Dato: 08-05-2012 | Videnblad nr. 08.02-07 Emne: Offentlighed og kommunikation

Udfordringer for kommunernes klimatilpasning - politiske og forvaltningsmæssige

I 2010 og 2011 har Skov & Landskab gennemført flere undersøgelser om kommunernes klimatilpasning. I 2010 havde vi fokus på forvalternes opfattelse og i 2011 politikernes opfattelse af, hvad der er de største udfordringer for kommunernes klimatilpasning.

Borgerne har væsentlig lokal viden fx om oversvømmelsesudsatte områder i lokalområdet. Her inddrager Kalundborg kommune borgerne via et borgertopmøde. Foto stillet til rådighed af Christian Bitsch, Kalundborg Kommune

Borgerne har væsentlig lokal viden fx om oversvømmelsesudsatte områder i lokalområdet. Her inddrager Kalundborg kommune borgerne via et borgertopmøde. Foto stillet til rådighed af Christian Bitsch, Kalundborg Kommune

Dette Videnblad bygger på interviews med forvaltere i fem kommuner: København, Odense, Hedensted, Dragør og Esbjerg og politikere i otte kommuner: Odense, Hedensted, Dragør, Aarhus, Aalborg, Kalundborg, Greve og Hørsholm.

Manglende ressourcer

Både politikere og forvaltere peger på manglende ressourcer som det største problem – det er bare forskellige typer ressourcer, de taler om. Forvalterne mangler viden og redskaber, mens politikerne mangler penge og er tvunget til at prioritere klimatilpasningstiltag i forhold til kommunernes andre opgaver, fx på det sociale område.

Viden

For mange kommuner er det nyt at skulle forholde sig til klimaændringer og kommunens sårbarhed overfor disse. Derfor efterspørger de kommunale forvaltninger mere præcise prognoser over klimaforandringernes konsekvenser, der kan bidrage til en kortlægning af de truede og sårbare områder. Og ikke mindst savner de et overblik over tilgængelige værktøjer og metoder til risikoanalyser, herunder hydrologiske modeller. Her kan staten spille en rolle som faciliterende og vidensformidlende enhed. Dette er i 2012 taget op af regeringen, der har oprettet et rejsehold, som kan rådgive kommunerne om klimatilpasningsplanlægning. Den statslige internetportal, www.klimatilpasning.dk er også et led i en statslig vidensformidling.

En anden type viden, som kommunerne kun i begrænset omfang har benyttet, er den lokale viden blandt borgerne. Mange borgere har historisk og lokal viden om, hvilke områder der er udsatte for oversvømmelser, men de skal inddrages i planprocessen, hvis kommunen skal have gavn af den.

Andre aktører, der besidder væsentlig viden, er forsikringsselskaberne, der har opgørelser over tidligere skader som følge af oversvømmelser. Og ikke mindst er forsyningsselskabernes viden afgørende, da det er dem, der varetager spildevandsafledning og vandforsyning i dagligdagen og har opbygget væsentlige kompetencer. Da forsyningsselskaberne er blevet udskilt fra kommuneforvaltningen inden for de seneste år, ser forvalterne en risiko for, at forsyningsselskaberne forsvinder ud i periferien af politikernes bevidsthed, og at man derfor kan risikere at samarbejdet forringes.

Økonomi

Alle de politikere, vi interviewede i forbindelse med politikerundersøgelsen i 2011, oplever, at de skal agere indenfor en presset kommunal økonomi, hvor de skal prioritere mellem på den ene side de forskellige serviceydelser, som kommunen skal levere, og på den anden side tiltag, der kan gøre kommunen mere robust overfor effekterne af kommende klimaforandringer. Selvom man som politiker fristes til på kort sigt at prioritere skoler og ældrepleje over kloakker, så er mange politikere nået frem til den konklusion, at man på længere sigt ikke har råd til at undlade klimatilpasningen.

Hertil skal dog tilføjes, at en stor del af de klimatilpasningstiltag, som gennemføres i kommunerne, herunder etableringen af større kloakker, finansieres af forsyningsselskaberne, og dermed er brugerfinansierede. Den brugerfinansierede klimatilpasning begrænses dog af det prisloft på vandafgifterne, som forsyningsselskaberne er underlagt, og som politikerne anser som en stor barriere for klimatilpasning.

Det svære samarbejde

De fleste kommuner deler vandløb og/eller kyststrækninger med en eller flere andre kommuner. Det kan derfor være helt nødvendigt at samarbejde med andre kommuner, hvis man vil dæmme op for oversvømmelsestrusler fra havet og vandløb. Det kan også være hensigtsmæssigt, at vidensudveksle kommunerne imellem om erfaringer med forskellige løsninger, som fx grønne tage eller andet. Det er dog ikke altid lige nemt at etablere et sådant tværkommunalt samarbejde, enten fordi de kommunale medarbejdere ikke har mandat til samarbejdet eller tilstrækkeligt kendskab til, hvad der foregår i nabokommunen, eller fordi den politiske ledelse har en konfliktfyldt relation til nabokommunen, som smitter af på forvaltningsniveau. Tværkommunalt samarbejde kan dog lade sig gøre, hvilket det kommunale samarbejde omkring Usserød Å i Nordsjælland er et eksempel på. Og især på forvaltningsniveau er man opmærksom på at samarbejde er en nødvendighed.

Morten Slotved, borgmester i Hørsholm Kommune, Erik Fabrin, borgmester i Rudersdal kommune, Lykke Friis, tidl. Klima- og Energiminister, og Thomas Lykke Pedersen, borgmester i Fredensborg Kommune efter at have indgået et tværkommunalt samarbejde om Usserød Å. Foto: Claus Beyer Ottedahl

Morten Slotved, borgmester i Hørsholm Kommune, Erik Fabrin, borgmester i Rudersdal kommune, Lykke Friis, tidl. Klima- og Energiminister, og Thomas Lykke Pedersen, borgmester i Fredensborg Kommune efter at have indgået et tværkommunalt samarbejde om Usserød Å. Foto: Claus Beyer Ottedahl

Det interne samarbejde inden for den enkelte kommune imellem de specialiserede sektorer og afdelinger i en kommune opleves også til tider som en udfordring, særligt i de store kommuner. Ingeniører, byplanlæggere og landskabsarkitekter ser nogle gange meget forskelligt på tingene. Der er en tendens til at klimatilpasning anses som et teknisk emne, som varetages af forsyningen og planafdelingerne, mens naturhensyn, rekreation og sundhed kun inddrages lejlighedsvist. Konkret projektsamarbejde kan dog fremme den fælles forståelse.

Klimatilpasning er stadig et nyt område i mange kommuner, og der er mange udfordringer, men der er også efterhånden en del gode eksempler på strategier, konkrete projekter og tiltag som kan inspirere til efterfølgelse.



Videnblad nr.: 08.02-07
Forfattere: Dorthe Hedensted Lund, Karina Sehested, Vibeke Nellemann og Thomas Hellesen