Dato: 29-02-2012 | Videnblad nr. 05.23-11 Emne: Beskyttelse mod skader fra salt og næringsstof-ubalance

Alternativer til traditionelt vejsalt

Vejsaltets negative påvirkning af planter og miljø har skabt en betydelig interesse for glatførebekæmpelsesmidler, som ikke er baseret på natrium og klorid. Flere undersøgelser tyder på, at de bedste og mest miljøvenlige alternative tømidler er kalciummagnesiumacetat (CMA), kaliumformiat (KF) og kaliumacetat (KA). Der er dog stadig behov for at afprøve disse tømidler i fuldskala-forsøg.

Flere undersøgelser peger i retning af, at alternative tømidler er mere miljøvenlige end vejsalt. Foto: Kim N. Sørensen

Flere undersøgelser peger i retning af, at alternative tømidler er mere miljøvenlige end vejsalt. Foto: Kim N. Sørensen

Al den tid traditionelt vejsalt (NaCl) er blevet benyttet til bekæmpelsen af glatføre, er der udført talrige videnskabelige undersøgelser af, hvordan tømidlet påvirker bygninger, vejkonstruktioner, biler, jord, planter og vandmiljøet. Vejsaltet har en negativ påvirkning af jord, vegetation og ferskvand, og derfor har man de seneste år på Skov & Landskab forsket i alternativer til vejsalt. Der findes en del videnskabelige undersøgelser på dette område, men man har især manglet såkaldte fuldskala-forsøg, hvor man afprøver alternativer på udvalgte vejstrækninger. Det har blandt andet resulteret i et samarbejde med Københavns Kommune, hvor man afprøver effekten af kaliumformiat (KF) på Øster Allé.

Traditionelt vejsalt (NaCl) påvirker miljøet

Jord
Vejsalt forringer eller ødelægger jorden som vækstmedie på arealer eller i plantebede, der støder op til saltede gader, veje, cykelstier, P-pladser og lignende. Hyppigheden af vejsaltning afspejles direkte i saltkoncentrationen i den vejnære jord, hvorfor tilbagevendende saltning også har en kumulativ effekt på jordbunden.

Vand
Også grundvandet påvirkes. I USA, Canada og Sverige er der konstateret tydelige saltrelaterede påvirkninger af grundvandet – endog på regionalt niveau. Vejsalt forringer smagen af drikkevand ligesom for høje koncentrationer kan være skadelige for mennesker, der lider af hypertension. Der findes også videnskabelig dokumentation for, at overfladevand påvirkes. Det gælder eksempelvis markante påvirkninger af søers økosystemer med tydelige kemiske ændringer og ændringer i artssammensætningen.

Planter
Når der anvendes salt i glatførebekæmpelsen på den nordlige halvkugle, er vækstvilkårene for buske, træer og anden vegetation tydeligt forringet på de arealer, der støder op til de saltede veje, fortove og parkeringspladser, omend omfanget varierer betydeligt imellem lokaliteter og imellem de involverede plantearter.

Miljøvenlige alternativer

For at beskytte miljøet, under hensyntagen til fremkommeligheden om vinteren, er der foretaget flere videnskabelige undersøgelser af alternativer til de tømidler, der er baseret på natrium og klorid.

På globalt plan er en hel del kemiske stoffer og produkter blevet undersøgt i tidens løb. Af disse har især kalciummagnesiumacetat (CMA) haft forskningens bevågenhed, ligesom det nok også er dette produkt, der oftest er anvendt som alternativ.

Disse undersøgelser peger i retning af, at flere af de alternative tømidler er mere miljøvenlige end vejsalt. Hovedparten af undersøgelserne af de alternative tømidler har fokuseret på CMA, som klart opfattes som mere miljøvenligt end vejsalt.

Den væsentligste miljørelaterede indvending mod CMA er en potentiel risiko for iltsvind i mindre søer med lille vandudskiftning og i mindre vandløb tæt på vejmiljøet. Finske undersøgelser anbefaler derfor kaliumformiat (KF), fordi deres undersøgelser peger på, at nedbrydningen i jorden var bedre og nedsivningen dermed mindre end ved brug af CMA, et forhold der tillægges stor vægt i Finland på grund af et meget højtliggende grundvandsspejl. Disse observationer kan næppe overføres direkte til danske forhold.

Der findes et andet alternativt produkt, som vi umiddelbart vurderer positivt i miljømæssig henseende. Det er Kaliumacetat (KA), som også har visse jordstrukturforbedrende egenskaber, og som samtidig indeholder næringsstoffet kalium.

Produktet indeholder desuden anoinen acetat i lighed med CMA.

Vi kan derimod ikke anbefale Na-baserede alternative tømidler som natriumformiat (NF) eller natriumacetat (NA), da Na får jorden til at klappe sammen. Det kan heller ikke anbefales at anvende det stærkt iltforbrugende glycol, det kvælstofholdige urea eller Cl-baserede produkter som magnesiumklorid (MgCl2) og kaliumklorid (KCl) pga Cl’s giftvirkning.

Forsøg på Øster Allé i København

Fælles for mange undersøgelser er, at de anbefaler fortsatte undersøgelser af de alternative tømidlers miljøpåvirkning i fuldskalaforsøg på vejene. Der anbefales navnlig undersøgelser, der samtidig fokuserer på påvirkning af plantevækst, udvaskning, ionbytning, jordomsætning, økonomi og applikationsteknikker.

Der er behov for fuldskala-forsøg, der kan dokumentere alternative tømidlers miljøvenlighed. Her er Skov & Landskab i samarbejde med Københavns Kommune i gang med, at afprøve effekten af kaliumformiat (KF) på Øster Allé. Foto: Mads Madsen Krag

Der er behov for fuldskala-forsøg, der kan dokumentere alternative tømidlers miljøvenlighed. Her er Skov & Landskab i samarbejde med Københavns Kommune i gang med, at afprøve effekten af kaliumformiat (KF) på Øster Allé. Foto: Mads Madsen Krag

Skov & Landskab udfører i øjeblikket forsøg på Øster Allé i København, hvor man benytter alternativet Kaliumformiat (KF) og undersøger planternes sundhed, jordbundskemien samt stofudvaskningen. For at kunne sammenligne med træer, der udsættes for glatførerbekæmpelse med traditionelt vejsalt (NaCl), udføres de samme undersøgelser på lind (samme proveniens), der er plantet på Center Boulevard på Amager, hvor der benyttes traditionelt vejsalt.

Konklusionen fra de danske undersøgelser om vejsalts påvirkning af miljøet

  • Vejsalt er sandsynligvis den stressfaktor, der har størst negativ indflydelse på vej- og bytræers trivsel i Danmark og i særdeleshed i byer.
  • På motorveje kan der ske skader som følge af brug af vejsalt op til 40 m fra vejkanten.
  • I rabatter i byens gader og veje falder saltbelastningen (tilførsel og koncentration i jordvæske) markant de første par meter væk fra vejkanten.
  • Omkring 25 % af det spredte vejsalt havner på den ene eller anden måde i jorden nær gader og veje.
  • Hævede midterrabatter er normalt en fornuftig konstruktion, der begrænser stress fra vejsalt, men virkningen afhænger af den enkelte lokalitets trafikforhold og af selve konstruktionen.
  • Saltkoncentrationerne i den jordvæske, som træerne ernærer sig fra, stiger ofte i vækstperioden, som følge af manglende udvaskning og øget vandfordampning.
  • Saltkoncentrationerne i den jordvæske, som træerne ernærer sig fra, nærmer sig i spidssituationer på belastede vejstrækninger det niveau, der ses i havvandet i Østersøen. (Saliniteten i Østersøens overfladevand ligger på 0,3-1,2 %). Saltet får jorden til at klappe sammen og blive uigennemtrængelig for luft og vand.
  • Det nytter at stille saltværn op, så længe det gøres rigtigt. Saltværnene skal så vidt muligt placeres hele vejen rundt om træerne og langs hele længden af vejrabatterne uden afbrydelser.
  • Saltværn i form af de typiske kegler virker ikke på ubefæstede arealer, snarere tværtimod.
  • Jordens pH i rabatjorde er ofte alt for høj. Årsagen er dels, at udgangsmaterialet har en pH-værdi, der er i overkanten af det optimale for trævækst, dels at også forvitringen af basiske materialer i vejbelægningen giver anledning til stærkt forhøjet deposition af basiske stoffer til rabatjorde.
  • Det er normalt, at danske gade- og vejtræer lider af akut mangel på Mn. Ofte kan der også konstateres mangel på P og endvidere mangel på Mg, formodentlig induceret af for stor tilførsel af K fra vejbanerne.
  • Juletræer plantet tæt ved motorveje har stor risiko for at få svidningsskader, som følge af vejsalt, der enten blæser eller løber af vejen.

Generelle anbefalinger

Vi mener ikke, at det er forsvarligt at anvende alternative tømidler i større omfang uden forudgående undersøgelser af effekten ved fuldskalaforsøg på udvalgte vej- eller gadestrækninger. Herudover er der et behov for undersøgelser af påvirkningen af overfladevand, især hvis anvendelsen af alternative tømidler i fremtiden vil blive anvendt uden for København, hvor andelen af mindre søer og vandløb er større. I denne forbindelse savnes viden om påvirkningen af mindre søer, vandløb og grundvandet i Danmark fra den traditionelle saltning.



Videnblad nr.: 05.23-11
Forfattere: Morten Ingerslev, Lars Bo Pedersen og Simon Skov