Spindemøl – synlige men harmløse

Visse år i juni får vi henvendelser om ’spøgelsestræer’. Det handler om masseforekomster af sommerfuglelarver i gråhvidt spind, der pakker træer og buske helt ind – og i nogle tilfælde også cykler, bænke og andet i omgivelserne. Årsagen er flere arter af spindemøl (Yponomeuta sp.).

Genkendelse af larver og voksne

Der er fundet i alt otte arter af spindemøl i Danmark (tabel 1). De ligner hinanden meget. Larverne er hvide eller grå med to rækker af sorte pletter med hår ned langs oversiden. Længden er ca. 15 mm som udvoksede. De voksne ligner for så vidt larverne, idet de også har hvide forvinger med rækker af små sorte pletter. Vingefanget er 18-24 mm.

Spindemøl forveksles sjældent med andre skadevoldere, men ’blodlus’ (Eriosoma lanigerum) på æble kan sidde i store klumper, som på afstand kan minde om tidlige stadier af spindemøl. Omtale af egeprocessionsspinder i medierne har også givet anledning til henvendelser (se Videnblad 05.28-17).

Biologi

Alle arter har én generation om året (bortset fra stenurtspindemøl) og følger nogenlunde samme skema. De voksne møl flyver i juli-august. Efter parringen lægger hunnen æggene i små grupper på op til 80-100 æg på de specifikke værtsplanter – oftest nær knoppen eller i grenvinkler på de unge skud.

Æggene dækkes hver af et sekret, som størkner til et beskyttende ægskjold (hibernaculum). Æggene klækker i august-september, men larverne forbliver under skjoldet indtil det efterfølgende forår. Hos sortspidset benvedspindemøl lægges æggene dog enkeltvis og klækker først om foråret.

I foråret begynder larverne at spise af bladene umiddelbart efter udspring. Æblespindemøllet minerer i begyndelsen bladene, ellers æder de alle bladene udefra. Larverne spinder bladene sammen i løse fællesspind. Spindene kan blive meget omfattende og fungerer som beskyttelse for larverne.

Skade

Spindemøllarverne kan afløve værtstræerne fuldstændigt og forårsage økonomiske tab, f.eks. i frugtplantager. Det kan også gå hårdt ud over prydtræer og -buske, selvom planterne hurtigt kommer sig. Når larvetætheden er stor, og ét træ er afløvet, bevæger larverne sig i samlet flok af sted efter et nyt værtstræ. I denne situation kan de komme på afveje og forvilde sig ind folks haver og huse.

I nogle tilfælde sker angrebene i adskillige år i træk, og spindet kan være så omfattende, at bænke, biler, cykler med mere pakkes fuldstændig ind. I sådanne situationer er det – efter gentagne afløvninger – ofte endt med, at man er blevet så trætte af situationen, at træerne fældes og erstattes med andre træarter. Måske lidt unødvendigt, da træerne overlever, og man måske kunne være sluppet af med larverne på anden vis.

Ændret hyppighed af angreb

For 20-30 år siden varede afløvningerne kun højest 2-3 år, før larverne forsvandt. Det er ikke længere tilfældet. Nogle steder kan forekomsterne nu strække sig over 6-7 år eller måske endnu mere. Vi kender ikke forklaringen, men en nærliggende hypotese kunne være, at klimaændringer har forstyrret synkroniseringen mellem værtstræerne, spindemøllene og deres naturlige fjender – især blandt parasitioderne.

Modforholdsregler

Naturlige fjender omfatter fugle – f.eks. stære – og en snes parasitioder som snyltehvepse og -fluer. I nogle tilfælde er det rapporteret, at stære har ædt 95 % af larverne af hægspindemøl. Man kan hjælpe fuglenes adgang til larverne ved at åbne det tætte spind med en stiv kost eller en højtryksspuler.

Der er lidt modstridende oplysninger om larvernes og de voksnes giftighed. Nogle sekundære plantestoffer (af typen butenolider) er fundet i larver og voksne og er rapporteret at gøre fugle døsige. Men dette forsvar er ikke obligatorisk hos alle arter og i alle år.

Biologisk bekæmpelse med kitinsyntese-hæmmere eller Bacillus thuringinensis-præparater burde kunne afhjælpe problemerne – især hvis de anvendes, mens larverne er meget små. Men det er desværre aldrig lykkedes at få det afprøvet i praksis. En metode, som kan bruges på værdifulde enkelttræer, er fjernelse af de første klumper af spind med små larver.

Når omtalen af fænomenet topper på de sociale medier og ved henvendelser til os, falder det gerne sammen med slutningen af larvestadiet. Så er det for sent at gøre noget i det aktuelle år, for angrebet udvikler sig ikke, og larverne forpupper sig snart. Næste forår er problemet gået i glemmebogen, før det igen er for sent.

Kilde:
S.B.J. Menken, W.M. Herrebout, J.T. Wiebes (1992): Small ermine moths (Yponomeuta): their host relations and evolution. Annual Review of Entomology 37: 41-66.

Videnblad nr.: 05.28-19
Forfattere: Hans Peter Ravn, IGN og Magnus Gammelgaard, Aarhus Universitet

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt