Dato: 28-08-2017 | Videnblad nr. 05.06-49 Emne: Græs

Slid på byens plæner – hvordan undgås det og hvad gør man når skaden er sket?

Intensiv færdsel kan forårsage alvorlige skader og forringe det æstetiske udtryk på græsplæner. Slidstyrken kan øges ved at efterså med hårdføre arter hvert 2. eller 3. år, så der hele tiden er en frøbank klar i jorden.

Slid på byens græsplæner kan være massiv. Her er det plænen i Det Kongelig Biblioteks have, der har skader på grund af en pludselig invasion af Pokemon-jægere i sommeren 2016. Konsekvensen for græstæppet er tydelig. Foto: Anne Mette Dahl Jensen

Slid på byens græsplæner kan være massiv. Her er det plænen i Det Kongelig Biblioteks have, der har skader på grund af en pludselig invasion af Pokemon-jægere i sommeren 2016. Konsekvensen for græstæppet er tydelig. Foto: Anne Mette Dahl Jensen

Færdsel er specielt kritisk, hvis jorden er våd, da færdslen skaber jordforskydninger. Disse forskydninger ødelægger planterne på grund af skader i stængelbasis/vækstzonen og den øvre del af rodsystemet.

En anden alvorlig konsekvens af intensivt slid er, at jorden komprimeres. Et komprimeret vækstmedie er langt fra optimalt for planterne. Græsset ødelægges ikke øjeblikkeligt, men evnen til at vokse forringes, og planten udsættes for stress og skader, hvilket på sigt kan resultere i at planten dør. Komprimering kan have konsekvenser i lang tid, hvis ikke jorden løsnes.

Ukrudtsgræs sniger sig ind

På mange plænearealer i byens grønne områder har det ikke været almindelig praksis at efterså. Derfor er der ikke opbygget en frøbank af ønskelige kulturgræsser.

Almindeligt slid på plænerne har betydet, at de såede kulturgræsser efterhånden er blevet erstattet af ukrudtsgræs – primært enårig rapgræs (Poa annua). Denne græsart er hurtig til at komme ind, da der er en frøbank overalt, og den spirer hurtigt. Ukrudtsgræs er ikke slidstærkt, og hvis det kommer til at dominere, vil intensivt slid/færdsel ødelægge plænens udseende, som det kan ses på billedet.

Eftersåning nødvendig

Det er vigtigt løbende at få tilført nye og forbedrede kulturgræsser i byens plæner. Det kan gøres ved en systematisk eftersåning. Det optimale er at efterså hvert år, men det er ikke realistisk. Efterså hellere hvert 2-3. år end slet ikke. Det kan være en fordel at så på delområder for at sprede risikoen for dårlig etablering. På den måde tilfører man med års mellemrum nye kulturgræsser til plænerne. At fylde jordens frøbank op med gode stærke kulturgræsser er en langsigtet investering, som på sigt giver en plæne, der bedre kan tåle slid.

En tillægseffekt af en systematisk eftersåning er, at græsset bliver tættere og dermed mere konkurrencedygtig i forhold til ukrudt. Det viser erfaringer fra golfbaner. Erfaringerne viser dog også, at effekten ikke ses med det samme. I forsøg med 3 års eftersåning kunne der efter ca. 7 år ses en synlig effekt på ukrudtsmængden.

Vælg slidstærke græsser

Det optimale vil være en eftersåning med forskellige arter, men problemet er, at ikke alle græsser spirer lige godt ved en såning i allerede etableret græs. F.eks. har en god plænegræsart som eng­rapgræs meget svært ved at spire i en etableret plæne. Almindelig rajgræs derimod, som er en slidstærk plænegræs, har i forsøg på golf-fairways vist sig at være god ved eftersåning, da den etablerer sig hurtigt og effektivt. Allerede efter første eftersåning var det tydeligt, at den etablerede sig.

På en plæne med meget slid er det vigtigt at få græsser ind, som har en høj slidstyrke. Græssernes genetiske evne til at tolerere slid kaldes slidstyrke og er en vigtig parameter, når der forædles plænegræs. Slidstyrke beskriver græssets evne til at modstå vægt eller et andet pres, der kan ødelægge blade, stænge og stængelbasis.

Der er løbende sket en forædling af rajgræs i forhold til slidstyrke. Det vil derfor være en fordel at efterså med den art og så vælge sorter, der scorer højt i test for slidstyrke. Tag derfor en snak med dine frøleverandører og tjek evt. selv i sortsafprøvningen, så du sikre dig, at du bruger de mest slidstærke arter til eftersåningen.

Ulempen ved rajgræs er, at den er relativ modtagelig for en række sygdomme. Det kan naturligvis i perioder kompromittere kvaliteten. Rajgræs er også sårbar over for skader fra lave temperaturer, specielt hvis jorden er dårlig drænet. Desuden er der en tendens til, at man må klippe mere i efteråret, da rajgræs vokser godt sidst på sæsonen. Det betyder så til gengæld også en bedre kvalitet i denne periode.

De senere år er der kommet nye typer af rajgræs på markedet. En af disse er tetraploid plænerajgræs. Scanturf-afprøvninger (nordisk testprogram) viser, at den er meget vinterhårdfør. Endelig har den et dybere rodnet, der giver en større tørketolerance. Desuden er denne type rajgræs også mere modstandsdygtig over for sneskimmel og græstrådkølle. Frøet er dobbelt så stort, hvilket giver en mere kraftig kimplante og dermed bedre etablering i eksisterende græs.

En anden type rajgræs, markedsført som ”krybende rajgræs”, lover også gode plæneegenskaber. Den har desværre ikke været officielt testet under nordiske forhold. Der er de senere år udviklet rigtig mange sorter, så søg derfor information i lokale afprøvninger, f.eks. Scanturf-afprøvningerne og udveksl erfaringer med andre, så du får så meget information som mulig i forhold til at kunne træffe en optimal beslutning.

Såmetoden vigtig

Det er urealistisk, set i et økonomisk perspektiv, at vande i forbindelse med en eftersåning af byens plæner. Det er derfor vigtigt at vælge den rigtig så- metode. Når man sår, er det vigtigt, at frøene placeres i jorden og ikke på overfladen, hvor der er stor risiko for udtørring. Derfor kan en skivesåning eller priksåning anbefales.

Erfaringer fra fairways på golfbaner viser, at man kan opnå en fornuftig etablering af almindelig rajgræs ved eftersåning med en skive-såmaskine. Den bedste etablering opnås ved såning i efteråret og gerne kombineret med en gødskning med meget fosfor. Hvis området er intensivt brugt, kan der være brug for at hegne af i en kortere periode. Det kan dog være svært, og derfor bør rullegræs også indgå i renoveringsovervejelserne.

Er der også problemer med komprimering, må dette problem også håndteres. Det er ikke værd at investere i en kontinuerlig eftersåning, hvis vækstforholdene for plænegræsserne ikke er i orden.

Kilder

Anne Mette Dahl Jensen, 2016: Så ser vi det igen – anledning til overvejelser om eftersåning og græsarter til fairways. Greenkeeperen nr 4, 10-12.
Anne Mette Dahl Jensen, 2016: Hvilke græsser skal vi vælge til fairways. Greenkeeperen nr 4, 13-15.
Anne Mette Dahl Jensen, Oliver Bühler, Trygve Aamlid, Agnar Kvalbein, 2016: Overseeding of fairways. Final scientific report.


Videnblad nr.: 05.06-49
Forfatter: Anne Mette Dahl Jensen