Lindebladhvepsen Caliroa annulipes

Lindebladhvepsen Caliroa annulipes er udbredt i hele Nord- og Mellemeuropa, Nordamerika og Sibirien. Som navnet antyder, er det først og fremmest en skadevolder på lind, men også eg, pil, birk, hassel og bøg kan være værtsplanter.

Mindre træer risikerer afløvning

For veletablerede træer udgør lindebladhvepsen næppe en alvorlig fare. På unge, nyetablerede eller svækkede træer kan den være livstruende – specielt i samspil med andre skadevoldere som for eksempel lindebladlusen eller i etableringssituationen. Mindre træer kan i løbet af sommeren risikere at blive afløvet og vil dermed som minimum miste betydelig tilvækst (Figur 2). Bemærk også, at bladhvepsenes tæthed hen over en årrække kan øges kraftigt.

Den voksne bladhveps er sort, mindre end 1 cm og ikke særlig iøjnefaldende. Den spiser ikke selv på bladene, men lægger omkring 10 æg per blad. Æggene placeres enkeltvist på bladundersiden i flade lommer. 10-14 dage efter æglægning klækkes æggene.

Sneglelignende larver

Det er bladhvepsens larver, som forvolder skaden. De er sneglelignende (jf. den engelske betegnelse »oak slug sawfly«), gennemsigtige med et gulligt skær og har et sort hoved i kroppens tykkere ende. Man kan tydeligt se det grønne tarmindhold igennem kroppen (Figur 1).

Larverne rasper i grupper og udelukkende på bladundersiden. Det er kun epidermis på bladundersiden og pallisadevævet der spises, epidermis på bladoversiden og bladnerverne bliver tilbage og tørrer ud. Bladet fremstår derfor meget karakteristisk brunligt, skeletteret og kan krølle sammen.

Den største skade observeres typisk i de lavere kronepartier og op til en højde af ca. 3 m (Figur 1 og 3).

Bladhvepsens biologi

Observationer i Tysklands nordligste delstat Slesvig-Holsten samt i Norge har foreløbig påvist to generationer hen over sommeren. De voksne af første generation flyver i maj-juni, voksne af anden generation i juli-august. Larver af første generation optræder på bladene fra sidst i maj måned. Det blev også observeret, at de voksne bladhvepse udklækkes i bølger, og der kan derfor forekomme overlap mellem generationerne.

Man vil derfor kunne opleve forskellige udviklingsstadier samtidigt.

Larverne spiser på bladene i 2-3 uger, hvorefter de forpupper sig i jorden. Efter yderligere 2 uger klækkes den nye generation voksne bladhvepse. Overvintring finder sted som en præpuppe, altså et ubevægeligt larvestadium, i en kokon i jorden. I nogle tilfælde ligger præpupperne i over 1-2 år inden klækning.

Det er typisk anden generation, som forvolder de største og mest synlige skader – også fordi træet ikke længere er i vækst og således heller ikke kan kompensere for den tabte bladmasse.

Både larver og æg parasiteres af snyltehvepse, og bladhvepsens larver kan også blive ofre for mariehøne (både larver og voksne) samt guldøjelarver og spurve.

Tørre år synes at fremme bladhvepsene. Det berettes også at angrebene er særlig udprægede i nærheden af skovplantninger.

Forskelle i lindearters modtagelighed

Erfaringer fra Skov & Landskabs Bytræarboret i Hørsholm viser, at der er stor forskel i modtagelighed for lindebladhveps blandt arterne: Småbladet lind (Tilia cordata) fremstod fuldstændig afløvet i august måned både 2006 og 2007, og også kejserlind (Tilia x europaea ’Pallida’) var hårdt angrebet – om end i lidt mindre grad end småbladet lind. Krimlind (Tilia euchlora) var mindre berørt, og specielt kloner af storbladet lind (Tilia platyphyllos) viste næsten ingen symptomer. De forskellige arter står i umiddelbar nærhed af hinanden og må være udsat for nogenlunde samme angrebstryk. Disse iagttagelser fra Bytræarboretet støttes også af norske erfaringer og en undersøgelse fra Tjekkiet.

Hvordan begrænses udviklingen?

I det offentlige rum er en direkte bekæmpelse af bladhvepsen med insekticider ikke lovligt og for veletablerede træer ofte heller ikke nødvendigt – træerne overlever.

En etablering som tilgodeser træets behov i forhold til dimensionering af rodzone og vandforsyning bidrager til øget vitalitet og kan således reducere tab af tilvækst i et på forhånd udfordrende vækstmiljø. Etableres lind på arealer med et forventet højt angrebstryk, bør man efter erfaringerne i Bytræarboretet foretrække storbladet lind eller krimlind. Forskellige former for mekanisk bekæmpelse (afsprøjtning med vandstråle, limringe omkring stammen, forbrænding af blade med larver) figurerer i litteraturen, men effekten er ikke afprøvet og skønnes tvivlsom i forhold til indsatsen.

I planteskolerne anbefales bekæmpelse med et til formålet tilladt insekticid for at undgå tilvæksttab, især når der er tale om yngre træer og stærke angreb. For at forebygge skader bør træerne kontrolleres for første generation af larver fra midt i maj måned.

Kilder:
Alford, D. V., 1991: A colour atlas of pests of ornamental trees, shrubs and flowers. Wolfe, London UK.
Sagen, T. og N. S. Johansen, 2003: Bladveps på lind. Grønn kunnskap Vol. 7 Nr 102. 3 sider.
Schönrogge, K., 1991: Biology of the oak sawflies Caliroa cinxia Klug and Caliroa annulipes Klug (Hym., Tenthredinidae) and their larval parasitoids. Journal of Applied Entomology 111, 365-379.
Urban, J., 2001: Contribution to the knowledge of the development and harmfulness of Caliroa annulipes Klug (Hymenoptera, Tenthredinidae). Acta Universitatis Agriculturae et Silviculturae Mendelianae Brunensis 49, 7-27.

Videnblad nr.: 05.28-16
Forfattere: Oliver Bühler og Hans Peter Ravn