Dato: 19-03-2019 | Videnblad nr. 06.01-115 Emne: Friluftsliv

Stadig begrænset kendskab til reglerne for at færdes i naturen

FRILUFTSLIV I LANDSKABET: Befolkningens kendskab til reglerne for færdsel i naturen blev ikke bedre fra 1995 til 2008 – og næppe meget bedre fra 2008 til 2016, viser tre spør­geskemaundersøgelser. Det kan muligvis give konflikter og føre til, at nogle mulig­heder ikke udnyttes.

Naturen bruges til mange forskellige formål, men hvor godt kender folk egentlig reglerne, der bestemmer, hvad man må hvor, hvornår og hvordan? Det undersøgte vi i den nationale friluftsundersøgelse i 1994-1995 og igen i 2007-2008, hvor der blev spurgt til kendskabet til syv regler for færdsel i naturen.

Udviklingen fra 1995 til 2008

Kendskabet til reglerne for færdsel i naturen er ikke blevet bedre siden 1995. Det kan muligvis give konflikter og føre til, at nogle muligheder ikke udnyttes. Foto: Frank Søndergaard Jensen
Kendskabet til reglerne for færdsel i naturen er ikke blevet bedre siden 1995. Det kan muligvis give konflikter og føre til, at nogle muligheder ikke udnyttes. Foto: Frank Søndergaard Jensen

Det fremgår af resultaterne fra 2008, at kendskabet til de tre undersøgte regler for færdsel i statsskovene er bedre (77-57 % rigtige svar) end kendskabet til de to regler for færdsel i private skove (56-48 % rigtige svar) og på private markveje (39-28 %). Når man sammenligner 2008 med de tilsvarende tal fra 1995, viser der sig en statistisk sikker forskel på befolkningens kendskab til seks ud af syv regler. Forskellen skyldes hovedsageligt, at flere svarer ’Ved ikke’ i 2008.

Statsskovene: Flest (77 %) har styr på reglen om, at det er tilladt at plukke blomster og samle bær og svampe i statsskovene til eget forbrug. Der er ingen sikker forskel mellem svarene i 2008 og 1995. Reglen om, at det ikke er tilladt at cykle uden for veje og stier i statsskovene, havde det største fald i kendskab. I 1995 angav 74 %, at de kendte reglen, mens det gjaldt 57 % i 2008.

Private skove og markveje: I 2008 svarede 56 % korrekt, at det ikke er tilladt at færdes på vejene i de private skove om natten mod 62 % i 1995. 39 % svarede rigtigt på, at det er tilladt at gå på de private markveje. Det er færre end i 1995, hvor 45 % svarede rigtigt.

Regler for jagt: I 2008-undersøgelsen blev der spurgt til yderligere to regler, der handler om jagt. Disse regler er der et ganske godt kendskab til. 79 % af befolkningen svarede korrekt, at det ikke er tilladt at gå på jagt på sin egen jord uden jagttegn. 77 % ved, at det er tilladt for ejeren at lukke sin skov for andre gæster, når der afholdes jagt.

De syv undersøgte regler for at færdes i naturen

Udvalgte forskelle i 2008

Køn og alder: Mænd har generelt et bedre kendskab til reglerne end kvinder. Flere kvinder end mænd svarer ’ved ikke’, hvilket måske kunne tyde på, at kvinderne er mere ærlige, hvorimod mændene (specielt mænd over 41 år) muligvis gætter mere. Blandt de 41-60-årige er der flere end i andre aldersgrupper, der kender reglerne, og færre, der svarer ’ved ikke’. Blandt de unge (16-20 og 21-40 årige) er der derimod færre, der svarer rigtigt, og flere der svarer ’ved ikke’.

Bopæl: Personer i Region Hovedstaden har generelt et dårligere kendskab til reglerne og svarer mere forkert og ’ved ikke’ end personer i det øvrige Danmark. Folk, der bor på landet eller i byer med under 10.000 indbyggere har generelt et bedre kendskab til reglerne end dem, der bor i byer med over 10.000 indbyggere.

Uddannelse: Personer med en lang videregående uddannelse (over 4 år) har generelt et bedre kendskab til reglerne end personer med kortere uddannelser.

Brugergrupper: Helt overordnet har jægere og lystfiskere et relativt bedre kendskab til reglerne, hvorimod det f.eks. ikke gør en forskel, om man er rytter eller ej. Bemærkelsesværdigt er det, at der blandt jægere er relativt flere, der mener, at det ikke er tilladt at gå udenfor veje og stier i statsskovene. Medlemmer af Danmark Naturfredningsforening har overordnet et bedre kendskab til reglerne end ikke-medlemmer.

Faldende kendskab

Befolkningens kendskab til reglerne for færdsel i naturen er generelt blevet dårligere siden 1995, hvor der i forvejen var plads til forbedring. Der er bl.a. betydeligt flere i 2008 end i 1995, der svarer ’ved ikke’ på spørgsmålene. Et markant eksempel på ringere kendskab er cykling uden for veje og stier i statsskovene. Her er andelen af rigtige svar faldet fra 74 % i 1995 til 57 % i 2008, og flere svarer desuden ’ved ikke’ i 2008. Det skal ses i sammenhæng med en øget interesse for at cykle på moun­tainbike i skoven i samme periode og de konflikter med andre brugergrupper, det kan føre til visse steder.

Manglende kendskab til reglerne kan også betyde uudnyttede muligheder. Hvis man som (lovlydig) borger eksempelvis tror, det er forbudt at færdes på en bestemt måde et bestemt sted – eller man hører til ’ved ikke’-kategorien, så afholder man sig muligvis fra et besøg eller en aktivitet, der faktisk er tilladt.

Svarenes validitet

Det er relativt usikkert at indsamle (korrekte) oplysninger om viden ved hjælp af postomdelte spørgeskemaer. F.eks. er det ikke muligt at kontrollere, om svarpersonerne reelt kender svaret, eller om de gætter. Det er heller ikke muligt at konstatere, om de ønskede informationer fremskaffes f.eks. på internettet i forbindelse med besvarelsen af spørgeskemaet. Der er dog ikke noget, der direkte peger i den retning, jf. de ganske mange forkerte og ’ved ikke’-svar.

Muligheder for forbedring

Resultaterne af undersøgelsen i 2007-2008 indikerer et generelt behov for at forbedre folks viden på området, eventuelt med fokus på udvalgte regler eller målgrupper. Et eksempel er unge mellem 16 og 20 år og mænd mellem 21 og 40 år. Blandt disse to grupper er der eksempelvis et mere begrænset kendskab til reglerne for cykling udenfor veje og stier i statsskovene.

Hvorfor er folks kendskab til reglerne blevet dårligere? Det kan vi ikke vide – men måske ’tror’ mange, at de kender tilstrækkeligt til reglerne. Hvis arealforvaltere og politikere ønsker at øge befolkningens viden på området, er der flere muligheder. Målet kan både være at minimere mulige konflikter og sikre, at mulighederne for friluftsliv udnyttes af flest mulige, der måtte ønske det. En af mulighederne er intensive informationskampagner som f.eks. Friluftsrådets nuværende ’Oplev Mere – Brug Naturen’-kampagne (www.oplevmere.nu). Måske kan man på sigt også udvikle digitale løsninger, der fortæller, hvor man er, og hvilke regler der gælder netop der. Effekten af sådanne tiltag er dog vanskelig at forudsige.

Udviklingen fra 2008 til 2016

Hvordan er det så gået med kend­skabet til adgangsreglerne siden 2008? Friluftsrådet fik i 2016 gennemført en webbaseret interviewundersøgelse med 1.326 svar, der undersøgte nogle af de samme adgangsregler. Desværre bruger denne undersøgelse nogle lidt andre svarmuligheder, hvilket gør en direkte sammenligning vanskelig. Der er dog ikke meget, der tyder på en markant forbedring – måske snarere tværtimod. Et lyspunkt er dog adgangsmulighederne på de private markveje, hvor svarpersonerne i 2016 viser et noget bedre kendskab end i 1995 og 2008 (15 procentpoint flere korrekte svar end i 2008).

Om undersøgelsen

I 2007-2008 gennemførte Skov & Landskab (nu IGN) en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med samme metodik som den tidligere nationale friluftsundersøgelse fra 1990’erne. 1.217 personer (16-78 år) svarede på spørgeskemaet. Undersøgelsen giver et billede af befolkningens rekreative brug af naturen/landskabet og gør det muligt at relatere friluftslivet til en lang række baggrundsoplysninger om f.eks. køn, alder, uddannelse, bil eller hund i hustanden. Læs mere om undersøgelsen i Videnblad 6.1-83. Støttet med tilskud fra Naturstyrelsen og Tips- og Lottomidler til friluftslivet.


Videnblad nr.: 06.01-115
Forfattere: Frank Søndergaard Jensen og Marie Fangel Cleemann

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt