Flere vildtlevende dyr og naturområder vil få danskerne oftere ud i landskabet

Hvilke forandringer i landskabet ville få folk til at komme hyppigere derud? Det blev belyst i en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i 2007-2008. Her pegede befolkningen på flere vildtlevende dyr, flere naturområder, renere strande og flere skove som tiltag, der kunne føre til flere besøg (figur 1). Disse ønsker understøttes i et vist omfang af flere politiske tiltag, der er gennemført de seneste år, eksempelvis Aftale om Naturpakke fra 2016. Denne aftale indeholder en række hovedområder, som på sigt kan tilgodese befolkningens ønsker, som de udtrykkes i undersøgelsen. Hoved­områderne er bl.a. biodiversitets­skov, natur og biodiversitet, bynatur og friluftsliv samt markvildtindsats. Et andet eksempel er Danmarks nationale skovprogram fra 2018, der fortsat har fokus på skovrejsning. Programmet indeholder også et strategisk pejlemærke om at ”fastholde og udvikle skov som et velfærdsgode, hvor befolkningen sikres muligheder for friluftsliv og naturoplevelser”.

Mulige forandringer

I undersøgelsen spurgte vi til 25 mulige forandringer, og flest pegede på flere vildtlevende dyr som det, der ville få dem oftere ud i landskabet. Forklaringen er, at der så er større chance for at se dyrene. At netop dyrelivet er af stor betydning for naturoplevelsen understøttes også af andre undersøgelsesresultater (se f.eks. Videnblad 06.01-112). Både i 2008 og i en tidligere undersøgelse i 1995 er der en ganske positiv holdning til forandringer med relation til naturgenopretning og skovrejsning, f.eks. flere naturområder, skove og snoede vandløb plus renere strande og søer. Omvendt er deciderede anlæg som mountainbikeområder, flere parkeringspladser og anlæg til sportsaktiviteter ikke umiddelbart det, der får folk oftere ud i landskabet – ifølge dem selv.

Svarpersonerne havde også mulighed for at komme med andre forslag, og det gjorde 6 pct. i 2008. Over halvdelen af dem gav udtryk for tilfredshed med naturen eller fortalte, at det var mere tid hos dem selv, der var behov for, og ikke forandringer i landskabet. Det er helt i tråd med andre undersøgelsesresultater. For eksempel viser Friluftsrådets Undersøgelse af danskernes friluftsliv fra 2017, at den hyppigste
årsag til, at man ikke dyrker mere friluftsliv, netop er manglende tid (62 %). Manglende lyst til at besøge naturen angives kun af 8 %.

Færdselsmuligheder

Vi gennemførte mere end 1.600 selvstændige analyser af forskelle og sammenhænge mellem svarene på de mulige forandringer i landskabet og en række kategorier/grupperinger af befolkningen. Her præsenteres nogle få udvalgte resultater. Ser vi for eksempel på, om bedre færdselsmuligheder langs vandløb og hegn/skel vil få folk oftere ud i landskabet, er der flere i aldersgrupperne 41-60 år og 61-78 år, der mener, det vil have en betydning, mens færre under 40 år mener det. Og blandt dem, der alene foretager én aktivitet, mens de er ude, er der færre, der mener, at disse bedre færdselsmuligheder vil få dem oftere ud i landskabet. Omvendt mener flere, der foretager 4 eller flere aktiviteter, at det vil gøre en forskel.

Bopælens betydning

Et andet eksempel på forskelle kan findes blandt dem, der bor på landet eller i byer med under 500 indbyggere. Her er der færre, der mener, at for eksempel flere anlæg til sportsaktiviteter og flere motionsstier med motionsredskaber vil få dem oftere ud i naturen. Modsat mener flere i byer med over 10.000 indbyggere, at disse tiltag vil få dem oftere ud i naturen.

Vildtlevende dyr

Der er generelt stor enighed i befolkningen om betydningen af ”Flere vildtlevende dyr i naturen, så der er større chance for at se dem”. Her viser der sig kun enkelte forskelle mellem befolkningsgrupperingerne. For eksempel mener flere mænd end kvinder, at det vil få dem oftere ud i naturen.

De vigtigste tendenser

Overordnet er der et antal forandringer, som relativt mange mener, vil få dem oftere ud i landskabet. Samtidig er der en række forskelle på, hvilke forandringer de enkelte befolkningsgrupper tilslutter sig i større eller mindre grad – delresul­tater, som vi ikke har mulighed for at præsentere udtømmende her. Den helt overordnede tendens i befolkningens ønsker til forandringer i landskabet kan dog sammenfattes i tre hovedkategorier:

• Flest ønsker forandringer, som har relation til, hvad der kunne betegnes som ”mere og ’bedre’ natur” (f.eks. flere naturområder, skove og snoede vandløb samt renere søer og strande)
• Herefter følger en gruppe forandringer, der kan karakteriseres som ”bedre færdselsmuligheder” (f.eks. flere muligheder for at foretage rundture og flere stier såvel ud til som i selve naturområderne)
• Den gruppe af forandringer i landskabet, som færrest mener, vil betyde hyppigere besøg, er ”specifikke faciliteter” (f.eks. flere motionsstier med redskaber, parkeringspladser og særlige områder til mountainbikes)

Denne rangorden af hovedkatego­rier kan give et fingerpeg til den videre udvikling af natur- og friluftspolitikken og forvaltningen inden for disse områder.

Videnblad nr.: 06.01-116
Forfattere: Frank Søndergaard Jensen og Marie Fangel Cleemann