometer-grænsen samt svarpersonernes bopæl.

Forskning i befolkningens brug af de grønne områder har gennem de sidste 30 år bidraget med generel information om borgernes brug af og holdninger til grønne områder. Derimod savnes ofte mere lokale oplysninger om konkrete områders nærrekreative brug, der kan indgå direkte som et element i planlægningen og forvaltningen af bynære grønne områder.

Planlægning for bynære naturområders videre udvikling kan baseres på brugernes aktuelle færdsel og deres egne forslag til forbedringer af den rekreative infrastruktur. Dette Videnblad behandler den aktuelle brug af to udvalgte områder nord for København. I Videnblad 8.1-14 beskrives brugernes færdsel i områderne.

Udvalgte naturområder

Som eksempler på bynære rekreative naturområder er valgt Vaserne og Søllerød Naturpark i Rudersdal Kommune. Da  formålet med undersøgelsen var at afdække den nærrekreative brug af naturområderne, blev undersøgelsen koncentreret om befolkningen i deres umiddelbare opland. Vaserne og Søllerød Naturpark har længe haft opmærksomhed i den offentlige planlægning og forvaltning. De var omfattet af Olaf Forchammers plan for Storkøbenhavns grønne områder fra 1936 (»Den grønne Betænkning«) og er tidligt blevet sikret gennem fredninger samt offentlige og private opkøb. Det meste af Søllerød Naturpark er statsejet, mens Vaserne dels er kommunalt ejet, og dels ejet af Fugleværnsfonden.

Som naturområder er de meget forskellige. Søllerød Naturpark udgøres af åbent land med spredte småskove og søer. Det åbne land rummer marker i omdrift, græsarealer og en golfbane. Vaserne er hovedsagelig et sum pet område dækket af skov, afvekslende med moser og åbne vandflader. Nord og øst for Vaserne findes stejle skråninger, der især i den østlige del er dækket af løvskov. Begge områder er forsynet med rekreative stisystemer.

Undersøgelsen

Brugen af områderne blev undersøgt ved at udsende i alt 1000 spørgeskemaer til tilfældigt udvalgte husstande i en afstand af mak simalt 1 km fra grænsen til de to naturområder. Spørgsmålene omfattede især forhold vedrørende den almindelige rekreative brug af naturområderne: besøgshyppighed, aktiviteter, og kvalitet af oplevelserne. Den person i husstanden over 15 år, der først havde fødselsdag, blev bedt om at besvare skemaet. I alt kom lidt over 500 skemaer retur. (Der blev ikke udsendt rykkerbreve).

Køn, alder og naturbrugerprofi l.

Den typiske bruger af de to områder er en kvinde på over 50 år, mens personer på under 25 stort set er fraværende. Dette afspejler generelle præferencer hos forskellige alderssegmenter, men måske også at undersøgelsen er foregået i to boligområder med villabebyggelse, der hører til blandt de dyreste i regionen.

Begge områder er intensivt brugt af lokalbefolkningen. Ca. 50 pct. af respondenterne angiver, at de har været i et af områderne inden for den sidste uge. Kun henholdsvis 12 pct. fra Vaserne og 6 pct. fra Søllerød Naturpark kommer der aldrig. Den typiske tur varer højst en time, og den typiske aktivitet er gang (inkl. hundeluftning), løb eller cykling. Henholdsvis 31 og 43 pct. angiver, at fugleiagttagelse indgår i oplevelserne. Hovedårsagen til besøg er at opleve naturen og få motion.

Udbredt tilfredshed

Stort set alle finder områderne meget velfungerende med hensyn til at dyrke forskellige friluftsaktiviteter. 82 pct. fra Vaserne og 90 pct. fra Søllerød Naturpark savner ikke nye muligheder i de to områder. Der er således udbredt tilfredshed med de to områder, men der er dog nogen utilfredshed med visse grupper af rekreative brugere, der indebærer konflikter mellem brugergrupper. Som mange andre steder er det mountainbikere og løsgående hunde, der skaber irritation blandt de store grupper af besøgende, der blot går eller løber en tur.

Tilfredshed med stier og andre faciliteter

Der udtrykkes generel tilfredshed med faciliteterne i områderne. Der er dog enkeltfaciliteter, der efterspørges: Der savnes toiletter, borde og bænke i begge områder, og savnet af en badebro i Furesøen (Vaserne) er udbredt. Svarene dækker dog over, at størstedelen af respondenterne ikke savner yderligere faciliteter.

Anvendelse som referenceområder?

Undersøgelsen dokumenterer overordnet, at der her er tale om to velfungerende områder. Med et par undtagelser er der generelt harmoni mellem de forskellige brugergrupper. Der er i begge tilfælde en udbredt tilfredshed med områderne som de er.

Det er et væsentligt resultat for planlæggere og forvaltere af naturområder, at der kan findes eksempler på områder, der opfattes som velfungerende. Sådanne områder kan fungere som overordnede referenceområder for forbedringer af eksisterende og design af fremtidige naturområder. Det er selvfølgelig interessant at vide mere konkret, hvad det er, der gør områderne så velfungerende. Begge er relativt store områder (ca. 1,3 og 2,8 km2), og de er karakteriseret ved høje natur- eller landskabsværdier. Vasernes sumpskove med et rigt dyreliv og udsigten over Furesøen, og Søllerød Naturparks store terrænforskelle og afveksling mellem åbent land og skov er meget attraktive for en stor del af befolkningen. Begge områder har et udmærket stinet, hvortil der er gode adgangsforhold for en stor lokalbefolkning. De iboende værdier i områderne er så store, at det ikke er nødvendigt at skabe mange nye faciliteter eller landskabsudvikling for at tiltrække folk.

Bruger man de to områder som reference, er der dog en del forbehold, der skal tages. For det første omfatter denne undersøgelse kun den nærrekreative brug. Vi ved derfor ikke noget om brugen og tilfredsheden blandt de fjernbesøgende. For det andet er det kun  omkring halvdelen af de udsendte spørgeskemaer, der kom retur. Vi ved ikke, om dem der har svaret, adskiller sig markant fra dem der ikke har svaret. Endelig er det nogle relativt begrænsede segmenter af befolkningen, der er repræsenteret i de udvalgte lokalområder – begge områder er omkranset af hovedsageligt villakvarterer i den høje ende af prisskalaen. Desuden skal man nok regne med en vis overvægt af regelmæssige brugere blandt dem der har besvaret spørgeskemaet, og en underrepræsentation af de brugere der giver anledning til de største konfl ikter. En stor del af eksempelvis mountainbikerne kommer antageligt fra et bredere opland, end det der indgår i den nærrekreative husstandsundersøgelse.

Kilde:
Anna Tauby Baroudy (2007): Friluftsliv, Forvaltning & Fremtid i Søllerød Naturpark og Vaserne. Speciale i Landskabsforvaltning ved Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Videnblad nr.: 08.01-13
Forfattere: Anna Tauby Baroudy, Henrik Vejre, Frank Søndergaard Jensen og Hans Skov Petersen