Dato: 22-12-2008 | Videnblad nr. 05.01-17 Emne: Solitærtræer og alleer

Behov for opbinding af træer

Der er tradition for at opbinde træer, men i visse tilfælde kan opbinding enten helt undværes eller reduceres. Besparelsen ved udeladelse eller reduktion af opbindingen kan bruges på at øge træstørrelsen eller øge plejeindsatsen således, at det overordnede formål fremmes. Mange forhold afgør opbindingsbehovet, og der er grund til at revurdere sine principper.

Grundlæggende foretages opbinding for at sikre, at det ønskede resultat af træplantningen opnås på både kort og langt sigt. Det vil på kort sigt sige, at træerne bliver stående fast, som de er plantet og på langt sigt, at de får udviklet den stamme, som de var tiltænkt.

Hvorfor opbinding?

Ønskerne om opbinding kan ses ud fra forskellige forhold.

Nyplantede træers behov for opbinding bestemmes af deres størrelse, produktionsmetode samt deres strukturelle opbygning. Træer med en stærk og jævnt afsmalnende stamme og tynde kronegrene har mindre behov for opbinding end træer med kraftige tætte kroner.

Nyplantede træers behov for opbinding bestemmes af deres størrelse, produktionsmetode samt deres strukturelle opbygning. Træer med en stærk og jævnt afsmalnende stamme og tynde kronegrene har mindre behov for opbinding end træer med kraftige tætte kroner.

Fastholdelse af træet

Fastholdelse af træet, indtil der er sket en nyvækst af rødder ud i den omgivende jord, og indtil disse rødder har opnået en tilstrækkelig styrke, er det vigtigste formål med at udføre opbinding. Hvis roden bevæges i jorden, vanskeliggøres fastvoksningen, og de nye rødder kan rives over. Dette forhaler træernes etablering på voksestedet og kan medføre en dårligere tilvækst og skæve træer.

Støtte af stammen

Støtte af stammen angives ofte som grund til at udføre opbinding. Hertil kan anføres, at træer som udgangspunkt skal være produceret på en sådan måde, at de efter levering og udplantning ikke kræver opbinding. Det gælder både, hvad angår stamme, krone og deres indbyrdes forhold. Der findes undtagelser, bl.a. ved meget små størrelser af stammede træer, hvor stammen ikke kan have nået at udvikle tilstrækkelig styrke, og hvor det kan være nødvendigt at opbinde af hensyn hertil.

For at man i planteskolen har mulighed for at udvikle en lige gennemgående stamme, herunder styre topskuddet, er hvert enkelt træ ofte bundet til en tonkinstok, der går helt op over selv høje træer. Fjernelsen af denne stok i forbindelse med udplantning, og medfølgende ekspo­nering for større vindpres, kan også betinge et kortvarigt behov for opbinding af hensyn til stammens styr­ke, men det bør ikke være reglen.

Beskyttelse af stammen

Beskyttelse af stammen anføres også ofte som begrundelse for at udføre opbinding. I forhold til dette udsagn må gælde, at hvis det er nødvendigt at foretage opbinding af hensyn til beskyttelse, så vil dette behov sandsynligvis også eksistere efter, at opbindingen bør være fjernet. Behovet for beskyttelse bør således løses på anden vis.

Tradition

Traditionen med at skulle opbinde træer er sikkert også en væsentlig faktor for krav herom. Oprindeligt blev stammede træer produceret og leveret som barrodstræer. Men samtidig med at der anvendes stadig stigende træstørrelser, er der også sket en stadig øgning i anvendelsen af træer med faste rodklumper emballeret med trådnet. Der er i nogen grad sket en tilpasning af opbindingsprincipper i forbindelse med den øgede anvendelse af klumpplanter men ikke i fuldt omfang.

Opbindingsbehov

Produktions- og opgravningsmetoder har stor indflydelse på behovet for opbinding efter plantning, og for hvordan opbindingen kan udformes.

Barrodstræer kræver normalt opbinding uanset størrelse. Fastholdelsen i jorden sker først, når jorden har sat sig, og rødderne har gennemvokset et passende jordvolumen til at have opnået en tilstrækkelig udbredelse og fastvoksning. At forsøge at pakke jorden omkring et barrodet rodsystem for at opnå stabilitet for træet er dårligt foreneligt med træets behov for at foretage rodvækst i jord af god struktur.

For klumptræer varierer behovet for opbinding med klumpfacon og klumpstørrelse. Ved klump forstås her intakte jordklumper emballeret med naturjute eller ubehandlet jern-net, der forbliver på klumpen ved plantning og som forgår i jorden. Om plantning og stabilisering af klumptræer se Videnblad nr. 4.6-23.

Små klumptræer produceres typisk med helt runde klumper. Ved plantning kan de være tilbøjelige til at dreje rundt i jorden og kan derfor kræve en let opbinding.

Større træer har klumper, der er mere eller mindre flade i bunden. Jo mere flade des bedre stabilitet opnår træet og dermed reduceres behovet for opbinding.

Pottekultiverede træer kræver ofte opbinding, især hvis dyrkningsmediet i potten er sphagnumbaseret, og når træerne er så høje, at der er et betydende vindpres. I de tilfælde er det ikke muligt ved tiltrædning at fiksere potteklumpen så denne kan holde træet.

Nedsæt behovet for opbinding

Et væsentligt behov, der skal løses ved at opbinde træer, er at afbøde det pres, som vinden giver på træet. Efter omplanting vil træer i etableringsperioden de første år efter plantning normalt skulle genskabe et optimalt rod-topforhold, der er blevet forstyrret ved tabet af rødder i forbindelse med optagningen i planteskolen.

Selvom træerne har en begrænset vækst de første år efter plantning, vil der under alle omstændigheder være et vindpres på kronen. Ofte har specielt de lidt større træer en tæt og velforgrenet krone med fra planteskolen.

Det vil normalt forbedre både træernes etablering og vækst, herunder rodvækst, samt nedsætte vindpresset, hvis man gennemfører en beskæring og tynding af kronen i forbindelse med plantning. Små træer kan, udover det mindre vindpres de skal modstå, også have strukturmæssig fordel af en etableringsbeskæring ved plantning. Få råd om hvordan det gøres hos planteskolen eller andre kyndige på området.

Ved at nedsætte vindbelastningen kan risiko for skader og behovet for opbinding reduceres, og for nogle størrelser af klumpplanter helt undværes.

Sikkerhed kontra risiko

Opbinding af træer er ofte et spørgsmål om sikkerhed og risikovillighed. Hvis man er villig til at løbe en risiko for, at en storm kan vælte træerne, kan man som oftest undvære opbinding af klumptræer. Ved ensidigt vindpres og til opretning kan én pæl og binding være tilstrækkelig til fiksering.

Besparelsen ved udeladelse eller reduktion af opbindingen kan så bruges på at øge træstørrelsen, således at det overordnede formål fremmes. Det modsatte ses desværre ofte; der skal findes besparelser, så man reducerer træstørrelsen uden samtidig at se på at reducere opbindingen. Herved kommer opbindingen af træer til at udgøre en uforholdsmæssig stor andel både af investeringen og af det visuelle indtryk.



Videnblad nr.: 05.01-17
Forfattere: Palle Kristoffersen og Oliver Bühler