Dato: 02-03-2012 | Videnblad nr. 08.02-06 Emne: Offentlighed og kommunikation

Strategier for kommunernes klimatilpasning

I 2010 gennemgik Skov & Landskab ti kommuners strategier for klimatilpasning som del af projektet ’Klimatilpasning i de danske kommuner – et overblik’. Strategierne giver et indblik i, hvilke problemstillinger og mulige løsninger kommunerne er opmærksomme på i forbindelse med kommende klimaændringer.

Kommune

Hævet havspejl/ stormflod

Øgede mængder regnvand

Stigende Grund-vand

Konsek-venser for naturen

Stigende

tempera-turer

Esbjerg

X

X

X

X

X

Dragør

X

X

X

X

Greve

X

X

X

Hedensted

X

X

X

X

Hvidovre

X

X

København

X

X

X

Lolland

X

X

X

Odense

X

X

X

Silkeborg

X

X

Svendborg

X

X

X

X

Tabel 1. Effekter af klimaforandringer, som de ti kommuner beskæftiger sig med i deres strategier/planer.

Esbjerg, Dragør, Greve, Hedensted, Hvidovre, København, Lolland, Odense, Silkeborg og Svendborg kommuner blev udvalgt til undersøgelsen, bl.a. fordi de af forskere, regionsmedarbejdere eller andre kontakter var blevet nævnt som værende langt fremme i forhold til at tænke klimatilpasning ind i deres planlægning. Strategierne eller planerne er analyseret ud fra fire overordnede spørgsmål:

  1. Om klimatilpasningsstrategien bygger på en forudgående kortlægning og analyse
  2. Om klimatilpasningsstrategien er omsat til konkrete planer, som er implementeret
  3. Hvordan viden tilvejebringes, fastholdes og håndteres
  4. Hvordan samarbejde og ansvarsfordeling med andre aktører er grebet an.

Kortlægning og analyse

De ti kommuner i undersøgelsen har alle benyttet sig af Intergovernmental Panel on Climate Changes klimascenarier og de beregninger, som DMI har foretaget på baggrund heraf.

De ti kommuner har alle som fælles grundlag scenarier, der omfattet hævet havspejl, øget vinternedbør, varmere somre med længere tørkeperioder afbrudt af perioder med voldsom regn, hyppigere ekstremvejrshændelser i form af regn og storm, øgede gennemsnitstemperaturer og stigende grundvandstand. Kommunerne beskæftiger sig naturligt nok kun med de effekter, de føler sig truet af.

Der bruges forskellige metoder i de ti kommuner til at forudsige konsekvenserne af klimascenarierne: Dragør, Hvidovre, København og Lolland Kommuner har brugt en topografisk terrænmodel kombineret med hævet vandstand. Hedensted, Greve og Lolland har brugt en mere avanceret hydraulisk model. Hvidovre har suppleret med en analyse af de historiske vandstande for at få et mere nuanceret billede af, hvilke udsving man kan forvente i fremtiden, hvor man forventer en generel havspejlsstigning. Kommunerne vil dog gerne udvide deres analyser. De efterspørger derfor værktøjer til at forudsige konsekvenserne af klimaændringerne, fx i form af en tværkommunal eller national hydraulisk model, der kan beregne omfanget af oversvømmelse på baggrund af øgede vandmængder, geologiske forhold, samspil mellem havvand, overfladevand og grundvand.

Ingen af kommunerne har foretaget en egentlig samfundsøkonomisk analyse, hvor de økonomiske, miljø­mæssige, sociale og juridiske aspekter ved klimatilpasningstiltag sammenholdes med konsekvenserne af ikke at gøre noget.

Planlægning og implementering

Mange af kommunerne var i 2010 endnu ikke kommet særligt langt med implementeringen hvis man skal dømme efter, hvad der står i deres strategier eller planer. Esbjerg, Hedensted, Odense, Silkeborg og Svendborg kommuner har endnu ingen eller kun meget begrænsede konkrete og detaljerede handleplaner. Men de præsenterer dog en række ønsker med hensyn til, hvad der skal gøres inden for et angivet tidsperspektiv.

Udlægningen af områder til opmagasinering og opbremsning af regnvand sammentænkes generelt med naturhensyn og rekreative formål.

Københavns Kommune har etableret demonstrationsprojekter i forskellige metoder til lokal afledning af regnvand og til etablering af grønne tage. Københavns Kommune er den eneste af de ti kommuner, der detaljeret forholder sig til forskellige løsninger på varmeproblemer i byen.

Tabel 2. Tiltag, som kommunerne har til hensigt eller var i gang med at implementere i 2010.

Tabel 2. Tiltag, som kommunerne har til hensigt eller var i gang med at implementere i 2010. (klik for større tabel)

Viden

De fleste kommuner har i forskelligt omfang benyttet sig af konsulentvirksomheder til at vurdere konsekvenserne af de forventede klimaændringer. I værste fald kan det betyde, at der ikke opbygges kompetencer i emnet i kommunernes forvaltninger. Og i bedste fald kan det betyde, at der sker en gensidig udveksling af viden mellem konsulenter og kommuner, som kommer begge parter til gavn. Hvad der er tilfældet i de ti kommuner, fremgår dog ikke af deres strategier eller planer for klimatilpasning, da de ikke behandler problematikken.

Hedensted Kommune vil ifølge strategien opbygge en politisk forankret styregruppe, der efterhånden skal opbygge detaljeret viden om klima-udfordringer og mulige løsninger i kommunen.

I Københavns Kommune har der været en tværsektoriel arbejdsgruppe i forbindelse med udarbejdelsen af klimaplanen, og viden er blevet genereret og opsamlet i gruppen.

Samarbejde

Alle ti strategier angiver, at det er nødvendigt med forskellige former for samarbejde for at kunne håndtere fremtidens klimaudfordringer. Først og fremmest med nabokommunerne, som de deler vandløbssystemer eller kloaksystemer med. Men også fagligt samarbejde på tværs i kommunen og med andre myndigheder. Og ikke mindst er et godt samarbejde med forsyningsselskaber, bygherrer, arkitekter og borgere væsentligt, da disse parter i mange tilfælde skal levere de nødvendige indsatser i form af systemrenoveringer og lokal afledning af regnvand.

Esbjerg Kommune overvejer i deres strategi at nedsætte et klima- og bæredygtighedsråd, hvor borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, forskere og interesseorganisationer skal være repræsenterede og rådgive kommunen i forhold til klimarelaterede tiltag.

I Lolland Kommune følger en gruppe klimaarbejdet. Gruppen består af repræsentanter fra kommunens forskellige sektorer, forsyningsselskaber, digelag, grundejerforeninger, landbruget, DN og Friluftsrådet.

Odense Kommune påtænker i sin strategi at etablere et klimacenter, hvor de vil opsamle viden og formidle den i form af rådgivning og kampagner. Lolland og Odense Kommuner indgår desuden begge i forskningssamarbejder om klimatilpasning.

Referencer

Hellesen, Thomas, Lund, Dorthe Hedensted, Nellemann, Vibeke and Sehested, Karina (2010): Klimatilpasning i de danske kommuner - et overblik. Arbejdsrapport nr. 121 revideret, Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg.
Lund, Dorthe Hedensted (2010): Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners

klimatilpasningsstrategier. Baggrundsrapport til: Klimatilpasning i de danske kommuner - et overblik. Arbejdsrapport nr. 120 revideret, Skov & Landskab,
Københavns Universitet, Frederiksberg.



Videnblad nr.: 08.02-06
Forfattere: Dorthe Hedensted Lund, Thomas Hellesen, Vibeke Nellemann og Karina Sehested