Dato: 02-03-2012 | Videnblad nr. 08.02-05 Emne: Offentlighed og kommunikation

En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes klimatilpasning

En spørgeskemaundersøgelse af indsatsen for klimatilpasning i de danske kommuner blev i foråret 2010 gennemført af Videncenter for Klimatilpasning. Spørgeskemaet, som samtlige kommuner fik tilsendt, indeholdt lidt over 100 spørgsmål inden for en lang række forskellige emner. Ud af Danmarks 98 kommuner, som spørgeskemaet blev udsendt til, svarede 73 kommuner.

Ud af Danmarks 98 kommuner, som spørgeskemaet blev sendt til, svarede 73 kommuner.

Ud af Danmarks 98 kommuner, som spørgeskemaet blev sendt til, svarede 73 kommuner.

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blev i Skov & Landskabs projekt ’Klimatilpasning i de danske kommuner – et overblik’ analyseret og opsamlet inden for fire hovedemner:

  • Kortlægning og analyser
  • Strategier og planer
  • Implementering
  • Viden og samarbejde.

I projektrapporten præsenteres – inden for de fire hovedemner – en række kort, som viser den geografiske fordeling af kommunernes svar på spørgsmål om en række udvalgte emner.

Sådan tilpasser kommmunerne sig til et ændret klima

Samlet viser undersøgelsen, at de danske kommuners klimatilpasning især fokuserer på håndtering af øgede mængder vand. Kommunerne reagerer bl.a. på hyppigere hændelser med ekstremregn ved at ombygge spildevandssystemer og ved at etablere vådområder.

Derudover indgår klimatilpasning som en del af kommunernes fysiske planlægning.

En anden tydelig tendens er, at næsten alle de kommuner, som har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, mangler og efterspørger viden og værktøjer til at kunne håndtere fremtidens klimaforandringer. Kommunerne mangler viden om lokale konsekvenser af klimaforandringerne, viden om hvilke handlemuligheder der findes, og viden om værktøjer til at kunne træffe beslutninger under usikkerhed.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle kommuner står over for de samme udfordringer. Klimaforandringer har ikke ensartede konsekvenser over hele landet. Alle kommuner må indrette klimatilpasningsindsatsen på det trusselsbillede, de står overfor. Derfor er det væsentligt, at kommunerne får afklaret, hvilke konsekvenser man kan forvente i den enkelte kommune som følge af et ændret klima.

I det følgende gennemgås de vigtigste resultater af spørgeskemaundersøgelsen i 2010 inden for hvert af de fire hovedemner. Tallene vist i parentes er det antal kommuner – ud af de 73 svarkommuner – som har svaret, at de arbejder med emnet.

Kortlægning og analyser

Langt de fleste kommuner (63) har på den ene eller anden måde lavet kortlægninger eller undersøgelser af truede og sårbare arealer. Det er især arealer truet af oversvømmelse fra regn, grundvand, kloak eller havvand, som kommunerne har kortlagt.

Til gengæld har relativt få kommuner lavet undersøgelser af behovet for klimatilpasning af de kommunale veje samt af de kommunale bygninger eller institutioner. En del kommuner giver dog udtryk for, at de planlægger at gå i gang med det.

Langt de fleste kommuner havde på den ene eller anden måde lavet kortlægninger eller undersøgelser af truede og sårbare arealer. Det er især arealer truet af oversvømmelse fra regn, grundvand, kloak eller havvand, som kommunerne har kortlagt. Til gengæld havde relativt få kommuner lavet undersøgelser af behovet for klimatilpasning af de kommunale veje, bygninger og institutioner. Foto: Fra Dragør, Jørgen Jensen

Langt de fleste kommuner havde på den ene eller anden måde lavet kortlægninger eller undersøgelser af truede og sårbare arealer. Det er især arealer truet af oversvømmelse fra regn, grundvand, kloak eller havvand, som kommunerne har kortlagt. Til gengæld havde relativt få kommuner lavet undersøgelser af behovet for klimatilpasning af de kommunale veje, bygninger og institutioner. Foto: Fra Dragør, Jørgen Jensen

Strategier og planer

Lidt under halvdelen af kommunerne har en egentlig klimastrategi- eller plan. Størstedelen (61) har imidlertid indarbejdet klimatilpasning i kommuneplanen og i spildevandsplanen.

I tre ud af fire kommuner indgår klimatilpasning i lokalplaner, og to tredjedele af kommunerne bekræfter at have stillet krav om lokal afledning af regnvand. Derimod har kun cirka hver tolvte kommune arbejdet med klimatilpasning i forbindelse med jordbrugs- og sundhedsstrategier.

Implementering

Hvad angår implementering af konkrete klimatilpasningstiltag, så har størstedelen af kommunerne (65) på den ene eller anden måde igangsat tekniske løsninger eller anlægsarbejder med henblik på klimatilpasning.

Især håndtering af de øgede vandmængder er der fokus på, fx i form af investeringer i ombygning af spildevandssystemet (43) samt etablering af vådområder (30). 21 kommuner har svaret ja til, at de enten bruger eksisterende grønne områder eller har etableret grønne områder med henblik på at modvirke oversvømmelser. Af de kommuner, som endnu ikke har været i gang på det område, planlægger hovedparten at gå i gang.

Viden og samarbejde

Næsten samtlige svarkommuner (72 ud af 73) efterspørger mere viden og flere værktøjer til håndtering af klimatilpasning.

To tredjedele af kommunerne (49) oplever, at borgerne interesserer sig for klimaændringer og muligheder for klimatilpasning. Men kun 22 kommuner har informeret borgere eller virksomheder om, hvad de selv kan gøre for at tilpasse sig fremtidens klima.

Halvdelen af kommunerne samarbejder med andre kommuner om klimatilpasning. Lidt over halvdelen af kommunerne (42) oplever på den ene eller anden måde barrierer eller konflikter i forbindelse med klimatilpasning, enten i forbindelse med lovgivning (30), konflikter mellem kortsigtede og langsigtede løsninger (23) eller i forbindelse med erhvervelse af arealer (18).

Referencer

Hellesen, Thomas, Lund, Dorthe Hedensted, Nellemann, Vibeke og Sehested, Karina (2010): Klimatilpasning i de danske kommuner - et overblik. Arbejdsrapport nr. 121 revideret, Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg.



Videnblad nr.: 08.02-05
Forfattere: Thomas Hellesen, Dorthe Hedensted Lund, Vibeke Nellemann og Karina Sehested