Dato: 01-04-2007 | Videnblad nr. 05.03-03 Emne: Buske

Bunddækkende buskflader

Bunddækkende buskflader er et æstetisk, praktisk og driftsbesparende alternativ til græs. En undersøgelse fra Holstebro viser bl.a., at det særligt er i kanter og hjørner af plantningerne, at der er problemer med dækkeevnen på grund af bl.a. slid og saltstress. Undersøgelsen viser, at de bedste resultater opnås i kanter og hjørner ved brug af buske med en krybende eller overhængende vækst. Herudover viser undersøgelsen, at man skal undgå at bruge skyggegivende træer som f.eks. lind og spidsløn som overstandere i buskplantningerne, da det kan give en ujævn og hullet buskflade.

Bunddækkende buskflader er almindeligt udbredt som underplantning af træer i f.eks. parker, bolig- og erhvervsområder – og som her ved vejbeplantninger. Foto: Oliver Buhler.

Bunddækkende buskflader er almindeligt udbredt som underplantning af træer i f.eks. parker, bolig- og erhvervsområder – og som her ved vejbeplantninger. Foto: Oliver Buhler.

Bunddækkende buskflader blev introduceret i 1960’erne og har siden været almindelige som jorddække på skråninger og terrænflader og som underplantning af træer i parker, bolig- og erhvervsområder, ved institutioner samt vejbeplantninger.

Hovedformålet er en permanent dækning af jorden som et æstetisk, praktisk og driftsbesparende alternativ til græs og renholdelse. Tilstandskravet er en regelmæssig fladedækkende og ensartet fremtoning, og plejen sigter mod at buskene giver en ensartet bund og dækker jorden i bedet. Mange gange er der i buskfladerne plantet spredte træer som overstandere. I disse år trænger mange buskflader til renovering eller foryngelse. I Holstebro Kommune gav en indsamling af erfaringer fra 50 bunddækkende buskplantninger med spredte træer i år 2000 et indtryk af den problemstilling, som findes overalt i Danmark i dag.

Erfaringer fra Holstebro

I undersøgelsen fra Holstebro er buskplantningerne registreret og deres målopfyldelse vurderet efter en skala fra 1 til 10. Vurderingen 1 betyder at planten er gået ud, 5 at buskplantningen er acceptabel og 10 gives til den sublime plantning. Målopfyldelsen er bestemt ud fra en vurdering af fremtoning (lever buskfladen op til tilstandskravet om regelmæssig fremtoning og ensartet dække af jorden i bedet?) og vitalitet (er beplantningen sund og frodig?). Gennemsnittet for alle plantninger er 7. Altså klart mere end acceptabelt. Ind imellem er der dog også dårlige beplantninger med en målopfyldelse under det acceptable niveau.

Der er i de 50 plantninger anvendt 36 arter og sorter af buske, hvoraf de mest anvendte hører til dem, der i plantekataloger og fagbøger kategoriseres som skyggetålsomme og robuste under stressede vækstvilkår. Som overstandere er der anvendt 31 forskellige træarter, hvoraf flere er meget skyggegivende.

Problematiske kanter

Kanter og hjørner i buskplantningerne er afgørende for målopfyldelsen. Det er her de væsentligste problemer opstår, og det er disse zoner, der er mest synlige og derfor har størst indflydelse på den visuelle vurdering. En lav målopfyldelse hænger i høj grad sammen med stressede vækstbetingelser i kanter og hjørner, bl.a. forårsaget af vejsalt, slid og i mange tilfælde også skygge fra parkerede biler. I de registrerede beplantninger var jorddækningen samlet set lavest i hjørnezoner (67%) og højest inde i buskfladen (78%).

Der er typisk benyttet samme planteafstand i hele bedet. For 56 % af de registrerede arter og sorter er det imidlertid vurderet, at planteafstanden med fordel kan gøres mindre i kant og hjørnezoner for at kompensere for saltstress og slid, mm., der ofte forekommer i kant og hjørnezoner.

De undersøgte buskflader viser, at man opnår det bedste resultat i kanter og hjørner ved brug af buske med en krybende, rodslående eller overhængende vækst. Arter med udbredt opret vækst kan anvendes men medfører en forhøjet risiko for, at ukrudt etablerer sig i kantzonen. Rodskydende arter er generelt effektive til at dække jorden, men det kræver mange ressourcer at fastholde bedkanten. Hvor bedet grænser op til græs eller andre ubefæstede arealer spreder buskene sig hurtigt, ligesom rodskud fra f.eks. Rosa rogusa kan bryde igennem fortovsbelægninger og cykelstier.

Træer i buskplantninger

En anden typisk årsag til lav målopfyldelse for buskflader med overstandere, er en uklar fremtoning, idet trækroner og buske er vokset sammen i et krat. Det er et problem, der kan forstærke sig selv, fordi fremtoningen kan gøre det usikkert, hvad plejen sigter mod. Ved renovering af buskflader kan dette afhjælpes ved opstamning af overstanderne. Ved nyanlæg eller udskiftning af buske eller træer kan tydelig adskillelse af buskflade og overstandernes kroner forebygges ved at koordinere plantevalg, så størrelse og vækstform tilgodeser det ønskede udtryk.

Der er også en klar tendens til, at buskenes jorddækning er lav, hvor de står under træer, især hvor træet optager pladsen for en busk i planteplanen. Jorddækningen er også lav, der hvor overstanderne er udprægede skyggegivende arter som lind, ahorn, spidsløn og hestekastanie. Denne kategori af træer må derfor betegnes som uheldig som overstandere i bunddækkende buskflader, da skyggevirkningen giver variation i vækstbetingelserne – en variation der aflæses som en ujævn og måske ligefrem hullet buskflade. Skyggegivende overstandere i buskfladen kan også reducere buskenes vækst og vitalitet efter beskæring. Ved renovering af buskflader med overstandere kan det derfor være aktuelt at overveje at fjerne buskene, og lade træerne stå i en ny bund af græs, grus eller stauder som f.eks. storkenæb eller løvefod.

Anbefalinger til projektering og pleje af bunddækkende buskflader med overstandere

  • Vælg buskarter med en overhængende eller krybende/rodslående vækstform til kant- og hjørnezoner og nedsæt planteafstanden for at kompensere for stress og slid.
  • Undgå arter med en rodskydende vækst, hvor der ønskes en fast bedkant.
  • Vælg overstandere, der giver en let skygge og tåler opstamning og koordiner artsvalg med henblik på at opnå en tydelig adskillelse af busklag og trækroner.
  • Foryng så vidt det er muligt buskflader ved gartnerbeskæring frem for maskinbeskæring, og følg altid beskæring op med gødskning.

Foryngelsesbeskæring

Undersøgelsen viser endvidere, at utilstrækkelig renholdelse og gødskning påvirker målopfyldelsen for buskflader i Holstebros sandede jorde. Målopfyldelsen er i gennemsnit 1,5 karakter højere, hvor renholdelse og gødskning er udført jævnligt, sammenlignet med beplantninger hvor renholdelse og gødskning er mangelfuld.

Med tilstrækkelig renholdelse og gødskning ser det ud til, at foryngelsesbeskæring ikke svækker buskenes vitalitet. Den beskårne buskflade kan derfor ret hurtigt vende tilbage til en acceptabel målopfyldelse efter beskæring. Vitaliteten svækkes til gengæld, hvis der ikke renholdes og gødes efter noder, eller hvis jorden er komprimeret. I sådanne tilfælde kan det derfor ikke anbefales at foretage drastiske beskæringer, med mindre beplantningen vitterlig har behov for en foryngelse, dvs. målopfyldelsen er meget lav eller begynder at falde.

Gartnerbeskæring er bedst

Hvor meget vitaliteten svækkes ved en foryngelsesbeskæring hænger givetvis sammen med den anvendte beskæringsmetode. Der er i de registrerede plantninger tendens til at tabet af vitalitet er større, hvor man har udført en maskinbeskæring sammenlignet med beplantninger, hvor man ved en gartnerbeskæring har fjernet de ældste grene.

Maskinbeskårne buskflader, hvor man typisk har slået dem ned i 10-15 cm højde, er længere tid om at returnere til et stadie, hvor busken dækker jorden, og indtil det sker kræves en ekstra plejeindsats i forhold til gødskning og ukrudtsbekæmpelse. Det kan derfor ikke udelukkes, at gartnerbeskæring i det lange løb er billigst, selv om selve beskæringen tager længere tid. Desuden undgås en periode, hvor buskfladen ikke lever op til en acceptabel målopfyldelse.

Beskæringsmetoden kommer dog også an på arten. Gartnerbeskæring er nærmest umulig på arter med nedliggende og rodslående vækst eller ivrigt rodskydende arter. Her vil det formentligt være nødvendigt med en maskinbeskæring. Man kan derfor overveje, om arter med disse vækstformer overhovedet skal anvendes til bunddækkende buskflader i parker og haver vel vidende, at man senere må maskinbeskære beplantningen og leve med såret i lang tid.

Kilde

Anders Busse Nielsen, 2000: Model for erfaringsopsamling fra planteelementet »Buskflade med spredte træer – tendenser og perspektiver«. Bacheloropgave, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.



Videnblad nr.: 05.03-03
Forfatter: Anders Busse Nielsen