Meldug som regel uskadeligt for bytræer

Primært æstetisk problem

Meldug er sammen med rustsvampe, kastanje-minérmøl og spindemøl eksempler på svampe og insekter, som giver synlige symptomer, men kun sjældent påvirker træets vitalitet eller har varige konsekvenser. Det kan være nyttigt at kende symptomerne på f.eks. meldug, så man ikke bekæmper unødigt og kan berolige bekymrede borgere.

Snylter på levende blade

Alle meldugssvampe er biotrofe parasitter. Det vil sige, at de snylter på levende blade. De er værtspecifikke og angriber ofte kun en enkelt træslægt eller træart, men kan også være mere bredspektrede. Om vinteren går meldug i hi og venter på foråret, så svampen kan smitte de nyudsprungne blade.

I det aktive sommerstadie danner svampen en hvid belægning på oversiden og/eller undersiden af blade, deraf navnet meldug. Belægningen er en blanding af mycelium og ukønnede sporer, som smitter nye blade det meste af sommeren. Især træarter som eg og platan, der danner sommerskud, kan blive hårdt angrebet på de unge blade og skud.

Overvintrer i små kugleformede frugtlegemer

Sidst på sommeren danner meldugsvampene de kønnede frugtlegemer (kleistothecier), der er små runde kugler med hvide vedhæng. De sidder ofte på bladenes undersider, men kan også forekomme på begge sider af bladet for nogle arter. Frugtlegemerne er først gule, så orange til brune og ved modenhed sorte. Selv når der ikke er tydelige hvide belægninger på bladoversiden, som f.eks. hos askemeldug, kan svampens tilstedeværelse påvises i sensommeren ud fra de små sorte kugler på undersiden.

Flere kommer fra andre kontinenter

Flere arter af meldug er indslæbt fra andre kontinenter. Egemeldug kom f.eks. først til Europa i 1907 og skab­te dengang stor opmærksomhed og bekymring. Det er dog kun i planteskoler og på kulturarealer i skovene, at egemeldug udgør et problem. Svampen udskiller hormonlignende stoffer, som holder bladvævet kunstigt ungt og aktivt, hvilket også hæmmer skudafmodning. Tidlig efterårsfrost kan derfor medføre en tilbagefrysning af topskuddet, så træets gennemgående akse ødelægges. Oprindelsen af egemeldug er ikke Nordamerika som først antaget, men måske troperne. Det ser ud til, at der er tale om et kompleks af flere arter og værtsplanter.

Platanmeldug og hestekastanjemeldug er derimod begge introduceret fra USA. Platanmeldug blev første gang observeret i Italien i starten af 1900-tallet, men frugtlegemer blev først fundet omkring årtusindskiftet. Hestekastanjemeldug blev fundet i Europa omkring 1999. Selvom sygdommen er beskrevet i USA først, er det ikke sikkert, at svampen oprindeligt stammer herfra. Som mange andre parasitter kan den være spredt med importerede prydplanter eller andet plantemateriale, f.eks. rester af blade som uforsætligt er medbragt.

Værst i tørre somre

Meldugangreb begunstiges af tørt vejr – modsat de fleste andre svampe. Det skyldes formentlig, at det fremmer spredning af de ukønnede sporer. Sporenes spiring og smitte kræver 90 % relativ luftfugtighed. En byge eller dug i morgen- og aftentimerne kan dog være nok. En vandfilm på bladene nedsætter derimod infektionsrisiko, så våde somre betyder mindre meldug.

En væsentlig årsag til de omfattende meldugangreb i 2019 kan være, at svampene blev begunstiget af vejret i både 2018 og 2019. De mange frugtlegemer på bladene giver risiko for højt smittetryk i foråret 2020, med mindre de nedfaldne blade fjernes. For de arter af meldug, som overvintrer i knopper, f.eks. æblemeldug, mindskes effekten. Under normale forhold vil det sjældent lønne sig at fjerne blade for at bekæmpe meldug, da angrebet kun har æstetisk betydning for bytræer.

Hestekastanjemeldug

Platanmeldug

Askemeldug

Videnblad nr.: 05.26-38
Forfatter: Iben M. Thomsen