Dato: 12-12-2013 | Videnblad nr. 08.00-15 Emne: Generelt

Lebensbereich stilen

En syntese mellem planteøkologi og -anvendelse

At sammensætte planter i kunstneriske fortolkninger af naturens strukturer og mønstre er essensen af Lebensbereich stilen. Her kategoriseres planter i semi-naturlige samfund efter ensartede krav til vokseplads – et værdifuldt arbejdsredskab inden for landskabsarkitekturen.

Schau und Sichtungsgarten, Weihenstephan – 3-årig afprøvning og selektion af 50 kultivarer af Persicaria amplexicaulis (D.Don) Ronse. Foto: Marian Ørgaard

Schau und Sichtungsgarten, Weihenstephan – 3-årig afprøvning og selektion af 50 kultivarer af Persicaria amplexicaulis (D.Don) Ronse Decraene, kærtepileurt efter deres sundhed, driftssikkerhed samt attraktionsværdi af blomst og blad. Foto: Marian Ørgaard

Plantesamfundsøkologi og havekunst er uløseligt forbundet til hinanden inden for Lebensbereich stilen. Denne form for planteanvendelse tager udgangspunkt i beskrivelsen eller oplevelsen af det naturlige plantesamfunds mønster og struktur. En fortolkning af naturen, der efterfølgende omsættes til rumlige elementer, der kan indgå i større haver eller offentlige parker.

Planteøkologi og havekunst

Lebensbereich stilen har rod i den tyske havekunst. Denne særlige tilgang til planteanvendelse er udviklet og afprøvet på tværs af klimazoner og under varierede jordbundsforhold i de tyske universitetshaver Schau und Sictungsgarten, men har sin oprindelse i Sichtungsgarten Weinstephan, University of Applied Science, Weihenstephan-Triesdorf, Freising, DE.

Her skabte/anlagde professor Richard Hansen (1912-2001) en forsøgsstation for at udvikle sin vision om at beskrive, kategorisere og afprøve planter i et kunstnerisk og biologisk perspektiv. R. Hansen var udlært gartner med speciale i vedplanteproduktion, men han læste senere videre på Gartenbauwissenshaft ved Humboldt-Universität, Berlin, hvor han især interesserede sig for kunsthistorie og plantesociologi.

Som ung var R. Hansen assistent for den berømte botaniker og plantesociolog Reinholdt Tuxen (1899-1980), og dette inspirerede ham til at overføre den plantesociologiske forståelse af vegetationer til havekunsten. I 1948 grundlagde han Sichtungsgarten Weihenstephan og i 1957 den først nationale Registerstelle für Staudenzüchtung, senere Internationale Staudeunion ISU. I 1977 blev R. Hansen emeritus ved TU München, og fortsatte i sit virke indtil sin død i 2001 som 89-årig.

Den rette staude til den rette vokseplads

I 1981 udkom hovedværket Die Stauden und ihre Lebensbereiche in Gärten und Grünanlagen (Hansen og Stahl 1981). Værket indeholder beskrivelser af mere end 2500 arter med henvisning til deres foretrukne vokseplads. R. Hansen definerede 12 overordnede Lebensbereiche, der yderligere er opdelt efter planternes specifikke krav til jordbundsmæssige og klimatiske forhold. Oplysninger om arternes naturlige geografiske udbredelsesområde, livsform, højde, farve, og blomstring er ligeledes beskrevet.

I dag har man næsten glemt de oprindelige beskrivelser, da de viste sig at være for komplicerede at håndtere i praksis. Når der i plantekataloger fra fx Tyskland, Holland og Belgien alligevel findes lister med anbefalinger til arter efter deres foretrukne Lebensbereich, skyldes det, at de oprindelige anbefalinger er blevet bearbejdet, så de er lettere at anvende og mere gennemskuelige for praktikere.

Tabel med uddrag af R. Hansen detaljerede anvisninger af staudernes foretrukne Lebensbereich.

Tabel med uddrag af R. Hansen detaljerede anvisninger af staudernes foretrukne Lebensbereich.


Mange af de vildtvoksende og almindeligt forekommende arter er ikke bearbejdet efter Lebensbereich tankegangen. Ikke desto mindre kunne anbefalinger på baggrund af metodiske undersøgelser, for alle de arter der anvendes i havekunsten og landskabsarkitekturen, være et nyttigt redskab. Ikke kun i planlægningsfasen, men også som redskab til beskrivelse og analyse, idet den eksisterende vegetation afspejler og afslører de stedlige økologiske forhold. Disse oplysninger kan være nyttige i planlægningen af en dynamisk drift.

I de senere år er der sket en ændring i landskabsarkitekturens forståelse af planten, dens biologi og anvendelse. Det ses ved at flere og flere internationale planteskoler angiver arter og kultivarer til deres CSR strategi. Ligeledes videreudvikles og detaljeres R. Hansens inddeling af slægter og arter efter deres plantesociabilitet samt rumlige og arkitektoniske struktur.

Referencer:
Hansen et al.: Die Stauden und ihre Lebensbereiche in Gärten und Grünanlagen. Ulmer Verlag, 1981.
Kühn, Norbert: Neue Staudenverwen­dung. Ulmer Verlag, 2011.



Videnblad nr.: 08.00-15
Forfattere: Mona Chor Bjørn og Marian Ørgaard