Med hund i naturen

Hundeskove er populære, og mange hundeejere vil gerne give hunden den glæde, det er at løbe frit i naturen. Uden for hundeskovene er det som udgangspunkt kun lovligt at have hunden uden snor på veje og stier i det åbne land, samt i vinterhalvåret langs vores kyster.

I vinterhalvåret må hunden løbe løs på stranden. Fotograf Lasse Baaner — *I vinterhalvåret må hunden løbe løs på stranden.* *Fotograf Lasse Baaner*

Danmark er en retsstat. Det betyder, at det, der ikke udtrykkeligt er forbudt, er tilladt. Man må altså gå med sin hund, hvor man vil og som man vil, med mindre der er noget i lovgivningen, der siger andet. Det er der imidlertid flere love, der gør.

Hundeluftning er reguleret både af hundeloven, mark- og vejfredsloven, naturbeskyttelsesloven og adgangsbekendtgørelsen. Desuden har ejeren af et areal – hvad enten det er en privat strandeng, en statsskov eller en kommunal park – som udgangspunkt mulighed for ved skiltning at angive, om der må medtages hunde, og om de skal være i snor. Når det gælder veje og stier i det åbne land, har Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid ment, at ejeren efter naturbeskyttelseslovens regler ikke helt kan forbyde færdsel med hund.

Hvad siger hundeloven?

Hundelovens § 3 stk. 1 fastsætter, at det i byer og områder med bymæssig bebyggelse er forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller man i øvrigt har fuldt herredømme over dem.

Kommunen kan efter § 3a bestemme, at man i hele eller dele af kommunens områder med by og bymæssig bebyggelse skal have sin hund i snor på gader, veje, stier m.v., der er åbne for almindelig færdsel. Når det gælder reglerne i hundeloven, kan man ligesom med reglerne i færdselsloven regne med byskiltets afgrænsning af bymæssig bebyggelse.

Uden for byer er det generelt tilladt at færdes med sin hund uden snor. Den må dog efter hundelovens § 3, stk. 3 ikke strejfe om eller færdes alene på anden mands grund.

Hvad siger mark- og vejfredsloven?

Mark- og vejfredsloven § 17 er den bestemmelse, der generelt regulerer færdsel på private veje og stier og på anden mands grund. Efter § 17 er det tilladt at færdes på private veje og stier, med mindre der er skiltet mod den pågældende type færdsel. Det er derimod ikke efter § 17 tilladt at færdes på anden mands grund uden for veje og stier. Her åbner naturbeskyttelsesloven dog visse naturtyper for offentlighedens færdsel.

På veje og stier færdes man altså efter mark- og vejfredslovens regler, og mark- og vejfredsloven overlader det til ejeren af den pågældende vej eller sti at skilte mod løse hunde.

I adgangsbekendtgørelsens § 23 står, at hunde skal føres i snor på private enkeltmandsejede veje og stier. Reglen har hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 27, stk. 3, og kan bedst forstås som en betingelse for at udnytte naturbeskyttelseslovens adgangsret. Da færdselsretten på veje og stier i det åbne land følger af mark- og vejfredslovens § 17, er det imidlertid tvivlsomt, om forbuddet mod løse hunde i adgangsbekendtgørelsen kan gøres gældende, hvis ikke ejeren har skiltet mod løse hunde.

Efter naturbeskyttelsesloven skal hunde føres i snor i skove. Men gælder det også, når man færdes på veje og stier efter mark- og vejfredslovens regler? Fotograf Lasse Baaner — *Efter naturbeskyttelsesloven skal hunde føres i snor i skove. Men gælder det også, når man færdes på veje og stier efter mark- og vejfredslovens regler?* *Fotograf Lasse Baaner*

Hvad siger naturbeskyttelsesloven?

Naturbeskyttelsesloven giver befolkningen mulighed for at færdes udenfor veje og stier i offentlige skove og på strande, udyrkede arealer og klitfredede arealer.

Når man færdes efter naturbeskyttelseslovens regler i skove, på udyrkede arealer eller på klitfredede arealer skal hunde altid føres i snor. Det følger af §§ 23-25 og, lovens regler om hunde må forstås som betingelser for at udnytte den adgangsret loven har givet offentligheden. Man har altså ikke lov at gå her med løs hund.

Efter § 22 og 25 skal hunde føres i snor på strande og andre kyststrækninger i perioden 1. april-30. september, og altid hvor der er græssende husdyr, som der f.eks. ofte er det på strandenge m.v. Reglen gælder også for den ubevoksede klitfredede strandbred. I vinterhalvåret må hundene altså godt løbe frit på strandene.

Selv om hverken mark- og vejfredsloven eller naturbeskyttelsesloven tager stilling til spørgsmålet, så må man formode, at ejeren af strande og andre kyststrækninger ved skiltning kan fastsætte visse ordensregler, herunder også bestemme at hunde skal føres i snor uden for perioden 1. april - 30. september.

Hvad med veje og stier i skove og klitter?

Veje og stier igennem f.eks. skove og klitfredede arealer frembryder særlige problemer – for er det mark- og vejfredslovens regler for adgang af vej og sti med hunden løs eller naturbeskyttelseslovens regler med krav om hunden i snor, der gælder her?

Der er nok ikke noget klart svar på det spørgsmål. Det er usikkert, om det har været hensigten, at naturbeskyttelsesloven skulle indskrænke mark- og vejfredslovens almindelige ret til fri færdsel ad veje og stier, på måder ejeren ikke har skiltet mod. På den anden side har det være væsentligt for skovejerne at undgå løse hunde i deres skove.

Hundeskove - Når ejeren giver lov

Både private og offentlige lodsejere kan give almenheden lov til at færdes med løse hunde. Det er tilfældet i de særlige hundeskove, som Naturstyrelsen og kommunerne har oprettet flere steder i landet. Her har hundene frit spil med alt, hvad det medfører af positivt samvær for både hunde og hundeejere.

Referencer:
Lasse Baaner: De danske adgangsregler. IFRO Rapport 272. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Lasse Baaner: Den lille adgangsretlige lovsamling. Skovskolen og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Videnblad nr.: 06.01-99
Forfatter: Lasse Banner