Dato: 01-12-2016 | Videnblad nr. 06.00-10 Emne: Generelt

Urban agriculture 1. Urban farming

Der er udviklet en fælles begrebsramme som grundlag for udformning af en politik for urban agriculture (urbant landbrug) af forskere i det europæiske COST netværk ”Urban Agriculture Europe”. Dette Videnblad og det følgende indeholder et bud fra Norge på, hvad urbant landbrug er.

Urban agriculture er i COST defineret efter seks kriterier, og opdelt i to hovedtyper: urban drift af en gård (urban farming) som en forretning, og dyrkning af byhaver (urban food gardening) med ringe eller ingen økonomisk betydning. I dette Videnblad omtales urban farming og i det følgende Videnblad nr 06.0-10 urban food gardening.

Hovedansvaret bør fordeles

Den mangfoldighed, som undertyper af urban agriculture repræsenterer, gør det til en arena for mange områder af politik. For at kunne udnytte urban agriculture’s potentiale for økonomiske, sociale, miljømæssige og sundhedsmæssige gevinster fuldt ud, bør områder i det politiske system fordele hovedansvaret for forskellige typer af urban agriculture indbyrdes.

Hvad er urban agriculture?

Udtrykket  urban agriculture kan virke selvmodsigende, da det er blevet almindeligt at se på det urbane og det rurale som modsætninger. Historisk er der imidlertid en tæt og naturlig sammenhæng mellem bosætning og landbrug. Folk bosatte sig der, hvor mulighederne for fødevareproduktion var gode. I nyere tid har det været en del af årsagen til konflikter omkring byudvikling og beskyttelse af jorden nær større byer i Norge. 

Gennem professionalisering af landbruget og fødevareproduktion i almindelighed er befolkningens nærhed til fødevareproduktion aftaget. Hverken nationalt eller globalt er urbaniseringen gået i stå, og i lyset af en stigende befolkning er fødevaresikkerhed et problem, som har fået mere plads i folks bevidsthed. 

Samtidigt har interesse for fødevarer og fødevareproduktion været stigende. Resultatet har været et stærkt fokus på urbane landbrugsaktiviteter i de seneste år, lokalt, nationalt og internationalt. Til støtte for at afgøre om landbruget er urbant eller ej har forskere i COST –netværket defineret seks kriterier (se tabel 1).

Tabel 1: Urbant landbrug efter seks kriterier. 

URBANT LANDBRUG – seks kriterier

  • Lokalisering - finder sted i eller i nærheden af ​​en by.
  • Funktionalitet - producerer både fødevarer og andre produkter eller tjenester, for eksempel. landskabsbeskyttelse, uddannelse, sundhed eller byens kredsløb.
  • Motivation - er ikke kun motiveret af hensyn til (selv)forsyning af fødevarer, men også af  sundhedsmæssige fordele, muligheder for sociale netværk og miljømæssige aspekter.
  • Marked - producerer ikke kun til fødevareindustrien, men i det mindste delvist til handel eller forbrug lokalt i byen.
  • Ophav - er ikke kun etableret på trods af byudviklingen, men er etableret med formålet - eller er indrettet til - at være i byerne.
  • Aktør - omfatter både kommercielle virksomheder og ”hobby landmænd”, dvs. privatpersoner eller initiativer.

Definition

Baseret på de seks kriterier har medlemmerne i netværket ”Urban Agriculture Europe” aftalt følgende definition:

  • Urban agriculture omfatter alle aktører, grupper, aktiviteter, lokaliteter og virksomheder, der fokuserer på biologisk produktion i en rumlig kontekst, der - efter lokal standard – opfattes som ”urban”. 
  • Urban agriculture foregår i byer og bynære områder, og er kendetegnet ved, at det er bedre integreret i byen end andre landbrug.
  • Urban agriculture er inkluderet i bystrukturen; det er en del af byens sociale og kulturelle liv, økonomi og stofkredsløb.

Typer af urban agriculture

Urban agriculture er et mangfoldigt fænomen, der kan gavne forskellige formål og involvere et bredt spektrum af aktører. Et skel kan trækkes mellem A. Urban drift af en gård med kommercielt sigte og B. byhave-dyrkning uden kommercielt sigte.  

 A. Urban drift af en gård (Urban farming)

Urban farming betyder, at landmanden har en forretningsmodel indrettet til at drage fordel af nærheden til byen. Det er, hvad der adskiller den urbane landmand fra den (kun) bynære landmand, der ikke har nogen kobling til byen bortset fra placeringen af ​​gården og som producerer i stor skala for det nationale eller internationale marked. 

Urbane bedrifter kan opdeles efter det primære formål for driften, men forskellige formål udelukker ikke nødvendigvis hinanden. En gård kan have delvis urban drift, og den kan også have forskellige typer af urban drift.

Et eksempel på Urban farming (urban drift af en gård) i Nittedal Kommune, Akershus, Norge. Foto: Erling Fløistad / Nibio
Et eksempel på Urban farming (urban drift af en gård) i Nittedal Kommune, Akershus, Norge. Foto: Erling Fløistad / Nibio

A1. Gård med lokal fødevareproduktion (Local food + farm)

Virksomheden fokuserer på salg af produkter i nærområdet. Det kan være leverancer til udvalgte fødevarebutikker i byen, direkte salg på gården, for eksempel via gårdbutik, selvpluk, andelslandbrug eller abonnementsordninger med kasselevering hjem til forbrugerne.

A2. Gård med landbrugsbaseret turisme (Leisure Farm)

Gården tager i mod turister. Ud over fødevareproduktion tilbyder landmanden oplevelser eller tjenester, såsom ridning, servering (café/ restaurant) eller overnatning (hotel, pensionat, hytter eller camping).

A3. Gård med pædagogiske tilbud til børn og unge  (Educational Farm)

Landbruget omfatter ”grøn” undervisning for skoleelever eller børn i børnehave, dvs. gården bruges som en pædagogisk ressource. Det er ikke ualmindeligt, at gårde med undervisning også byder på rekreative muligheder, dvs. turisme baseret på landbrug.

A4. Gård med tilbud om jobtræning (Social farm)

Deltagelse i landbrugsaktiviteter tilbydes personer, som ellers er i fare for ikke at kunne deltage i arbejdslivet. Disse kan have en baggrund som misbrugere, tidligere fanger, personer med nedsat evne for ansvar eller dårlig mental sundhed. 

Udbydere af jobtræning på gårde eller ”grønt arbejde” kan være private landmænd, men også stiftelser, ikke-kommercielle virksomheder eller institutioner. Gårde med fokus på jobtræning og helse  kan gå sammen under betegnelsen omsorgsgård - eller gårde med fokus på sociale ydelser (engelsk: care farm) eller grøn omsorg.

A5. Gård med tilbud om sundhedspleje  (Therapeutical farm)

I terapeutisk landbrug benyttes gårdens elementer som dyr, planter, have, skov og landskab til gavn for patienter i psykiatrien, mentalt retarderede og mennesker med indlæringsvanskeligheder eller demens. Landbrug med fokus på sundhed og på jobtræning kan gå sammen under betegnelsen omsorgsgård - eller gård med fokus på sociale ydelser (engelsk: care farm), eller grøn omsorg.

A6. Museumsgård (Cultural heritage farm)

Bevarelse af materiel eller immateriel kulturarv er hovedformålet med driften af en museumsgård. Gamle plantesorter, bevaringsværdige husdyrracer, kulturelt vigtige bygninger, historiske redskaber, teknikker eller kundskab kan indgå i driften. Mange museumsgårde tager imod besøgende og optræder som formidlere af viden således, at der er en kombination af agroturisme og uddannelse.

A7. Forsøgsgård (Experimental farm)

I tilknytning til universiteter eller forskningsinstitutter findes der landbrug, som sigter mod at videreudvikle landbruget ved at afprøve nye dyrkningsmetoder, plantesorter, dyreracer, redskaber eller forretningsmodeller. Forsøgslandbrug kombineres gerne med undervisning eller landbrug baseret på turisme.

A8. Gård med fokus på miljø (Environmental farm)

Gården genererer hovedparten af ​​sin indkomst gennem deltagelse i miljøprogrammer. Disse kan for eksempel være fokuseret på at minimere forurening eller emissioner (udslip), beholde bevaringsværdige husdyrracer eller plantesorter, eller tage sig af bevaringsværdige landskabselementer. Denne type urban farming er sjælden. 

Dette Videnblad nr 06.0-10 handler primært om urban drift af en gård. Det fortsættes i det følgende Videnblad nr 06.0-11, som fortrinsvis handler om dyrkning af byhaver.


Videnblad nr.: 06.00-10
Forfattere: Sebastian Eiter, Dr. Polit (PhD), Forsker, NIBIO,  Norsk institutt for bioøkonomi, Avdeling for lanskapsovervåking, Norge og Bibi Edinger Plum (oversættelse og bearbejdning til dansk)