Opmærksomhedspunkter ved udsætning af elg, bison og krondyr i naturnationalparker

Videnbladene 06.01-128 og 06.01-129 præsenterer en række hovedresultater fra undersøgelsen Befolkningens syn på naturnationalparker – Resultater fra en national spørgeskemaundersøgelse. I Videnblad 06.01-130 kan ses en analyse af de uddybende svar (fritekst-svar), som svarpersonerne i ovennævnte nationale spørgeskemaundersøgelse havde mulighed for at knytte til besvarelsen af et spørgsmål om de forestillinger, man kan have i forbindelse med de dyrearter, der forventes at blive sat ud i de kommende naturnationalparker. Her blev der set på sammenhænge for de fem dyrearter (kvæg, heste, elg, bison og krondyr), og sat fokus på befolkningens forestillinger vedrørende udsætning af tamdyrene hest og kvæg.

I dette Videnblad præsenteres fritekst-resultaterne for dyrearter, der ikke på nuværende tidspunkt findes fritlevende i den danske natur – elg og bison – samt for fritlevende krondyr.

Analysen stammer fra bacheloropgaven Den danske befolknings bekymring vedrørende store græssende dyr i naturnationalparker, der har fået stillet fritekst-svarene fra den nationale spørgeskemaundersøgelse til rådighed.

Resultater og sammenhænge for dyrearter, der pt. ikke er fritlevende dyr i den danske natur – elg og bison

Fritekst-svarene vedrørende udsætning af denne gruppe af dyrearter viser, at mange ikke mener, at disse dyr hører til i Danmarks natur (32 % for elg og 22 % for bison). For elge gælder det, at en del mener, at naturnationalparkerne arealmæssigt ikke kan rumme disse dyr (14 %). For begge dyrearter er sikkerheden også et væsentligt opmærksomhedspunkt (13 % for elg og 15 % for bison). Derudover udtrykker svarpersonerne, at de mangler viden om dyrearterne generelt (9 % for elg og 13 % for bison).

Resultaterne for denne dyregruppe, er altså væsentligt anderledes fra tamdyrene hest og kvæg (se evt. Videnblad 06.01-130). I relation til udsætning af elge og bisoner synes der behov for et endnu større informationsarbejde – særligt omkring dyrearternes plads i det danske økosystem. Befolkningen synes ligeledes at mangle viden om de mulige effekter på biodiversiteten, disse dyrearter kan bidrage med. Fælles for denne gruppe og tamdyrene ses bekymringen for sikkerheden ved at færdes blandt dyrene. Her gælder ligeledes, at information om dyrenes adfærd samt information om, hvordan man udviser korrekt adfærd over for dyrene er essentiel. For denne dyregruppe gælder eksempelvis, at deres komfortzone (den afstand de foretrækker til det ukendte, i dette tilfælde oftest mennesker og hunde), er langt større end den er for tamdyrene.

Resultater for fritlevende dyr i den danske natur – krondyr

Det er bemærkelsesværdigt, hvor markant anderledes befolkningens holdning til udsætning af krondyr er, sammenlignet med de to forrige. Figur 2 viser, at en stor andel (19 %) mener, at man i højere grad bør lade naturen gå sin gang for disse dyr. Til sammenligning har dette tema for alle de øvrigt undersøgte dyrearter kun udgjort mellem 5-10 %. Derudover ses der for denne (fritlevende) dyreart en øget modstand imod hegn generelt (19 %).

Det er interessant, at flere svarpersoner giver udtryk for, at de accepterer risikoen for, at dyrene i perioder er sultne eller sågar går med uopdagede skader. Til trods for dette er bekymringen vedrørende dyrevelfærden stadig velpræsenteret (17 %). Det er værd at bemærke, at mange fritekst-svar kredser om det faktum, at dyrenes færden er begrænset af hegn – og at der dermed følger et øget ansvar også over for denne dyregruppe.

Sammenfatning på tværs af dyrearter

Det kan ud fra analysen af fritekst-svarene konkluderes, at det som kendetegner den danske befolknings bekymring vedrørende udsætning af store græssende dyr, særligt er dyrevelfærden, sikkerheden, dyrenes plads i det danske økosystem samt de begrænsninger dyrene møder pga. hegn.

Visualisering af data tydeliggør, at dyrene kan kategoriseres efter, hvordan befolkningen refererer til dyrearten, og hvilke bekymringer de har angående dyrene. Kvæg og heste bliver ofte refereret til som ”tamdyr”. Det som særligt bekymrer befolkning vedrørende kvæg og heste er dyrevelfærd og sikkerhed (se Videnblad 06.01-130). Elg og bison bliver refereret til som ”ikke på nuværende tidspunkt fritlevende i den danske natur”. De bekymringer, befolkning har vedrørende disse dyr, er hvorvidt dyrene hører til i den danske natur. Derudover er sikkerheden ligeledes en bekymring.

Krondyr adskiller sig fra de to andre kategorier. Krondyrene bliver typisk refereret til som ”fritlevende dyr”. Her udtrykker befolkningen en holdning om, at man bør lade naturen gå sin gang. Derudover udviser befolkningen øget bekymring vedrørende de udfordringer, dyrene møder pga. hegn.

Resultaternes betydning for forvaltere og planlæggere

Forvaltning af udsatte dyr kræver (uanset dyreart) et massivt informationsarbejde til befolkningen. Analysen af fritekst-svar viser dog, at der er områder, hvorpå dyrearterne adskiller sig fra hinanden. Denne viden kan understøtte forvaltere og planlæggere i deres fokus for informationsarbejdet. Analysen bidrager ligeledes med en dybere indsigt i befolkningens holdninger til udsætning af forskellige dyrearter.

For at minimere de iboende konflikter omkring dyrevelfærd, bekymringer om sikkerhed mm. er det for alle dyregrupper,vigtigt at anerkende det ansvar, som pålægger forvaltningen af dyr, der er begrænset i deres færden pga. hegn. Herunder er det vigtigt som forvalter at have fokus på dyrevelfærden for de pågældende dyr. Ligeledes er det vigtigt, at forvaltere er opmærksomme på, hvordan man sørger for, at det er sikkert at færdes blandt de udsatte dyr – uanset hvilken dyreart der er tale om. Dette opnås ved at informere om dyrenes adfærd og deres forskellige komfortzoner, samt hvordan man som besøgende udviser hensigtsmæssig adfærd overfor dyrene (se evt. Videnbladene 06.01-121 og 06.01.122).

Angående de dyrearter befolkningen ikke på nuværende tidspunkt er vant til at møde i den danske natur (elg og bison), forestår der forvalteren et yderligere informationsarbejde. Her er der behov for at redegøre for dyrenes mulige plads i det danske økosystem samt de biodiversitetseffekter, de kan bidrage med.

Læs mere:
Lindholt, S.S. (2023): Den danske befolknings bekymring vedrørende store græssende dyr i naturnationalparker. Bachelorprojekt, Skov- & Landskabsingeniøruddannelsen. Skovskolen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg.

Jensen, F.S., Gamborg, C. & Sandøe, P. (2022): Befolkningens syn på naturnationalparker – Resultater fra en national spørgeskemaundersøgelse. IGN Rapport, oktober 2022. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg.