Udsætning af store græssende dyr i naturnationalparker med særligt fokus på kvæg og heste

Videnbladene 06.01-128 og 06.01-129 præsenterer en række hovedresultater fra undersøgelsen Befolkningens syn på naturnationalparker – Resultater fra en national spørgeskemaundersøgelse. I dette Videnblad præsenteres en analyse af de uddybende svar (fritekst-svar), som svarpersonerne i undersøgelsen havde mulighed for at knytte til besvarelsen af et spørgsmål om de forestillinger, man kan have i forbindelse med de dyrearter, der forventes at blive sat ud i de kommende naturnationalparker.

Ved at analysere fritekst-svarene er der mulighed for at opnå en dybere forståelse for begrundelserne for de forestillinger/holdninger, som kommer til udtryk ved besvarelserne af de mere lukkede svarmuligheder i relation til fx, at dyrene kan få gode muligheder for at være sammen i flok eller om, at man vil være bange for at færdes i området, når der er sat dyr ud. Der er foretaget en sammenfattende analyse af fem dyrearter: kvæg, hest, elg, bison og krondyr. Dette Videnblad har fokus på kvæg og heste, mens Videnblad 06.01-131 har fokus på elg, bison og krondyr.

Analysen stammer fra bacheloropgaven Den danske befolknings bekymring vedrørende store græssende dyr i naturnationalparker, der har fået stillet fritekst-svarene fra den nationale spørgeskemaundersøgelse til rådighed.

Resultater og sammenhænge

I spørgeskemaets lukkede svar blev svarpersonerne præsenteret for otte udsagn angående de pågældende dyrearter, hvor de kunne angive, hvor uenig eller enig de var i disse. Disse otte udsagn er et udvalg af alle de forestillinger svarpersonerne måtte have og fokuserede bl.a. på dyrenes adfærd, velfærd og frygt ved færdsel blandt dyrene. Derfor blev der også givet mulighed for at angive yderligere forestillinger om de pågældende dyrearter (se evt. rapporten Befolkningens syn på naturnationalparker – Resultater fra en national spørgeskemaundersøgelse for svarfordelingen på de otte udsagn, side 31-33).

Det mest markante mønster er, at kvæg og heste følges ad. Disse to dyrearter topper de samme steder: ”sikkerhed for mennesker og dyr” og ”dyrevelfærd”. Samtidig har svarpersonerne også færrest bekymringer i forhold til hest og kvæg i temaerne fx ”manglende viden” og ”modstand på hegn generelt”.

Udover at disse to arter følges ad, bemærkes det også, at det samme gør sig gældende for elg og bison. Disse to følges ad det meste af vejen, særligt er det bemærkelsesværdigt, at de begge topper i temaet ”hører ikke til i DK’s natur”.

Krondyr synes at afvige lidt ift. de andre dyrearter. Flere svarpersoner udtrykker ”lad naturen gå sin gang” ved krondyr end ved de andre dyr. Derudover kommer ”modstanden på hegn generelt” meget mere til udtryk, når der spørges ind til krondyr. Dette hænger formentligt sammen med den debat, som har været i forbindelse med etablering af naturnationalparker, om hvorvidt hegn vil forhindre vildtets frie passage og dermed bl.a. påvirke jagtmulighederne.

Sikkerhed synes at være et opmærksomhedspunkt vedrørende udsætning af alle dyrearter. Bemærkelsesværdigt er, at en bekymring vedrørende sikkerhed er højere for kvæg og heste til trods for, at meget få svarpersoner giver udtryk for, at de ikke har tilstrækkeligt kendskab til dyrene (se figur 1). Dette kan måske til dels forklares ud fra en større fokus på episoder med kvæg, og at kvæg i medierne dermed er blevet ”portrætteret” som værende aggressive/farlige, hvilket kan skabe en øget frygt hos befolkningen.

Med udgangspunkt i svarpersonernes fritekst-svar samt deres retorik, når de forskellige dyrearter omtales i svarene, er dyrene inddelt i følgende tre hovedgrupper:

1. Tamdyr (kvæg og heste)
2. Dyr der ikke på nuværende tidspunkt findes fritlevende i den danske natur (elg og bison)
3. Fritlevende dyr (krondyr)

Nedenfor ses resultaterne for tamdyr, mens resultaterne for de to øvrige grupper præsenteres i Videnblad 06.01-131.

Opmærksomhedspunkter ved udsætning af tamdyr (kvæg og heste)

Det kan konkluderes ud fra resultaterne, at det som forvalter er vigtigt at have fokus på dyrevelfærd og sikkerhed, når der er tale om at udsætte kvæg og heste i naturnationalparker, se figur 2.

Den offentlige debat vedrørende udsætning af tamdyr i kommende naturnationalparker har været intens. Derfor er det ikke overraskende, at data viser, at dyrevelfærden er en væsentlig bekymring (31 % for kvæg og 33 % for heste).

For begge dyrearter udviser svarpersonerne bekymring for, om der er tilstrækkeligt føde til dyrene på arealerne. Der synes at være en antagelse fra svarpersonerne om, at tamdyr ikke kan klare sig uden tilskudsfodring. Dette er et udtryk for, at der hersker forskellige forestillinger om, hvad tamdyr kan klare. I rewilding sammenhæng, er det naturligt for planteædere i det fri, at de taber sig over vinteren i takt med, at føden er knap. Denne forskel er udtryk for, at fortalere og modstandere ikke har samme udgangspunkt i deres forståelse af dyrenes fysiske behov og kunnen.

Det fremgår af svarpersonernes fritekst-svar, at der særligt er fokus på, at tamdyrene skal skånes for de negative forhold (som sult og skader). I svarpersonernes svar er der ikke fokus på det, som fortalere ofte peger på som positive aspekter – tamdyrenes muligheder for at leve et mere autonomt og naturligt liv.

I svarene ses det også tydeligt, at svarpersonerne er bekymrede for de udfordringer, tamdyrene må møde pga. den begrænsende faktor, som hegn udgør. Svarpersonerne mener tydeligt, at der følger et ansvar med, når man holder tamdyr i indhegninger.

Fritekst-svarene udtrykker også bekymring for sikkerheden ved færdsel blandt tamdyr. Der synes særligt at være fokus på dyrenes beskyttende adfærd over for afkom. Ligeledes påpeger en del svarpersoner en bekymring for at medbringe hunde i hegningen. Det problematiske i denne sammenhæng har vist sig ikke alene at være hundens blotte tilstedeværelse, men også̊ om hunden og ejeren har en upassende adfærd. Flere svarpersoner udtrykker bekymring for at færdes til hest blandt fritgående tamdyr under hegn – især blandt fritgående heste. På grund af tamdyrs flokdynamik, er dette et opmærksomhedspunkt for forvalteren.

Resultaternes betydning for forvaltere og planlæggere

Udsætning af tamdyr kræver et massivt informationsarbejde. Både omkring dyrenes biologiske behov og særligt hvordan dyr, som lever et mere naturligt liv, vil variere i huld gennem året.

Derudover er det vigtigt at anerkende, at god dyrevelfærd ikke alene måles på fraværet af negative forhold, men også̊ tilstedeværelsen af positive forhold. Der skal skabes en fælles forståelse for både dyrenes fysiske kunnen gennem faktuel afklaring af deres biologiske behov, samt afdækkes, hvad god dyrevelfærd indebærer. Der skal ligeledes være fokus på det ansvar, som pålægger forvaltningen i forbindelse med at vurdere, om fødemængden er tilstrækkelig, og dyrene ikke lider unødig overlast, da dyrene er begrænset i deres færden pga. hegn.

Vedrørende sikkerheden er information til de besøgende altafgørende. Denne information skal vedrøre dyrenes adfærd, men også hvordan besøgende, og særligt hundes adfærd, risikerer at påvirke dyrene. Det er vigtigt, at besøgende overholder dyrenes komfortzone, ligesom det er vigtigt, at informationen ikke befordrer unødig frygt for fritgående tamdyr. Der bør så̊ vidt muligt kommunikeres på en positiv måde (se evt. også Videnbladene 06.01-121 og 06.01.122).

Læs mere:
Lindholt, S.S. (2023): Den danske befolknings bekymring vedrørende store græssende dyr i naturnationalparker. Bachelorprojekt, Skov- & Landskabsingeniøruddannelsen. Skovskolen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg.

Jensen, F.S., Gamborg, C. & Sandøe, P. (2022): Befolkningens syn på naturnationalparker – Resultater fra en national spørgeskemaundersøgelse. IGN Rapport, oktober 2022. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg.