Rådgiversvar: Biller eller svamp i nobilis?
Spørgsmål
Jeg har flere nobilis bevoksninger, som har skader. Dels i form af helt døde træer, men også døde grene i træerne. Det har stået på et par år, og træerne dør i små områder eller rækkevist. Hvordan finder jeg ud af, om det er biller eller svampe, som er skyld i skaderne? Hvad kan jeg gøre for at bekæmpe problemet? Jeg sender lidt fotos, beklager hvis de er lidt utydelige, men de er taget i regnvejr.
Svar
Ædelgranbarkbillen (Cryphalus piceae) kan ganske rigtigt angribe nobilis (Abies procera) og give de viste skader i form af døde grene eller helt døde træer. Billerne lægger æg i meget svækkede nobilis, hvilket slår dem ihjel. De overvintrer i grene, hvilket måske kan få dem til at dø eller være med til at sprede sygdomme, som fx ædelgrankræft (Neonectria neomacrospora), selvom vi indtil videre ikke har set en klar sammenhæng.
Men uanset om ædelgranbarkbiller er på spil, så har vores forskning vist, at de ikke er den primære skadevolder. De opsøger som nævnt kun stærkt svækkede træer, og når der er tale om nobilis, er det typisk rodfordærver, der er den egentlige årsag. Prøv at kigge ved basis af de nyligt døde træer, og se om du kan finde svampens frugtlegemer. De starter som små hvide klumper og får hurtigt en brun overside og en hvid underside med huller (porer).
Opfølgning
Nu har jeg kigget på træerne igen, og når man skraber mos, nåle og det øverste jord væk, så sidder der ganske rigtigt små hvide og brune svampe ved foden af de døde og døende træer. Jeg vedlægger fotos, men antager, at det er rodfordærver. Hvad gør jeg så nu?
Ja, det er lige præcis rodfordærver, som optræder på dine syge og døde træer. Det er desværre dårligt nyt, fordi nobilis er meget modtagelig overfor denne svamp. Helt op til 30-års alderen kan træerne dø af angreb. Hvis dine nobilis bevoksninger er anlagt på tidligere agerjord, kan svampen kun være kommet ind via friske stød i forbindelse med tynding af bevoksningen. Eller hvis der har været læhegn af fx fyr eller gran, som er blevet fældet, når nobilis træerne var etablerede. Det har vi set et par eksempler på, hvor de nærmeste rækker til de tidligere læhegn blev voldsomt angrebet af rodfordærver og ædelgranbarkbille.
Der kan ikke advares nok imod risikoen for rodfordærver angreb i nobilis. Anlæg aldrig nobilis kulturer efter nåletræ med rodfordærver - det er som at smide penge ud af vinduet. Alle tyndinger bør foregå i frostvejr, hvor der ikke er sporer af rodfordærver til stede. Hvis der er brugt ammetræer eller læplantning af nåletræ, skal de også fjernes i frostvejr, eller også skal der anvendes stødsmøring.
Når først rodfordærveren er kommet ind i bevoksningen, vil den brede sig via rodsystemerne. Det er derfor, du ser, at skaderne optræder i større og større cirkler, eller rækkevist i bevoksninger. Det eneste man kan gøre er at fælde bevoksninger, stødrydde og starte forfra. Hvis dine bevoksninger står på sandjord, er det en dyr men effektiv løsning. Når først stød og rødder er kommet op af jorden, kan de bare knuses og efterlades, så de bundne næringsstoffer bliver på arealet. På lerjord kan stødrydning være vanskeligere at udføre og give skader på jordstrukturen.
Skal man sanere mod ædelgranbarkbillen?
Som allerede beskrevet er ædelgranbarkbillen aldrig en primær skadevolder i nobilis bevoksninger. Billen angriber kun allerede svækkede træer. Dette er i nobilis plantager oftest efter angreb af rodfordærver.
Det første og klart mest effektive råd til at undgå ædelgranbarkbiller er altså at undgå rodfordærver. Står man dog i en situation, hvor man allerede har rodfordærver i sin bevoksning, men ikke har intentioner om at rydde bevoksningen, vil der hvert år dø flere og flere træer, hvilket vil øge populationstætheden af ædelgranbarkbillen. Forskning fra en 2 ha nobilis bevoksning har vist, at billerne uden sanering hurtigt opnåede en tæthed på mange millioner biller. Der er dog stadig ingen forskning, der tyder på de høje tætheder vil resultere i flere døde træer, som følge af 'angreb' af billerne.
Så et saneringsspørgsmål relaterer sig udelukkende til det faktum, at billerne overvintrer i grenene på levende træer. Billernes overvintring kunne potentielt nedsætte tilvæksten, forårsage enkelte grenes død og være med til at overføre sygdomme. Der findes dog ingen forskning, der har påvist dette. Derfor er det op til den enkelte ejer at vurdere, i hvor høj grad man vil praktisere forsigtighedsprincippet, sammenlignet med den tid og kræfter der skal lægges i en eventuel sanering.
Beslutter man sig for at sanere, vil det mest effektive tidspunkt være en tidlig sanering i midt maj (i koldere år start juni). En tidlig sanering vil dog kræve, at man gennemgår alle træer for smuld på stammen, og denne teknik vil derfor kun være mulig i mindre bevoksninger. Alternativt kan man i større bevoksninger vente til de nye skud er udviklet og fjerne alle træer, der ikke har brudt. De vil nemlig typisk have en population af biller i barken. Denne metode kræver dog, at man laver en sanering af gullige/rødlige træer igen i start/midt august. En anden mulig metode vil være og udlægge fangtræ (i februar/marts) og fjerne dette i midten af maj eller starten af juni afhængigt af temperaturen.
