Risiko for konflikter ved mødet mellem besøgende og store græssende dyr

Udbredt friluftsliv og flere store dyr

Undersøgelser af danskernes friluftsliv viser, at om sommeren opholder 56 % af befolkningen sig i naturen en eller flere gange dagligt. Tilsvarende oplyser 59 %, at de i vinterhalvåret opholder sig i naturen mindst en gang om ugen. 34 % svarer, at de går en tur, og 19 % lufter hund dagligt. Alt i alt betyder naturen meget for mange danskeres almene velbefindende og mange prioriterer naturbesøg højt.

Parallelt med det oplever vi et stigende behov for en effektiv naturpleje og et udbredt ønske om at forøge den biologiske mangfoldighed. Det kommer bl.a. til udtryk igennem den igangværende debat om rewilding. Denne udvikling har medvirket til, at brugen af store dyr som kvæg, heste og bison er blevet mere udbredt i naturplejen end tidligere, og i et hegnet område ved Lille Vildmose er der tilmed udsat elge.

Internationale erfaringer undersøgt

Det øgede antal store dyr og den generelle interesse for naturbesøg betyder, at der også er en øget risiko for flere konfrontationer mellem besøgende og dyr. I Danmark var der i 2017 et dødsfald og flere personskader som følge af uheldige møder mellem kvæg og motionister/hundeluftere, men omfanget af uheldige episoder kendes ikke nøjagtigt. Der er med andre ord ikke en klar viden om problemets reelle omfang, og der er ikke fuld klarhed over, hvordan fremtidige episoder kan undgås.

På internationalt plan har man længere erfaring med netop disse forhold, og Videnbladet bygger på en netop gennemført litteraturundersøgelse af eventuelle problemer mellem naturpleje med store græssere og rekreativ anvendelse af naturarealer. Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af en række forskningsdatabaser og ved at søge tematisk på internettet. På den måde fandt vi frem til eksempler fra oversøiske lande som USA, Australien og New Zealand, og ikke mindst fra lande i Europa som Østrig, Holland, Storbritannien og Polen.

Figur 1. Adfærdsanvisninger fra østrigsk informationskampagne om færdsel blandt store græssende dyr i naturen. Kilde: www.alpenverein.at

Uvidenhed fører til forkert adfærd

Generelt viser undersøgelsen, at risikoen for en uheldig episode mellem dyr og mennesker er minimal. Der færdes virkelig mange mennesker i naturen i forhold til antallet af uheld, som enten medfører stor skade eller dødsfald hos personer. Ikke desto mindre viser litteraturundersøgelsen et mønster, som genfindes i flere lande.

I flere artikler fremhæves det, at mange mennesker i dag er ret uvidende om, hvilken adfærd der er hensigtsmæssig i forbindelse med græssende dyr. Det er den bagvedliggende årsag for mange af de situationer, som beskrives. Det betyder, at mange uheld skyldes uhensigtsmæssig adfærd, når folk færdes i nærheden af de store dyr. Den uhensigtsmæssige adfærd kan medføre, at dyrene bliver utrygge eller aggressive og ekstra beskyttende i forhold til deres afkom. Typisk er uheldene forbundet med hundeluftning, hvor hunden har udløst en aggressiv/beskyttende reaktion hos kvæget. I andre tilfælde er det høje lyde eller hurtige uventede bevægelser som leg eller cykling nær dyrene – eller at de besøgende er gået igennem en flok i stedet for at gå udenom. Typisk er det adfærd af denne type, der har fremprovokeret en uheldig og farlig situation.

Det kan være nødvendigt med restriktioner

Som udgangspunkt er naturpleje med store græssende dyr effektiv, og normalt er det uproblematisk at pleje områder på denne måde samtidig med, at de også anvendes til friluftsliv. Men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at indføre restriktioner og/eller at begrænse den rekreative færdsel. Det gælder f.eks. i forbindelse med områder med græssende heste. At der er vilde eller halvvilde heste i et område bevirker, at ryttere eller gående med hunde, normalt ikke kan have adgang til disse områder af sikkerhedsmæssige årsager.

På samme måde kan cykling i områder med græssende kvæg være problematisk og kan ophidse dyrene, hvilket i flere lande har medført alvorlige uheld. Anvendelse af store græssende dyr kan derfor medføre en indskrænkning af adgangen til ellers åbne områder, specielt for hundeluftere eller grupper som ryttere og cyklister. Et ikke kendt antal potentielle besøgende formodes at fravælge at færdes i områder, hvor de store dyr græsser pga. utryghed.

Informationskampagner i Storbritannien og Østrig

I nogle af de undersøgte lande, især i Storbritannien og Østrig, har der været episoder, som er blevet bemærket i offentligheden. Koncentrationen af episoder med dødsfald har her været så høj (Storbritannien) eller så spektakulær (Østrig), at myn­dighederne har udviklet kampagner i form af informations- og mærkningsmaterialer, kurser, videoer og skilte. Målet er at informere og oplære de besøgende i hensigtsmæssig adfærd, når de mødes med de store dyr.

Eksempel på adfærdsregler

På baggrund af tre dødsulykker i Østrig i 2015 og 2016 blev der udviklet et sæt adfærdsanvisninger, specielt rettet mod vandring i Alperne og på de tilknyttede sætere. Arbejdet blev afsluttet i 2019 og lanceret igennem en større landsdækkende kampagne. Informationen er tilgængelig via forskellige typer medier.

Arbejdet med adfærdsanvisningerne blev igangsat som et tværfagligt samarbejde, som både omfattede nationale og regionale myndigheder. Desuden indgik landbrugsorganisationer og vandreforeninger i samarbejdet. Formålet var at formulere et nationalt sæt adfærdsregler, som kunne forhindre lignende episoder i forbindelse med færdsel i områder med græssende dyr. Der blev skabt enighed om et regelsæt på 10 punkter, som kan ses i figur 1.

Derefter etablerede man en fælles platform som udgangspunkt for informationen. Her formidles de 10 adfærdsanvisninger bl.a. i en informationsvideo. Det blev besluttet, at formidlingen også skulle være målrettet turister, og den blev derfor udformet på flere sprog. Det gælder også de skilte, der står ude i terrænet – se eksempel i figur 2.

Kilde:
Ole Hjorth Caspersen og Frank Søndergaard Jensen (2019): Friluftsliv og græssende dyr i naturplejen. Notat om mulige konflikter ved mødet mellem besøgende og dyr. IGN Notat, december 2019. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 34 s.

Videnblad nr.: 06.01-121 
Forfattere: Ole Hjorth Caspersen og Frank Søndergaard Jensen