Dato: 22-03-2013 | Videnblad nr. 06.01-79 Emne: Friluftsliv

Anvendelse af indgange og stinet i et skovområde

Hvilken indflydelse har indgangenes placering på skovgæsternes færdsel og anvendelse af et skovområde? Kan der registreres ændringer i brugen af et område, når der foretages forvaltningsmæssige ændringer i forhold til stinet, indgange og parkeringspladser? Og hvordan kan denne udvikling undersøges og beskrives?

Når de besøgende forlod Gammelkjøgegaard, blev de bedt om at indtegne deres rute i forbindelse med besøget. Langt de fleste havde ikke problemer med at huske deres rute og syntes, det var en sjov lille øvelse.

Når de besøgende forlod Gammelkjøgegaard, blev de bedt om at indtegne deres rute i forbindelse med besøget. Langt de fleste havde ikke problemer med at huske deres rute og syntes, det var en sjov lille øvelse.

Ovenstående spørgsmål er søgt besvaret i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse af skovgæsters besøg på Gammelkjøgegaard ved Køge. Undersøgelsen viser, at adgangsforholdene til skovområdet samt etableringen af nye parkeringspladser har stor betydning for den rekreative anvendelse af et skovområde og skovgæsternes fordeling i området.

Skovgæsters færdsel i et rekreativt område er overordnet styret af gældende lovgivning for det pågældende område samt de fysiske ressourcer, som området kan tilbyde i form af stier, parkeringspladser og publikumsfaciliteter i øvrigt. Lovgivningen for færdsel i rekreative områder er relativ kompleks og bl.a. afhængig af områdets status som enten privat eller offentligt ejet. Det har vist sig ganske forskelligt, hvilken viden den enkelte skovgæst har om de gældende adgangsmuligheder for det enkelte rekreative område. I dette Videnblad beskrives resultater fra undersøgelser gennemført på Gammelkjøgegaard ved Køge. Området ejes af Carlsen-Langes Legatstiftelse, som er en offentlig stiftelse. Adgangsforholdene kan derfor til dels sidestilles med adgangsforholdene i offentlige skove.

Undersøgelse af de besøgendes ruter på Gammelkjøgegaard

I forbindelse med en interview­undersøgelse på Gammelkjøge­gaard i 2011/2012 er skovgæsterne blevet bedt om at indtegne deres rute gennem området. Desuden er der noteret, hvilken indgang skovgæsten har benyttet.

De indtegnede ruter er efterfølgende blevet digitaliseret og analyseret ved hjælp af GIS. Resultaterne fra undersøgelsen er sammenlignet med en lignende undersøgelse, som blev foretaget i det samme område i 1982 (se Videnblad nr. 6.1-78).


Figur 1. Fordelingen i anvendelsen af Åsen, Gammelkjøgegaard, til friluftsliv for samtlige skov­gæster i 1982 og 2011/2012.

Figur 1. Fordelingen i anvendelsen af Åsen, Gammelkjøgegaard, til friluftsliv for samtlige skov­gæster i 1982 og 2011/2012.

Brug af områdets indgange

Der er i alt 8 indgange på "Åsen", Gammelkjøgegaard, med parkeringsmuligheder ved indgang 1, 2, 5, 6 og 7 (se figur 1). Parkeringspladserne ved indgang 6 og 7 er dog mindre tilgængelige og synlige, da de fremstår som indkørsler til private ejendomme, hvor gennemkørsel er forbudt. Analysen viser, at indgang 1 og 2 anvendes hyppigst med sammenlagt 75 % af skovgæsterne. Herefter følger indgang 3, 4 og 5 med henholdsvis 8, 6 og 6 % af skovgæsterne, samt indgang 7 og 8 med hver under 1 %. Der er ikke registreret nogen skovgæster ved indgang 6. Denne fordeling kan umiddelbart forklares med at indgang 1 og 2 er de indgange, som ligger tættest placeret på Køge centrum og selve Hovedgården på Gammelkjøgegaard. I 1982 var anvendelsen af indgangene koncentreret omkring indgangene 1, 2 og 3, med en fordeling på henholdsvis 40, 41 og 19 %. Foretages en statistisk analyse, hvor frekvenserne for indgang 4-8 ikke medtages pga. lav svarprocent, kan der konstateres en signifikant forskel på fordelingen af skovgæster, som benytter indgang 1, 2 og 3 i de to undersøgelser.

Anvendelsen af områdets stier

Analysen viser, at anvendelsesgraden af de enkelte sti-stykker er ændret, se figur 1. Dette viser sig særligt i den nordlige del af Åsen, hvor der ses en tydelig ændring i anvendelsen af stierne omkring Mindestøtterne (indgang 5), hvor anvendelsesgraden er steget betragteligt. Denne ændring skyldes formodentlig, at der i perioden mellem de to undersøgelser er etableret en ny parkeringsplads ved indgang 5.

Endelig kan der registreres en ændring i det samlede stinet, idet antallet af stier er steget fra 122 sti-stykker i 1982 til 138 sti-stykker i 2012. Det forøgede antal gæster
er således fordelt på et større antal stier (se Videnblad nr. 6.1-78).

Konklusion

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at fra 1982 til 2011/2012 er der sket en større spredning af skovgæsternes anvendelse af indgangene. Denne udvikling kan for indgang
5 forklares med etableringen af en p-plads. Den nye p-plads har som nævnt også fået betydning for an­vendelsen af skovens samlede sti­system, idet anvendelsen i dag er blevet fordelt ud over et større antal stier, hvor særligt den nordlige del af området i højere grad er blevet taget i brug af skovgæsterne.

Re­sultaterne viser, at antal og placering af indgange bør indgå i forvaltningen og reguleringen af færdslen i et skovområde som Gammelkjøgegaard. Indgangene og deres placering påvirker brugsfrekvensen af de enkelte indgange og området i øvrigt. Indgangenes placering kan være med til at fremhæve visse lokaliteter i skoven – og derved besøget på disse. Samtidig kan placeringen også indgå i forbindelse med beskyttelsen af særligt følsomme om­råder, ved at undgå placering af indgange i tilknytning hertil. Overordnet er antallet af indgange, og skiltningen i forbindelse med, væsent­-

lige faktorer i sikringen af adgangen til området for skovgæsterne. Ved placeringen af indgange (og p-pladser) bør der således tages hensyn til såvel offentlighedens adgang samt eventuelt særligt følsomme områder i skoven. Indsamling af viden om skovgæsters benyttelse af indgange og stinet samt identifikation af særligt følsomme arealer er derfor afgørende for en bæredygtig forvaltning af et skovområde.

Kilde:
Knudsen, Anne-Sophie Freltoft & Dall, Malene Callesen (2012):
Friluftsliv i bynære skove. Interviewstudie af skovgæster på Gammelkjøgegaard. Speciale i hhv. Forest and Nature Management og Landskabsforvaltning ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. 124 s.+ bilag.



Videnblad nr.: 06.01-79
Forfattere: Malene Callesen Dall, Anne Sophie Freltoft Knudsen og Frank Søndergaard Jensen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt