Neonectria ædelgrankræft III – Københavns Universitet

Dato: 27-10-2013 | Videnblad nr. 05.06-27 Emne: Svampeskader og bekæmpelse

Neonectria ædelgrankræft III

Symptomer og bekæmpelse

Svampen Neonectria neomacrospora giver omfattende skader i både juletræer og ældre bevoksninger. Visne skud, harpiksudflåd, kræftsår på grene, døde grene, toppe og i værste fald døde træer er de vigtigste symptomer. Bekæmpelse består fortrinsvis i at fjerne hårdt angrebne træer, både i kulturen og omgivelserne.

Døde, røde skud på nordmannsgran efter angreb af ædelgrankræft (Neonectria neomacrospora) året før. Foto: Iben M. Thomsen

Døde, røde skud på nordmannsgran efter angreb af ædelgrankræft (Neonectria neomacrospora) året før. Foto: Iben M. Thomsen


Symptomer på ædelgrankræft (Neonectria neomacrospora) er ganske karakteristiske, uanset hvilken Abies-art svampen forekommer på. Der er dog andre skader, som man kan forveksle angreb med. For at stille diagnosen sikkert skal man derfor enten finde frugtlegemer eller sporepuder (se Videnblad 5.5-25) eller isolere svampen fra sygt væv.

Døde skud i skørtet på nobilis klippegrønt bevoksning som følge af angreb af ædelgrankræft (Neonectria neomacrospora). Foto: Iben M. Thomsen

Døde skud i skørtet på nobilis klippegrønt bevoksning som følge af angreb af ædelgrankræft (Neonectria neomacrospora). Foto: Iben M. Thomsen

Døde skud og nekroser

Smitten finder typisk sted på nyudsprungne skud, og det første synlige tegn på ædelgrankræft er en lille plet med døende bark og harpiks. Dette symptom er dog vanskeligt at få øje på, så som regel bemærkes angreb først det følgende vækstår i form af døde kviste. Det er da karakteristisk, at alle tre endeskud er røde, fordi svampen har bredt sig ind i overgangen til forrige års skud.

Et andet karakteristisk symptom er nekroser eller kræftsår med død indsunken bark, oftest på undersiden af grene eller midt på yngre stammedele. Ofte sidder der en lille død kvist midt i eller nær det døde område, og svampen vil typisk være kommet via dette sideskud ind i barken på grenen eller stammen.

Kræftsår med døde indsunkne barkområder og harpiksflåd er typisk for angreb af ædelgrankræft (Neonectria neomacrospora). Her på kæmpegran (til venstre) og langnålet ædelgran (til højre). Fotos: TV. Iben M. Thomsen, TH. Venche Talgø

Kræftsår med døde indsunkne barkområder og harpiksflåd er typisk for angreb af ædelgrankræft (Neonectria neomacrospora). Her på kæmpegran (til venstre) og langnålet ædelgran (til højre). Fotos: TV. Iben M. Thomsen, TH. Venche Talgø


Når angrebet er forløbet over nogle år, står træerne med døde, nøgne grene og i værste fald også med udgåede toppe. Udviklingshastighed afhænger af ædelgranart, og de særligt modtagelige vil ofte dø. Især i klippegrøntbevoksninger og ældre utyndede kulturer kan der ses ganske omfattende skader med døde grenpartier. Det er som regel tydeligt, at der er tale om en trinvist fremadskridende skuddød, hvor grene står med en blanding af nøgne skud, døde skud og stadigt levende dele.

Hårdt angrebet plante i nordmannsgran juletræskultur. Bemærk, at svampen er nået ind på hovedaksen, hvor barken er dræbt, og der sidder små lyse sporepuder (udsnit). Fotos. Iben M Thomsen

Hårdt angrebet plante i nordmannsgran juletræskultur. Bemærk, at svampen er nået ind på hovedaksen, hvor barken er dræbt, og der sidder små lyse sporepuder (udsnit). Fotos. Iben M Thomsen


Forvekslingsmuligheder

Døde skud kan også forekomme som følge af mekaniske skader samt angreb af en anden svamp (Sydowia polyspora). Mekaniske skader erkendes som regel ved, at barken er revet af, eller skuddet er knækket ved basis. Sclerophoma skuddød, som angreb af røde nåle eller CSNN-svampen S. polyspora ofte kaldes (se Videnblad 5.6-19), viser sig typisk allerede i sensommeren som døde skud­spidser eller krumme, visne skud. Ved Sclerophoma angreb vil infek­tionen aldrig sprede sig videre indover kvisten som ved Neonectria.

Endvidere skal man være opmærksom på ædelgranbarkbillen Cryphalus piceae (se Videnblad 5.5-40), hvor hele grene eller træer dør på en gang. Man kan sagtens have symptomer på både ædelgrankræft i form af røde skud og ædelgranbarkbille med døde grene samtidig.

Bekæmpelse

Ved bekræftede og omfattende angreb bør der gribes ind med fjernelse af hårdt angrebne træer i kulturen og omgivelserne. Bortklipning af døde skud og grene med nekroser kan overvejes for at mindske smitte lokalt i det samme træ. Fokus bør dog være på at sanere træer med kraftige symptomer, fordi det er her man kan finde frugtlegemer, som danner vindbårne sporer.

Erfaringer fra Danmark viser, at næsten alle dyrkere, som oplever omfattende angreb, kan pege på en smittekilde i form af nærtstående ældre Abies med tydelige symptomer på ædelgrankræft. Også planteskoler bør være opmærksomme på træer i omgivelserne, som kan give anledning til smitte af salgsklare planter.

Sanering bør foregå i tørt eller koldt vejr, gerne om vinteren eller det tidlige forår, inden træerne springer ud. Angrebne juletræer samt kronegrene og toppe fra ældre træer bør flises og køres til forbrænding eller komposteres. Stammerne (tømmer) udgør normalt ingen smittefare. Hvis man afdriver et areal med smittede træer, kan det anbefales, at efterladte grenrester sønderdeles og så vidt muligt vendes ned i jorden, før der igen tilplantes med modtagelige arter.

Flisbunker og dynger af skovede, inficerede træer kan give risiko for sporespredning, og i princippet bør angrebne grene og skud heller ikke efterlades i kulturen. Hvis man har mulighed for at få materialet væk, vil det være en fordel, men nyligt døde småskud, som afklippes og efterlades på jordbunden, må anses som mindre smittefarlige end et stort, hårdt angrebet træ i kanten af kulturen. Hvis man ikke kan få flis kørt direkte til forbrænding, bør man placere flisbunker mindst 100 meter fra bevoksninger med modtagelige arter.

Ældre nordmannsgran med omfattende angreb af ædelgrankræft (Neonectria neomacrospora). Sådanne træer og bevoksninger er vigtige kilder til smitte af omgivelserne og bør fjernes snarest muligt. Foto: Iben M. Thomsen

Ældre nordmannsgran med omfattende angreb af ædelgrankræft (Neonectria neomacrospora). Sådanne træer og bevoksninger er vigtige kilder til smitte af omgivelserne og bør fjernes snarest muligt. Foto: Iben M. Thomsen


Videnbladet er skrevet via et samarbejdsprojekt mellem Bioforsk, Norge og Skov & Landskab.

Kilder

Talgø, V. et al. 2011: Neonectria barkkræft på ædelgranarter (Abies spp.) i Norge og Danmark. Nåledrys 78: 17-21.
Talgø, V. et al. 2013: Laboratorieforsøk med soppmiddel mot edelgranbarkkreft. Nåledrys 85: 26-30.



Videnblad nr.: 05.06-27
Forfattere: Iben M. Thomsen og Venche Talgø