Dato: 22-10-2013 | Videnblad nr. 05.26-33 Emne: Beskyttelse mod skader fra svampe

Ædelgrankræft på prydtræer

En ny sygdom har ramt ædelgran (Abies sp.) i Danmark og Norge. Årsagen er en barkparasit, Neonectria neomacrospora. Svampen kan også få betydning, hvor modtage­lige ædelgranarter bruges som prydtræer i haver, parker og kirkegårde.

Ædelgrankræft er en svampesygdom, som først og fremmest er problematisk i juletræer og klippegrønt. Skader optræder dog også i skove og hegn, samt hvor ædelgranarter bruges som prydtræer. I 2013 fik professionelle rådgivere i park- og landskabssektoren i Danmark (fx træplejefirmaer og Haveselskabet) samt kommunale forvaltninger for første gang forespørgsler om problemet. Også planteskoler og kirkegårde bør være opmærksomme på symptomer og behovet for sanering.

Frugtlegemer (perithecier) af Neonectria neomacrospora på sølvædelgran (til venstre), døde skud på nordmannsgran (i midten) og kræftsår på langnålet ædelgran (til højre) er klassiske symptomer på angreb af ædelgrankræft (Neonectria neomacrospora). Fotos: Venche Talgø

Frugtlegemer (perithecier) af Neonectria neomacrospora på sølvædelgran (til venstre), døde skud på nordmannsgran (i midten) og kræftsår på langnålet ædelgran (til højre) er klassiske symptomer på angreb af ædelgrankræft (Neonectria neomacrospora). Fotos: Venche Talgø

Svampen

Svampeslægten Neonectria (tidligere blot kaldet Nectria) hører til blandt sæksporesvampene og er især kendt for at være barkparasitter. Svampene kendes på deres små, røde, kugle-krukkeformede frugtlegemer, som sidder på den dræbte bark eller i de karakteristiske kræftsår. Bøgekræft og frugttrækræft er nok de mest kendte eksempler på Neonectria sygdomme, begge forårsages af N. ditissima (syn. N. galligena).

Svampen, som er årsag til ædelgrankræft, nemlig N. neomacrospora, er tæt beslægtet med N. ditissima. Formentlig stammer svampen oprindeligt fra Nordamerika, hvor den bl.a. er rapporteret på balsamædelgran (A. balsamea), men svampen har været til stede i Europa i mere end 50 år. Væsentlige skader er dog først observeret i Tyskland, Norge og Danmark efter 2001.

Tabel 1. Oversigt over kendte værter og modtagelighed (M) for ædelgrankræft (Neonectria neomacrospora). Baseret på observationer i Norge og Danmark, balsamædelgran dog ud fra Ouellette & Bard 1966. M: I = kun lidt skade, II = ret modtagelige, udbredt skuddød, III = stærkt modtagelige, gren- og toptørre, samt drab af træer.

Dansk navn

Latinsk navn

M

Almindelig ædelgran

Abies alba

I

Purpurædelgran

Abies amabilis

I

Balsamædelgran

Abies balsamea

II

Græsk ædelgran

Abies cephalonica

I

Langnålet ædelgran

Abies concolor

III

Kæmpegran

Abies grandis

I

Koreaædelgran

Abies koreana

I

Klippeædelgran

Abies lasiocarpa

III

Siciliansk ædelgran

Abies nebrodensis

III

Nordmannsgran

Abies nordmanniana

II

Spansk ædelgran

Abies pinsapo

III

Sølvædelgran / nobilis

Abies procera

II

Sibirisk ædelgran

Abies sibirica

III

Værtsplanter

Alle ædelgranarter kan tilsyneladende rammes af ædelgrankræft, men der synes at være ret stor forskel på, hvor hårdt træarterne angribes (tabel 1). Alvorlige skader er observeret på langnålet ædelgran (A. concolor), klippeædelgran (A. lasiocarpa), nordmannsgran (A. nordmanniana), sibirisk ædelgran (A. sibirica) og spansk ædelgran (A. pinsapo), der er almindelige som prydtræer. Andre ædelgranarter kan formentlig også angribes kraftigt under de rette betingelser.

Døde skud og nekroser

Det første synlige tegn på angreb af ædelgrankræft er som regel døde skud. Et andet karakteristisk symptom er nekroser eller kræftsår med død indsunken bark på grene eller yngre stammedele. Ofte sidder der en lille død kvist midt i eller nær det døde område, og svampen vil typisk være kommet via dette sideskud ind i barken.

Når angrebet er forløbet over nogle år, står træerne med syge og døde grene i kronen, i værste fald også med tørre toppe. Det er som regel tydeligt, at der er tale om en trinvist fremadskridende skuddød, hvor grene har en blanding af nøgne kviste, nyligt døde skud og stadigt levende dele.

Bekæmpelse

Den vigtigste modforholdsregel mod ædelgrankræft er at fjerne tydeligt syge træer, da disse udgør en vigtig smittekilde. Ved begyndende angreb på mindre træer kan man også fjerne døde kviste, her bør man huske at se efter kræftsår på undersiden af grene. Klip i den sunde del af kvisten/grenen og desinficér grensaksen jævnligt. Planteskoler bør være opmærksomme på ældre træer i omgivelserne, som kan give anledning til smitte af salgs­klare planter.

Nordmannsgran med symptomer på fremskreden ædelgrankræft oserveret i sommerhusområde ved Århus i juli 2013. Bemærk de sunde Abies arter rundt om, disse bør beskyttes mod sygdommen ved at fjerne det syge træ. Foto: Iben M. Thomsen

Nordmannsgran med symptomer på fremskreden ædelgrankræft observeret i sommerhusområde ved Århus i juli 2013. Bemærk de sunde Abies arter rundt om, disse bør beskyttes mod sygdommen ved at fjerne det syge træ. Foto: Iben M. Thomsen

Sanering bør foregå i tørt eller koldt vejr, gerne om vinteren eller det tidlige forår, da smitten antages at ske på de unge skud kort efter udspring. Angrebne grene bør afbrændes eller komposteres og ikke anvendes til dækflis, da frugtlegemer og sporer muligvis kan dannes på inficeret flis.

Kilder:
Ouellette GB, Bard G 1966: A perennial canker on balsam fir on Anticosti Island. Plant Disease Reporter 50: 722-724.
Reinhold J 2011: Tannen-Rindennekrose in Baumhölzern. Aktuelle Schaden in Baden-Württemberg. AFZ-Der Wald 66(11): 30-33.



Videnblad nr.: 05.26-33
Forfattere: Iben M. Thomsen og Venche Talgø