Dato: 25-04-2017 | Videnblad nr. 08.02-15 Emne: Offentlighed og kommunikation

Klimatilpasning Kokkedal (1). Proces og organisering

Projektet Klimatilpasning Kokkedal viser, hvordan en forstad kan vende et akut problem med oversvømmelser til en mulighed for at skabe en mere attraktiv bydel. Via partnerskaber, en fælles fortælling og kontinuerlig dialog kan der skabes synergi og merværdi mellem investeringerne.

Figur 1. Usserød Å løb over sine bredder i 2007 og 2010. Projekt Klimatilpasning Kokkedal blev derfor udviklet. Foto: Dorthe Hedensted Lund.

Figur 1. Usserød Å løb over sine bredder i 2007 og 2010. Projekt Klimatilpasning Kokkedal blev derfor udviklet. Foto: Dorthe Hedensted Lund.

Da man i 2007 og 2010 oplevede oversvømmelser langs Usserød Å, blev nedsættelse af oversvømmelsesrisikoen en central problemstilling for Fredensborg kommune. Projektet Klimatilpasning Kokkedal blev efterfølgende udviklet som en helhedsorienteret løsning ved at koble en række udviklingsprojekter sammen med forskellige formål, herunder klimatilpasning, boligsociale formål og fysisk renovering af almene boligområder. Projektet er finansieret af Realdania og Lokale og Anlægsfonden mens den resterende del finansieres af Fredensborg kommune, Fredensborg Forsyning og ikke mindst gennem almene boligselskaber.

En brændende platform

Flere forskellige faktorer har bidraget til, at Klimatilpasning Kokkedal har kunnet etableres, herunder:

  • Konkrete problemer, skabt af oversvømmelser og sociale problemer i området, der krævede handling, har skabt en fælles fortælling, der kunne mobilisere opbakning og ressourcer til projektet.
  • Der var netværk og kontakter til stede, så man kunne koble de eksisterende planer og projektideer
  • Der var centrale aktører, med visioner for Kokkedal og viljen og modet til at give sig i kast med en ny og mere helhedsorienteret måde at gribe problemerne an på.

Et succesrigt partnerskab

Projektet er organiseret i et netværk af kerneaktører med Fredensborg Kommune i centrum og en række øvrige aktører som inddrages i større eller mindre grad. De enkelte partnere i partnerskabet har hver deres roller og kommer hver med deres særlige bidrag til samarbejdet.

I et stort projekt, hvor en kommune vil samarbejde med flere eksterne aktører, er det vigtigt, at der er politisk og ledelsesmæssig opbakning i kommunen. Ellers mangler medarbejderne handlerum til at yde den nødvendige indsats, og det bliver vanskeligt at gøre eksterne partnere trygge ved samarbejdet. Der er en stærk forankring i Fredensborg Kommune, som går på tværs af fagforvaltningerne, hvor direktørniveauet er direkte involveret og politikerne bakker op. 

Projektet tydeliggør, at det koster kommunale ressourcer at gå ind i partnerskaber. Partnerskaber med private aktører kan ikke bruges som en måde at få finansieret kommunale opgaver på, uden at yde noget selv. Det kræver ressourcer og en aktiv og ihærdig indsats fra de kommunale medarbejderes side. Modstand og kriser vil opstå undervejs, som skal overvindes og håndteres. Her er den politiske og ledelsesmæssige opbakning vigtig og ikke mindst en bærende idé, der kan mobilisere de rette aktører og ressourcer.

Figur 2. Projektet er organiseret i et netværk af kerneaktører og en række øvrige aktører med en løsere tilknytning.

Figur 2. Projektet er organiseret i et netværk af kerneaktører og en række øvrige aktører med en løsere tilknytning. 

Projektet Klimatilpasning Kokkedal viser, hvordan en forstad kan vende et akut problem med oversvømmelser til en mulighed for at skabe en mere attraktiv bydel. Via partnerskaber, en fælles fortælling og kontinuerlig dialog kan der skabes synergi og merværdi mellem investeringerne. 

Gensidig afhængighed

Aktørerne i projektet er hver især med til at skabe en samlet, helhedsorienteret vision for projektet, og de oplever en afhængighed af hinandens særlige bidrag og kompetencer. I styregruppen er der en fælles opfattelse af, at samarbejdet skaber synergi, og at der er sket en fælles meningsdannelse og rammesætning, hvilket er en forudsætning for, at netværkssamarbejde kan fungere. 

Der er flere grunde til, at samarbejdet i styregruppen opleves som godt: 

  • Der har været reel fælles interesse i projektet, og de enkelte partnere kan tydeligt se synergipotentialerne i at deltage. 
  • Der har været en omfattende dialogproces, hvor parterne føler, de er blevet hørt og har fået opmærksomhed.

Den fælles fortælling

Det er et vigtigt udgangspunkt at skabe en fælles fortælling og fælles mål blandt aktørerne, for at partnerskabet fungerer i praksis. Der er skabt en fælles forståelse af målene med projektet, på trods af at aktørerne som udgangspunkt havde forskellige interesser. Den primære årsag til, at man har kunnet skabe den forankring, er at der var en brændende platform. Alle var enige om, at noget måtte gøres. Sekundært ses den eksterne interesse og finansiering som et kvalitetsstempel, hvilket giver en positiv opfattelse af projektet. Endeligt betyder det noget for den kommunale selvopfattelse, at man kan se sig selv som visionær foregangskommune.

Klimatilpasning har fungeret som den fælles storyline, der har koblet aktørernes forskellige interesser sammen i et fælles projekt. Kontinuerlig dialog er helt afgørende for at skabe integrerede projekter, da der er behov for at finde de rigtige storylines, for at kunne opbygge tilstrækkeligt med momentum blandt de vigtige aktører til at modstå den modstand og kritik, som man uvægerligt vil møde undervejs. Integration af flere projekter vil for nogen betyde, at man skal afgive magt og autonomi af hensyn til ”noget større”. Det vil ikke alle umiddelbart være villige til. Hvis det skal lykkes, skal både den grundlæggende idé og interessent- og magtbasen bag det integrerede projekt være stærk nok til at kunne overvinde de udfordringer, man møder undervejs.

Forskellige rammebetingelser

Aktørerne i partnerskabet har vidt forskellige rammebetingelser, både i kraft af lovgivningsmæssige forhold, forskellige styringslogikker og i forhold til den enkelte organisations bagland. Forsyningen er underlagt en stram økonomisk styring, som begrænser, hvad den kan og må være med til. Boligselskaberne skal sikre den lokale forankring af processerne via beboerdemokratierne, og beboernes ønsker og behov står øverst på dagsordenen, mens fondene skal sikre, at projektet får demonstrationsværdi.

De forskellige rammebetingelser har stor betydning for samarbejdet i partnerskabet. Det er vigtigt for partnerskabelsen at sætte sig ind i, hvilke betingelser de andre potentielle partnere har. Den måde, man formelt italesætter en aktørs rolle som partner eller observatør, har også en betydning for den aktørs selvopfattelse i samarbejdet. Man skal generelt være meget bevidst om, hvordan man rammesætter og beskriver en proces på – både for at undgå at støde vigtige interessenter fra sig, og for at skabe en fælles meningsdannelse og finde den storyline, som kan koble væsentlige aktører og interesser.

Find synergimuligheder

Det handler altså om at turde se på et område eller en udfordring fra flere perspektiver, at kunne hæve sig over egen interesse og ståsted, så man ser helheden og synergimulighederne. Man skal aktivt lede efter synergimuligheder og have øje for aktører, som kan have en fælles interesse i at høste synergien. Og så skal man have rammer, ledelse, incitamentsstrukturer og medarbejdere, der støtter op om den arbejdsform, og som evner og har viljen til at lære sig det håndværk og de kompetencer, der skal til for at forstå ”den anden”.

Kilde:
Lund, D.H. & Sehested, K. (2014): Klimatilpasning Kokkedal: Proces og organisering. Evalueringsnotat 1.


Videnblad nr.: 08.02-15 
Forfattere: Sara Folvig, Dorthe Hedensted Lund og Karina Sehested