Dato: 01-12-2016 | Videnblad nr. 06.00-11 Emne: Generelt

Urban agriculture 2. Urban food gardening

Det forrige Videnblad omhandler urban drift af en gård,  hvilket betyder, at landmanden har en forretningsmodel indrettet til at drage fordel af nærheden til byen.  I dette Videnblad omhandles dyrkning af byhaver. De har ringe eller ingen økonomisk betydning.
(Dette Videnblad er en fortsættelse af Videnblad nr 6.0-10, Urban agriculture 1)

Tagtomat på Nørrebro er et eksempel på dyrkning af byhaver (Urban food gardening). Et tag på et cykelskur danner grundlag for beboernes dyrkning af tomater mm. Foto: Bibi Edinger Plum
Tagtomat på Nørrebro er et eksempel på dyrkning af byhaver (Urban food gardening). Et tag på et cykelskur danner grundlag for beboernes dyrkning af tomater mm. Foto: Bibi Edinger Plum

B. Dyrkning af byhaver (Urban Food gardening)

Forskellige typer af byhaver kan placeres langs en skala fra individuel til kollektiv dyrkning. Derudover kan de omfatte ulovlig dyrkning, som kan finde sted både individuelt og kollektivt.

B1. Privat køkkenhave (Family Garden)

Den mest individuelle form for urban havedyrkning er en køkkenhave på egen grund i direkte tilknytning til boligen.

B2. Nyttehave/kolonihave (Allotment garden)

Sondringen mellem nyttehave (uden hus) og kolonihave (med hus) er praksis i Norge og Danmark, men ikke almindeligt internationalt. Driften er dog næsten identisk i de to former.

Folk dyrker på de enkelte parceller, der ligger samlet på en offentlig eller lejet ejendom, og fælles drift organiseres gennem medlemskab af en gruppe eller en forening. 

Både fødevareproduktion og det sociale fællesskab er grundlæggende vigtige elementer i denne dyrkningsform, omend i lidt varierende grader for deltagerne.

B3. Skolehave (Educationel garden)

Norge har en lang tradition for køkkenhaver i tilknytning til skoler og børnehaver.  Haven er en integreret del af undervisningen eller det pædagogiske program, og hvis det er muligt kan høsten fra haven indgå i institutionens kostordning.

B4. Terapeutisk have/sansehave (Therapeutical garden)

Haver og havearbejde kan have helsefremmende betydning for alvorlige sygdomme som autisme, demens, cerebral parese eller afhængighed. Der er flere kontemplative end produktive haver af denne type placeret relateret til sundhedsinstitutioner, men eksempler med grøntsagsdyrkning findes også. 

Væksterne i haven er valgt, så de kan stimulere syns-, lugte- og følesans, som igen kan få erindringer og følelser frem.

B5. Fællesskabshave (Community garden)

I fælleshaver er der meget fokus på socialt samvær, interaktion eller læring, ofte i større grad end på fødevareproduktionen. Fælleshaver opstår ofte som græsrodsinitiativer og placeringen er mere afgørende end størrelsen. 

Hvor pladsen er meget begrænset, eller jorden er forurenet eller forseglet, kan fælleshaver, etableres i dyrkningskasser.

I København er der skudt mange haver op de senere år med Urban food gardening, blandt andet på Blågårds Skole.
I København er der skudt mange haver op de senere år med Urban food gardening, blandt andet på Blågårds Skole.

B6. Guerrilla-have (Squatter garden)

Nogen ”okkuperer” arealer, der opfattes som ledige eller ubrugelige til dyrkning uden tilladelse. Det varierer om dyrkningen foregår i det skjulte (aften eller nat) eller helt åbenlyst. Udformningen af ​​guerilla-haver kan ligne fælleshaver eller nytte/kolonihaver.

Urban agriculture: politiske udfordringer og  muligheder

De fleste typer af urban agriculture ligger langt uden for landbrugspolitikkens ansvarsområde, som i høj grad har fokus på fødevareproduktion i storskala til det nationale marked. 

Afhængigt af de involverede aktører og formål kan det primære ansvar for forskellige typer af urban agriculture høre under mange forskellige områder af politik: landbrug, industri, forskning, uddannelse, integration, sundhed, jura, miljøbeskyttelse og sociale forhold.

Urban farming kan stimulere landmændene til at bruge gårdens nærhed til byen som en ressource, der kan hjælpe til øget værdiskabelse i bedriften. Desuden kan det bidrage til større nærhed mellem producent og forbruger, og til øget forståelse og respekt for fødevareproduktion blandt bybefolkningen. Byens borgere kan drage fordel af produkter og tjenester, som landmændene tilbyder. Derfor bør bynære gårde stimuleres til omstilling i retning af mere urban farming. Politiske foranstaltninger rettet specifikt mod dette mål kan være et naturligt skridt på vejen.

Urban havedyrkning har for det meste sit udspring i græsrodsbevægelser, der drives af ildsjæle, som har lille behov for ledelse eller incitament. Ikke desto mindre kan de drage fordel af netværksaktiviteter som dialog og udveksling af ideer med ligesindede, eller af ”professionel” viden om afgrøder, dyrkningsmetoder og fødevaresikkerhed.

Det er klart at samarbejde og koordinering mellem forskellige områder af politik kan være krævende. Potentialet for økonomiske, sociale, miljømæssige og sundhedsmæssige gevinster giver imidlertid gode grunde til at inkludere foranstaltninger i udformningen af politik, der fremmer urban agriculture.

Urban agriculture i sine mange forskellige former vil sandsynligvis have noget at tilbyde langt de fleste - og næsten overalt.


Kilder:
Simon-Rojo, M., Recasens, X., Callau, S., Duzi, B., Eiter, S., Hernández-Jiménez, V., Laviscio, R., Lohrberg, F., Pickard, D., Scazzosi, L. & Vejre, H. 2015. Kapitel 1.2 From urban food gardening to urban farming. Lohrberg, F., Licka L., Scazzosi, L. & Timp, A. (eds.) Urban  Agriculture Europe, 22-28. Jovis Publishers, Berlin.

Vejre, H., Eiter, S., Hernández-Jiménez, V., Lohrberg, F., Loupa-Ramos, I., Recasens, X., Pickard, D., Scazzosi, L. & Simon-Rojo, M., 2015. Kapitel 1.1 Can agriculture be urban? Lohrberg, F., Licka L., Scazzosi, L. & Timp, A. (eds.) Urban  Agriculture Europe, 18-21. Jovis Publishers, Berlin.


Videnblad nr.: 06.00-11
Forfattere: Sebastian Eiter, Dr. Polit (PhD), Forsker, NIBIO,  Norsk institutt for bioøkonomi, Avdeling for lanskapsovervåking, Norge og Bibi Edinger Plum (oversættelse og bearbejdning til dansk)